A. P. Møller anførte fremgangen

Efter en stribe magre dage på de europæiske aktiemarkeder vendte stemningen torsdag, og herhjemme sluttede KFX-indekset

mere end 1,5 pct. højere efter stor fremgang i A.P. Møller - Mærsk dagen før koncernens årsregnskab.





Der var ligeledes behersket fremgang i Flügger og Schouw & Co., der begge opjusterede forventningerne. Endelig steg

Bioscan markant efter sit årsregnskab, mens ØK skuffede.



KFX-indekset endte 4,24 point (1,60 pct.) højere

i 269,14, og KBX-indekset steg 2,63 point (1,15 pct.) til 231,98.



A.P. Møller - Mærsk A og B trak alene 3,7 indekspoint

op i det samlede KFX-regnskab efter plusser på 1900 kr. og 2000 kr. til kurserne 47.500 og 49.500.



Når A.P. Møller

offentliggør årsregnskab i morgen, fredag, vil resultatet efter skat men før særlige poster formentlig være

vokset til 13,2 mia. kr. Det forudser analytikere, som SME har talt med for RB-Børsen. Selskabet har selv varslet en vækst

i resultatet på 15 pct. svarende til et overskud på cirka 12,2 mia. kr.

Bedre end forventet

Hos ØK blev

resultatet i 2003 bedre end kompagniets egne forventninger, men til gengæld skuffede forventningerne en smule. Det vurderede analytiker

i Sydbank, Bjørn Schwarz. ØK, der planlægger tilbagekøb af egne aktier for 250 mio. kr., lukkede 5 kr.

lavere i kurs 265.



Imens var der fremgang i Flu.gger, der steg 8 kr. til kurs 353, efter at selskabet hævede forventningerne

til driftsresultat for 2003/04 til 117 mio. kr. fra tidligere meddelt 110 mio. kr. Årets første ni måneder bød

på et driftsresultat på 98,7 mio. kr.



Også Harboe var på banen med en opjustering af forventningerne

til 2003/04, der nu ventes at byde på et overskud før skat på 90 til 95 mio. kr. mod tidligere meddelt 80 til 90

mio. kr. Aktien faldt imidlertid 5 kr. til kurs 1585.



Årets børskomet, D/S Orion, kom ud af 2003 med skindet på

næsen og et nettooverskud på 1 mio. kr. Samtidig ventes fremgang i 2004 til et resultat på mellem 1 og 3 mio. kr.

Næsten seksdobletD/S Orion, der havde en negativ egenkapital på 5,3 mio. kr. ved udgangen af 2003, faldt 1

kr. til kurs 68. Rederiaktien er dog fortsat næsten seksdoblet i løbet af i år, hvorefter markedsværdien

løber op i 170 mio. kr.



Schouw & Co.''s resultat for 2003 blev bedre end koncernens opjusterede forventninger fra slutningen

af februar. Således blev overskuddet før skat 217 mio. kr., eller 27 mio. kr. mere end ledelsen havde stillet aktionærerne

i udsigt. Aktien lukkede 0,5 kr. højere i kurs 125.



Bioscan steg 0,9 kr. (12 pct.) til kurs 8,4, men investorerne havde tilsyneladende

svært ved at bedømme selskabets årsregnskab, for aktien blev tidligere torsdag handlet så lavt som kurs 6,65.





Selskabets resultat for 2003 blev et underskud på 41,2 mio. kr. efter store nedskrivninger på tilgodehavender, men

i 2004 ventes et overskud i størrelsesordenen 10 mio. kr.



I USA lå Dow Jones Industrial-indekset ved 17-tiden 0,69

pct. højere end onsdag, S&P 500-indekset var steget 0,72 pct., og Nasdaq-indekset lå 1,67 pct. højere. RB-Børsen