Aktier: Blandede markeder - lidt op i Japan og noget ned i Kina

Foto: DAVID CHANG

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger til en tilbagegang på 0,4 pct. efter fald i Kina med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en lille stigning og ligger 0,1 pct. højere. Det samme er tilfældet for Topix-indekset, også i Tokyo.

Defensive og hjemmemarkedsorienterede aktier steg, da handlerne ikke er overbeviste om, at en handelskrig mellem USA og Kina kan undgås, skriver Reuters. Der er stigninger til medicinalselskaberne på 1,5 pct. Detailselskaber stiger 0,9 pct., mens gruppen af fødevareselskaber stiger 0,8 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,3 pct. I Taiwan er Taiex-indekset stort set uændret, og det samme er tilfældet for det førende indeks i Sydkorea, Kospi.

I Kina er der fald i både Shanghai Composite og CSI 300, der oplever tilbagegang på henholdsvis 1,5 pct. og 1,6 pct.