Aarsleff kan blive en vinderaktie i 2014

Aktierne i Per Aarsleff kan gå hen og blive et rigtig godt bekendtskab i 2014, mener AktieUgebrevet.

Foto: ERIK JEPSEN. Aktierne i Per Aarsleff kan gå hen og blive et rigtig godt bekendtskab i 2014, mener AktieUgebrevet.
Læs mere
Fold sammen

Et stærkt 2013 kan fortsætte i 2014.

Ugebrevet peger på tre forhold:

- Først og fremmest er Per Aarsleffs kursudvikling ikke særlig påvirket af konjunkturerne.

- For det andet er aktien endnu ikke dyr på trods af den kraftige stigning i år.

- Den tredje årsag til at vælge Per Aarsleff-aktien i en tid med udsigt til et negativt aktiemarked er, at forskellen i prissætning ift. branchen vil udvides.

Det får sammen med en særdeles stærk afslutning på 2013 ugebrevet til at konkludere:

- Med en forholdsvis moderat værdiansættelse, en lav konjunkturfølsomhed og en stor ordreindgang i slutningen af 2013 ser vi Per Aarsleff som et af de oplagte valg, "hvis man ønsker en eller flere defensive aktier i porteføljen i 2014".

Per Aarsleff lukkede fredag i 850 kr. efter otte dage i træk med stigninger, der har løftet aktien fra 732 kr.