Aktiemarkedet er buldret frem i 11 måneder – er festen ved at være slut?
Aktiemarkeder i hele verden er buldret frem siden slutningen af marts sidste år. Nu er flere investorer stoppet op for at spørge sig selv, om festen kan fortsætte.

Aktiemarkeder i hele verden er buldret frem siden slutningen af marts sidste år. Nu er flere investorer stoppet op for at spørge sig selv, om festen kan fortsætte.

De globale aktiemarkeder har været på en bemærkelsesværdig rutsjebanetur det seneste år.
I midten af februar sidste år befandt både det danske og det amerikanske aktiemarked sig på et rekordhøjt niveau. Én måned senere – i marts, hvor store dele af verden pludselig var i lockdown – var flere af verdens største aktiemarkeder faldet med cirka 30 procent.