Aktier: Aktier ligger i et lille plus uden store nyheder

Det danske aktiemarkedet lægger ud med små stigninger fredag morgen. Det toneangivende C20 Cap-indeks stiger med 0,1 pct. til 959,7.

Læs mere
Fold sammen

ger ud med små stigninger fredag morgen. Det toneangivende C20 Cap-indeks stiger med 0,1 pct. til 959,7.

Og fredag ikke er kendetegnet ved de store nyheder, som markedet skal forholde sig til, så Nordeas senioraktierådgiveren Jesper Bamberger forventer, at der alt i alt vil være stigninger på det danske aktiemarked.

- Så må vi se, hvordan dagen arter sig uden de helt store nyheder at handle på. Vi skal i hvert fald op fra morgenstunden, sagde Jesper Bamberger til Ritzau Finans kort før markedet åbnede.

I toppen af C20 Cap-indekset ligger FLSmidth med en stigning på 0,7 pct. til 305 kr. På pladsen efter følger Danske Bank, der fredag morgen efter 10 minutters handel ligger til at stige 0,7 pct. til 173,50 kr.

I bunden af indekset ligger de selskaber, der bruger fredagen på at udbetale udbytter til aktionærerne. Nordea, der udbetaler 0,62 euro per aktie svarende til 4,62 kr., ligger helt i bunden af indekset med et fald på 4,6 pct. til 88,60 kr.


Lige efter følger Novo Nordisk med et fald på 0,3 pct. til 340,90 kr. Novo Nordisks aktionærer får 5 kr. for hver aktie, og et løftet kursmålet fra Nordea til 446 kr. fra 408 kr., er ikke nok til at trække i den anden retning i fredagens første handler.

Også GN Store Nord belønner selskabets aktionærer med et udbytte på 0,90 kr. fredag. Aktien lå i bunden af indekset fra start og falder med 0,2 pct. til 153,50 kr.

Det kan også være værd at holde et vågent øje med Pandora, da der kommer regnskab fra verdens næststørste juvelerkæde, amerikanske Tiffany & Co., for hele regnskabsåret. Pandora ligger uændret fredag morgen i 617,00 kr. efter et fald torsdag på 0,4 pct.


Blandt sidepapirerne kommer Scandinavian Brake Systems, SBS, og Sanistål med årsregnskab i løbet af fredag. SBS stiger fredag morgen med 0,2 pct. til 42,50 kr., og bremseproducenten forventer for 2014 en omsætning på 1000-1020 mio. og et EBITDA resultat på 125-135 mio. kr.


Sanistål faldt fredag med 2,6 pct. til 55,50 kr., og selskabet venter i 2014 et resultat af primær drift (EBIT) i den lave ende af intervallet 70-100 mio. kr.