A.P. Møller agerede løftestang

Der var ligeledes fremgang i forsikringsselskaberne, mens de seneste dages hurtigløber D/S Torm faldt, efter at Danske Securities

råbte vagt i gevær.



KFX-indekset lukkede 2,28 point (0,90 pct.) højere end tirsdag i 255,93, da A.P. Møller

- Mærsk alene trak 3,2 indekspoint op i KFX-regnskabet efter stigninger i A- og B-aktien på 1500 kr. og 1900 kr. til kurserne 45.500

og 48.200. KBX-indekset steg 0,52 point (0,24 pct.) til 220,10.



Kursen på Lundbeck fik et lille løft, efter at ledelsen

meddelte, at lægemidlet Ebixa har en positiv virkning og viser en signifikant effekt og god bivirkningsprofil hos patienter

med mild til moderat Alzheimers sygdom. Aktien, der lå i kurs 97 før meddelelsen, sluttede 3 kr. højere i kurs

100,5. Derimod faldt Novo Nordisk 4,5 kr. til kurs 233,5.

Tilbagekøbsprogram

Novo oplyste onsdag, at man har afsluttet

det tilbagekøbsprogram, der blev annonceret i forbindelse med præsentationen af halvårsregnskabet i 2002. Der

var positive takter at spore blandt forsikringsselskaberne, hvor Topdanmark satte rekord efter et plus på 3 kr. til kurs 322,5.





Danske Bank indledte mandag dækningen af Topdanmark med en købsanbefaling. Alm. Brand steg desuden 2,5 kr. til

kurs 145, hvilket var det højeste niveau siden 1999. Codan lukkede uændret i kurs 219.



Imens fulgte SAS i hælene

på stigninger i de øvrige europæiske flyselskaber, der nød godt af dollarsvækkelsen, en flot passagerstatistik fra

British Airways samt spekulationer om et fald i brændstofpriserne. Herhjemme fejrede SAS-aktien de lyse udsigter med en stigning

på 2,5 kr. til kurs 60.

Fald for TormDerimod faldt D/S Torm otte kr. til kurs 258 efter at være handlet så højt

som kurs 289. Imidlertid udsendte Danske Equities en salgsanbefaling af rederiaktien på baggrund af de seneste dages kraftige

kursstigninger, der trods onsdagens minus løber op i 43 pct. alene i år.



D/S Norden, der en overgang blev så

højt som kurs 1850, steg 80 kr. til kurs 1810 og er blevet i alt 37 pct. mere værd siden nytår.





listen over dagens største stigninger fandt man onsdag blandt andre Bioscan, efter at Berlingske Tidende skrev, at ledelsen

vil skifte hest og fremover udelukkende satse på at sælge store projekter til industriaffald med anlæg til 50-60

mio. kr.



Aktien sluttede 0,5 kr. højere i kurs 7,4. Største relative stigning gik til Olicom, som steg 1,6 kr.

(19 pct.) til kurs 9,9.



Group 4 Falck oplyste omkring børslukketid, at det har købt den hollandske redningskoncern

Global Safety Group - en overtagelse, der vil forbedre Falcks indtjening allerede i år. Markedet nåede ikke at reagere

på meddelelsen, og Falck sluttede 2 kr. lavere i kurs 125.



RB-Børsen