AaB-aktien stiger massivt på UEFA-succes

Parken-aktien er også oppe med små 3 pct. – efter en stigning i går på knap 5 pct. Lodtrækningen på tirsdag kan sætte yderligere fart i kurserne.

Der gik nogle minutter – så kom der gang i handlen med fodboldaktierne.

I minutterne efter børsens åbning lå både Parken-aktien og AaB-aktien uændret i forhold til gårsdagens lukkeniveauer, men her efter cirka et kvarters handel har aktiern for alvor rykket sig.

AaB-aktien er oppe med 10 pct. – i kurs 55, mens Parken-aktien stiger med 2,7 pct. til kurs 1500.

Det er forventningerne om en solid indtjening som følge af de kommende 4 kampe i UEFA Cupén der får investorerne til at række ud efter fodbold-papirerne.