Aktier: Begrænset optimisme i Asien mens Fed-møde afventes

Der er begrænset optimisme på en del af de fjernøstlige aktiemarkeder onsdag morgen europæisk tid.

En skuffelse over resultaterne i de store amerikanske selskabers regnskaber breder sig, og især den påvirkning som den styrkede dollar har på de store koncerners bundlinje, skaber frygt for nedjusteringer af forventningerne, da dollaren er styrket kraftigt mod euro siden kvartalsafslutningen.

- Vi kan komme til at se nogle temmelig kraftige indtjenings-nedjusteringer i USA. Det kommer til at lægge en dæmper på det amerikanske marked, og det spredes globalt. Hvis svagere indtjening bliver en trend, står vi foran en øget volatilitet, siger portefølje manager Tim Schroeders fra Pengana Capital i Melbourne til Bloomberg News.

Mange investorerne vælger dog at blive på sidelinjen i dagen handel, da afslutningen af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afventes.

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,7-1,3 pct. i den asiatiske handel.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 0,3

Topix 0,1

Hongkongs Hang Seng 0,3

China Shanghai Composite -0,8

China CSI 300 -0,8

Taiwan Taiex -0,2

Sydkoreas Kospi 0,2

Indiens BSE Sensex -0,1

Singapores STI 0,1

Sydney ASX 200 0,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.00

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk