Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvis man kigger længe nok på grafer, kurser, data for råvarer, aktier og indeks, danner de til sidst deres eget visuelle udtryk. En mosaik af farver og bevægelser. Det er kunst. Eller sådan ser det i hvert fald ud for daytrader Flemming Kozok, når han holder øje med markedets bevægelser på sin computerskærm i sin lejlighed i København.
»Det foregår alt sammen for det indre øje i et væld af strømninger og farver og er i høj grad måden, jeg ser det på. Jeg opfatter det selv som et smukt mesterværk i et konstant flow. Desværre sker alt dette kun for mit indre øje og er ikke noget, som er visuelt tilgængeligt for andre,« skriver han.
Men »kunsten« har også en pris. For mens mange aktiehandlere har en nærmest ludomanisk tilgang til hurtige kursgevinster, har Flemming Kozok altid søgt at styre uden om de adrenalinkick og det pres, der tidligere har sendt ham i gulvet med stress – senest sidste år.
Flere gange har han flirtet med tanken om at stoppe helt. Men i stedet forsøger han nu at udvikle et ny tilgang til trading, hvor han kan blive ved med at skabe et afkast med færre pulsslag i minuttet og mindre adrenalin i kroppen.
»Jeg er ved at teste nye strategier, som kan korrelere bedre med en mere afslappet tilværelse. Jeg ønsker at finde svar på, om dette er muligt inden for rammerne af den måde, jeg tænker i markedet,« skriver Flemming Kozok i en mail til Berlingske.
Den nu 36-årige Flemming Kozok blev for 15 år siden kendt som den første succesfulde daytrader herhjemme. Allerede som teenager udviklede han sit eget system for handel med særligt amerikanske aktier, som gjorde ham til mangemillionær, da han var i begyndelsen af 20erne. I dag siger hans egen statistik, at han har rundt regnet 170.000 handler bag sig, som har gjort ham i alt 33 millioner kroner rigere.
Bag formuen, i lejligheden ved søerne i det indre København, gemmer der sig en kompleks person. På trods af at han ser kunstneriske udtryk i aktiekurser og til tider bliver meget følelsesmæssigt påvirket af at handle, er han efter eget udsagn også meget kynisk i sin tilgang til markederne. Og det er netop kynismen, der er en af de væsentligste årsager til hans succes som daytrader.
»Jeg erkendte meget tidligt, at det er helt essentielt at indstille sig på, at hvis noget ikke gør, som man forventer, så skal man tage tabet. Det kræver en vis kynisme at udøve det, og mange fejler netop her,» skriver han og fortsætter:
»Derudover har jeg altid været præget af ikke at have tillid til, hvad jeg ser. Det gælder både i markedet og i tilværelsen som helhed.«
Flemming Kozok hører til i den kategori af daytradere, der i nogles øjne bliver betragtet som enfants terribles på børserne og skadelige for samfundsøkonomien – shortsellerne, der spekulerer i, at markedet skal ned. Omkring otte ud af ti af Flemming Kozoks handler er baseret på shortselling, og han har stor respekt for amerikanske investorer Bill Ackman og James Chanos, som til tider bruger deres shortpositioner aktivt.
»Fordi de tør noget, andre ikke gør, på trods af risikoen for at blive sat i en offentlig gabestok. Underforstået at etik og moral opretholdes, mener jeg, at selve funktionen i shortselling er sund for markedet, bl.a. grundet den øgede gennemsigtighed, aktiviteten medfører,« skriver han.
Flemming Kozok fejrer aldrig en god handel. Det ville efter hans opfattelse være ligeså irrationelt som hvis almindelige lønmodtagere fejrede, at de endnu en måned havde fået penge ind på kontoen. På samme måde forlader han heller aldrig sin kontorstol for at komme sig over et tab.
»Jeg bliver ved med at observere, men jeg er hele tiden underlagt en bevidsthed om, at jeg befinder mig i en emotionel risikozone og derfor skal tænke en ekstra gang, før der eventuelt åbnes nye positioner.«
Den nye strategi går ud på at finde måder at være aktiv i markedet via færre handler end tidligere, men med en længere tidshorisont.
Men kan en daytrader, der er vant til konstant at have hænderne på tasterne, lave det skifte? Flemming Kozok er selv i tvivl.
»At en sådan tilgang vil tage brodden af det største pres, er på dette tidlige stadie et teoretisk udsagn. Jeg har altid følt, at jeg kunne have performet endnu bedre, end jeg faktisk har, hvis jeg havde haft et endnu stærkere fokus på markedet, end jeg har haft.«
Hvad ville du lave, hvis du ikke var trader?
»N/A (intet svar, red.).«