Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er store værdier, som er forsvundet ud af de danske aktier, siden vi begyndte at skrive 2016. På året første to uger er de danske aktier blevet næsten 250 mia. kr. mindre værd. Samtidig har hedgefonde kastet sig over Danmark og satser på, at markedet bliver ved at falde.
»Vi har især set relativt store falde inden for healt care-aktier, og i det hele tage i de aktier, som har været meget højt prissat,« siger Niels Leth, aktieanalysechef i Carnegie.
Mens Danmark har mistet 250 mia. kr., bliver tallet svimlende, når der bliver regnet på hele verden. Her viser tal fra nyhedstjenesten Bloomberg, at de globale aktier samlet har mistet værdier for 38.290 mia. kr. i 2016.
I det hele taget har udviklingen mange steder skabt bemærkelsesværdige tal. Olieprisen nåede fredag det laveste niveau i 12 år. På aktiemarkederne faldt de asiatiske markeder til det laveste i tre år, mens de europæiske ikke har ligget så lavt siden januar sidste år.
Herhjemme har C20-indekset ikke ligget så lavt siden september sidste år, efter det danske marked fredag faldt med 3,6 pct., som var det største fald siden august.
Der er også en anden udvikling, som er lidt sværere at måle. Hedgefondenes aktivitet ser ud til at være særlig højt i øjeblikket.
»Vi har i den seneste tid set usædvanlig høj aktivitet fra hedegefonde, som spekulerer i faldende kurser,« siger Niels Leth.
Hedgefonde satser på, at kurserne vil falde yderligere. Det kan de tjene penge på, ved at de låner aktierne hos andre investorer og hurtigt sælger dem igen. Når de senere skal aflevere dem tilbage, håber de på, at aktierne er faldet, så de kan købe til en lavere pris.