Aktiekrisen har kostet hver dansker 10.000 kroner - men ingen grund til panik

Årets miserable start på aktiemarkederne har i gennemsnit kostet hver dansker 10.000 kroner, lyder det i en analyse fra Dansk Erhverv. Tabet er dog endnu ikke realiseret, og generelt er der begrænset sammenhæng mellem aktiemarkederne og de danske husholdninger, lyder det.

Panikken på børserne er ikke i fare for at ramme danskerne endnu, vurderer Dansk Erhvervs cheføkonom i en ny analyse. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN LANE

Hvis investorer, analytikere og markederne havde sat næsen op efter, at onsdag 20. januar ville blive anderledes end de foregående, så blev de skuffede.

Verden rundt lukkede børserne atter med røde tal på de afgørende indekser og med en oliepris, der ikke er set lavere siden 2003. Der er ingen økonomisk krise, lyder det fra de fleste analytikere og økonomer, der dog ofte lader den konstatering slutte med et »endnu«.

Det er først og fremmest makroøkonomi: Det er faldende oliepriser og en lav vækst i Kina, der forstyrrer markederne. Og der er langt fra børsen i Shanghai til husholdningsbudgettet for en familie i Ringkøbing.

Eller er der? Hos Dansk Erhverv har cheføkonom Steen Bocian haft den store lommeregner fremme og kigget på, hvad årets indledende kvabbabelser på de finansielle markeder har kostet danskerne.

»Det centrale er, om uroen spreder sig som ringe i vandet og sidste ende fører til, at folk holder igen med deres privatforbrug. Så snakker vi ikke længere om spekulation på aktiemarkeder, men om job i Danmark,« siger Steen Bocian, der har regnet sig frem til, hvad en dansker gennemsnitligt har tabt ved markedsuroen.

Og det er ikke så lidt. 10.000 kroner har hver dansker i gennemsnit tabt ved, at aktiekurserne godt og vel er faldet med 10 procent i løbet af januar. Gennem pensionskasser, investeringsforeninger og private investeringer har danskerne godt og vel 559 milliarder kroner placeret i børsnoterede aktier, der altså vil være faldet 10 procent i værdi og altså efterlader et kurstab på 55,9 millarder kroner.  Omregnet i kroner og ører efterlader det godt og vel den enkelte dansker med et tab på 10.000 kroner.

»Tabet er dog som sådan ikke realiseret, da man jo ikke nødvendigvis sælger aktien, og dermed kan eventuelt efterfølgende kursstigninger neutralisere kurstabet,« vurderer Steen Bocian.

Han minder også om, at aktieformuerne ikke er ligeligt fordelt med danskerne, hvorfor tabet heller ikke er det. 76 procent af de danske familier har fx. en aktieformue, der ligger under 10.000 kroner. 90 procent under 100.000 kroner.

»Med andre ord, så er det kun et fåtal af de danske husholdninger, som reelt får deres hverdag påvirket af udsving i aktiekurserne,« konkluderer Steen Bocian.

Og de familier, der har store aktieformuer, de har til gengæld også store indkomster, lyder analysen, hvorfor Steen Bocian ikke er bekymret for, at aktierutscheturen indvirker på privatforbruget herhjemme.

»Der kan naturligvis alligevel godt være en effekt ved at aktiekursfaldene gør forbrugerne bekymrede, men sammenhængen mellem aktiekurserne og forbrugertilliden er heller ikke stærk,« mener cheføkonomen.

Han peger i stedet på boligpriser som en stærkere komponent og mere betydningsfuld faktor for danskernes lyst til at svinge kortet.

I en tid, hvor aviser og TV dagligt bringer billeder af grædefærdige daytraders og blodrøde aktieindekser, håber Steen Bocian at afdramatisere begivenhederne lidt med analysen. Han mener først, at det vil påvirke den enkelte dansker, hvis det udvikler sig til en reel finanskrise.

»Det her påvirker ikke vores forbrug, medmindre det spreder sig. Hvis det skal påvirke vores forbrug, så skal aktiekursfaldet være en reel krise og ikke bare en bevægelse på markederne, som vi ser nu. Udvikler det sig til det, så vil vi også se, at det spiller ind på vores beskæftigelse, forbrug og job,« siger Steen Bocian.