2016 bliver mest risikable år i ti år

2016 vil blive mere risikabelt end noget andet år de seneste ti år, blandt andet på grund af terrortrusler, Storbritanniens mulige farvel til EU og den skrøbelige økonomiske vækst i Kina.

2016 vil blive mere risikabelt end noget andet år de seneste ti år. Fold sammen
Læs mere
Foto: SPENCER PLATT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Dagbladet Børsen med henvisning til konsulentfirmaet Control Risks, der, som navnet antyder, specialiserer sig i risiko.

- Vi har set, hvordan kvikke iværksættere kan undergrave hele industrier, hvordan berømtheder og ildsjæle på egen hånd kan forandre et lands politiske landskab, hvordan korrupte regeringer kan blive tvunget til at reformere af vrede demonstranter, skriver Control Risks ifølge Børsen i en analyse af, hvad 2016 kan byde på.

Selskabets administrerende direktør, Chris Torrens, fremhæver blandt andet den fragmenterede situation i Europa, hvor fælles løsninger på regionale udfordringer som migration og terrorisme stadig er en mangelvare, skriver Børsen.

Selskabets prognose står en smule i kontrast til analyser fra flere banker, der ikke i samme grad lever af påpasselighed. Blandt andet venter Citi et globalt aktieafkast på 13,5 pct. i 2016, mens Unicredit venter et forstærket europæisk opsving og solid amerikansk vækst i 2016. UBS forventer dog også "vilde udsving" i aktierne i 2016.

- Volatiliteten er stigende, eftersom højere risici er blevet mere normalt på dette tidspunkt i markedscyklen, hvor opsvinget er modent og Federal Reserve (den amerikanske centralbank, red.) er begyndt at hæve renten. Olieprisen er den store joker, skriver UBS Securities ifølge Børsen.