Aktiekrise eller aktiefest?

Der er stor uro på aktiemarkedet, men nogen kæmpe nedtur er der ikke tale om. De toneangivende danske aktier steg i går med tre procent efter store fald de seneste uger. Nedturen kommer, siger én. Markedet er snart på vej op igen, siger en anden.

Der har været dømt rutschetur på aktiemarkederne de seneste par uger og meningerne om fremtiden er særdeles delte. Her er det brasilianske børsmæglere på arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Mauricio Lime/AFP
Fredagens markante optur på de globale børser fortsatte i går, hvor kurserne steg med rask fart. Stigningen på tre procent var en af de største i flere år. Dermed er hele nedturen fra den sorte torsdag i sidste uge hentet hjem igen på noget nær rekordtid.

Danske aktier ligger nu dermed otte procent højere end ved indgangen til 2007, og siden markedet toppede for omkring en måned siden, er der kun tale om en nedtur på syv procent.

»Så danske aktier har igen i år klaret sig en lille smule bedre end de udenlandske. Men det skyldes, at selskabsskatten er sat ned fra 28 til 25 procent.

Samtidig er A.P. Møller Mærsk-aktien steget en del, hvilket trækker hele indekset op. Ses der bort fra de to forhold, har vi klaret os nogenlunde som i USA,« siger aktiestrateg i Danske Bank, Morten Kongshaug.

Han venter, at de kommende dage bliver præget af store både op- og nedture og langt støre udsving, end der normalt ses, fordi der fortsat er stor uro omkring det amerikanske boligmarked.

Faldende kniv
Falder kurserne igen en af de nærmeste dage, kan det måske være en god købsmulighed. Det mener en del eksperter. Andre advarer omvendt private småsparere mod at gribe en faldende kniv i luften.

Men hvordan er det egentlig gået efter de aktiekriser, der er set herhjemme de senere år?

Siden 2002 har Danmark været ramt af mindst fem større eller mindre nedture på aktiemarkedet. De fleste gange har det været en god ide at samle op, købe stort ind og sætte sig til at vente. Men det skyldes især, at der har været tale om mindre såkaldte korrektioner, hvor kurserne falder fem, ti eller måske 15 procent på nogle få uger for derefter at stige igen.

Værre er det, der i USA kaldes for et »bear-marked,« eller bjørnemarked. Det er lange perioder, som kan strække sig over flere år, hvor kurserne falder og forventningerne er meget negative. Alt ser sort ud for aktierne, når bjørnen er fremme.

En sådan periode startede herhjemme i efteråret 2000, efter IT-boblen var punkteret i USA. Siden kom terrorangrebet på USA den 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod Irak, som for en stund formørkede udsigterne for økonomien så meget, at kurserne frem mod foråret 2003, efter mere end to et halvt års nedtur, faldt med op mod 45 procent.

Men alle, der efter denne nedtur havde mod til at sætte penge i aktier, har gjort en forrygende god forretning. En bred pulje af både små og store danske aktier er tredoblet i værdi siden foråret 2003.

Så danske aktier har været gode til at overvinde nedture og gøre comeback. Men på aktiemarkedet kan ingen med sikkerhed sige, om historien gentager sig, eller om vi denne gang vil opleve noget nyt og værre end før set.

Ikke desto mindre har det ofte været en god forretning at gå mod strømmen og købe, når panikken er i top og sælge, når jublen ingen ende kender.

Forklaring på uroen
Investeringsdirektør i PFA, Henrik Franck mener dog, at denne krise er værre end kriserne i februar og marts i år og i maj og juni 2006.

»Den aktuelle aktiekrise har endnu ikke ført til større kursfald end de foregående korrektioner. Men denne gang er der en grund til, at markedet falder,« siger Henrik Franck.

Han peger på, at de to forrige kriser ikke havde dybereliggende forklaringer – det var bare en mindre korrektion, efter markedet var kommet for højt op.

»Nu handler krisen om, at de finansielle markeder er begyndt at prissætte risiko på en ny måde. Efter tabene på de usikre amerikanske boliglån er det meget pludseligt gået op for investorerne, at markedet har prissat risici forkert. Derfor er der denne gang en substantiel forklaring på aktieuroen,« siger Henrik Franck.

Strateg i Nordea Henrik Drusebjerg mener ikke, det er muligt at sige noget om, hvor lang tid aktienedture typisk varer.

»Det er vidt forskelligt, og kriserne skyldes forskellige ting. I maj sidste år var det inflationsfrygt, der satte gang i krisen. Nu skyldes uroen en frygt for gæld,« siger han og fremhæver, at aktiefaldet i februar i år blot skyldes, at markedet var steget for meget.

»Korrektionen blev dengang sat i gang, da et af de toneangivende, nationale kinesiske indeks faldt med ni procent på en dag. Så bredte bekymringen om den kinesiske økonomi sig pludselig. Ikke desto mindre var det samme indeks steget 15 pct. i de to foregående dage, så det var dengang dybest set blot et symptom på, at aktiemarkedet var kommet for højt op,« siger Henrik Drusebjerg.