Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er flere indikationer på, at reaktionen bliver kraftig. Fredagens handel var præget af voldsom dramatik, allerede inden kreditvurderingsbureauet Standard og Poor's hakkede toppen af tiltroen til lange, amerikanske obligationer.
Asiatiske aktier falder med mellem 2 og fire procent fra morgenstunden, og det er også fald i de niveauer, de danske analytikere forventer.
"Vi regner med, at vi skal ned med minus 3-4 procent fra starten, men det er med store forbehold, for lige nu virker det, som om markedet er i en form for panik, og derfor er det svært at gisne om, hvad der kommer til at ske,"siger Claus Paaske Larsen, aktierådgiver i Nordea.
Udmeldingen fra den Europæiske Centralbank søndag, som åbner op for støtteopkøb af spanske og italienske statsobligationer kan trække i den positive retning.
"Jeg tror, at vi begynder et par procent nede. Vi vil starte nede, og så må vi se, om det retter sig i løbet af dagen. Det er stærkt, at ECB allerede har sagt, at de vil købe op. Men vi ved jo ikke, hvor mange, de vil købe," siger Morten Kongshaug, aktiestrateg i Danske Bank.