13 firmaer skal bøde for Irak-handel

Grundfos og Leo Pharmaceutica er blandt de 13 danske virksomheder, der bliver nu rejst sag mod i forbindelse med Olie-for-mad-programmet, oplyser Rigsadvokaten. Krav om konfiskation af op mod 100 mio. kr. (Opdateret kl. 16.53)

Det omstridte Olie-for-mad-program, kom i gang efter Golfkrigen i 1991. Korruptionsskandalerne begyndte at rulle kun få år efter, det blev iværksat. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

13 danske virksomheder skal til lommerne og bøde for deres gevinster i forbindelse med det såkaldte olie-for-mad-program under den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein - heriblandt Grundfos og Leo Pharmaceutical.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) har fået grønt lys fra Rigsadvokaten til at føre sagen mod de 13 firmaer, der tjente millioner på handlen med Saddam Hussein.

- Den samlede værdi af virksomhedernes kontrakter ligger i størrelsesordenen en halv milliard kroner, siger statsadvokat for SØK, Jens Madsen.

Ingen børsnoterede selskaber
Ifølge statsadvokaten er virksomhedernes brøde, at de betalte såkaldte "after-sale-services-fees" til styret i Irak for at få del i pengene i olie-for-mad-programmet, der var øremærket til humanitære varer.

Statsadvokaten vil i sagerne mod de 13 firmaer kræve mellem 80 og 100 millioner konfiskeret, og den følgende tid skal vise, om virksomhederne er indstillet på frivilligt at betale pengene, eller om sagerne skal køre i retten.

Tre C20-selskaber går fri af anklagerne om korruption i forbindelse med FN-programmet olie-for-mad. Det er William Demant Holding, Novo Nordisk og FLSmidth. Der er ingen børsnoterede selskaber blandt de 13, der vil blive mødt med krav om tilbagebetaling.

De omstridte kontrakter blev indgået i perioden 2000-2002. De danske virksomheder optrådte alle på den officielle FN-liste over mistænkte selskaber. Her var Novo Nordisk, William Demant og FLSmidth også opført, men statsadvokaten har altså vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at gå videre med krav om konfiskation.

/ritzau/RB Børsen


Læs også:

»Jeg havde aldrig troet, vi skulle spare sådan igen«

Den svenske krone er historisk billig

Oliepris kan falde til ti dollar