Årets investering er tyrkiske aktier

Årets til dato bedste investering har været noget så eksotiske som tyrkiske aktier. Her er det nemlig lykkedes Jyske Invest at forvandle 100 kr. til 129,4 kr. på årets seks første måneder. Det viser tal fra Investeringsforeningsrådet.

Vender man blikket mod europæske himmelstrøg finder man den næstbedste investering, og her har Danske Invest føretrøjen med Danske Invest Select Europæiske Small/Mid Cap, hvor man til dato i år har fået 128,9 kr. ud af hver 100 kr. investeret.

På næste plads ligger Bankinvest, der indtil videre har tryllet 128,1 kr. ud af hver 100 kr. investeret i år i Latinamerika. De mere utraditionelle markeder som Tyrkiet og Latinamerika giver således baghjul til traditionelle vækstområder som Kina og Japan. Kina presser dog på, og Jyske Invest har i år fået 124,3 kr. ud af hver investeret 100 kr. i Kina.

Danske aktier kan ikke helt følge med udlandet. Underafdelingen til Dankse Invest - Merchant Invest, har således fået 115,9 kr. ud af hver 100 kr., i sineinvestering i Danske Small Cap.

Året dårligste forretning har til dato været Valueinvest Danmarks investeringer i Japan, hvor hver 100 kr. investeret er reduceret til 92,8 kr.

RB-Børsen.