Adidas opjusterer efter stor fremgang i salget

Foto: CHRISTIAN HARTMANN.
Læs mere
Fold sammen

En pæn fremgang i salget på flere kontinenter var med til at sikre en højere indtjening i tredje kvartal for tyske Adidas. Selskabet opjusterer forventningerne til hele året.

Adidas, der blandt andet laver sportstøj og sko, løftede i månederne juli, august og september salget med 17,7 pct. til 4,76 mia. euro. Selskabet fremhæver i regnskabet fremgang i Kina, Latinamerika og Kina.

Samtidig blev driftsoverskuddet løftet med 10,4 pct. til 311 mio. euro. Det var en positiv overraskelse blandt analytikerne, der havde regnet med et overskud på 301 mio. euro ifølge Bloomberg News.

Det tyske selskab opjusterer i forbindelse med regnskabet sine forventninger til hele året, så det nu regner med, at overskuddet af de fortsættende aktiviteter stiger med 10 pct. i forhold til sidste år. Tidligere regnede den tyske koncern med en stigning på 7-10 pct.