Aktier: Blandet udvikling mens Mays brexit-tale afventes

Der er blandet udviking på de forskellige aktiebørser i Fjernøsten tirsdag morgen, hvor Tokyo og Shanghai vender den tunge ende nedad, mens mange af de mindre markeder har en mere positiv tilgang til handelen.

Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA / POOL. Arkivfoto. Der er blandet udviking på de forskellige aktiebørser i Fjernøsten tirsdag morgen, hvor Tokyo og Shanghai vender den tunge ende nedad, mens mange af de mindre markeder har en mere positiv tilgang til handelen.
Læs mere
Fold sammen

Mange afventer dog dagens tale fra den britiske premierminister, Theresa May, som skal oplyse om planerne for den britiske retræte fra EU-samarbejdet.

Store dele af talen synes at være lækket til diverse medier, og en forventet hård linje er allerede indarbejdet i prissætningen.

- Investorerne er næppe tilbøjelige til at tage store positioner, før de har set, hvad der kommer ud af Mays tale om Storbritanniens tilbagetrækningsplaner. Og da ingen samtidig ved, hvad USA's kommende præsident Trump vil sige, forsøger nogle investorer at skære ned på deres lange positioner, vurderer analytiker Yutaka Miura fra Mizuho Securities i Tokyo ifølge Bloomberg News.

I Tokyo er en styrket yen effekten af den igangværende risikoaversion, hvilket tynger de japanske aktier.

Nikkei-indekset falder 1,2 pct., og også det bredere Topix-indeks dropper 1,2 pct.

Også de kinesiske markeder på fastlandet ligger med kursfald. Shanghai Composite-indekset falder 0,8 pct., og CSI 300-indekset ligger med et minus på 0,5 pct., mens børsen i Hongkong målt på Hang Seng-indekset modsat sendes 0,3 pct. op.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,7 pct., og Sydkoreas Topix-indeks øger 0,4 pct., mens Singapores Strait Times falder 0,3 pct., og Sydneys ASX 200-indeks lukker dagen af med et tab på 0,9 pct.