Burgerrester på Rådhuspladsen, cigaretskodder på fortorvet, tommer øldåser der flyder på gaden.
Københavns Kommune bruger over 90 millioner kroner hvert år på at samle skrald fra veje, fortove og pladser.
- Det er et stort problem, siger Bianka Saarnak, sekretariatschef for Center for Renhed, Københavns Kommune.
Unge, forældre og pensionister er alle blandt synderne, og det er særligt områder med parker og butiksliv, der er ramt. I kommunen sørger man ellers for, at der er plads nok til skraldet:
- Det er rigtig svært at få folk til at bruge skraldespandene. På Islands Brygge har vi opstillet store containere, og alligevel ser der forfærdeligt ud, siger Saarnak.
Rygeloven gør ondt værre
Selvom pizzabakker og plastikposer fylder meget på gaden, er det cigaretterne, som udgør det største problem. Rygeloven har tvunget rygerne udenfor, og de erstatter askebægrene med fortovsfliser og brosten.
Faktisk er syv ud ti stykker affald på gaden et cigaretskod, fortæller projektleder i Teknik- og Miljøforvaltningen, Bolette Højsteen.
København berygtet i udlandet
Pizzabakker og ryge-rester belaster ikke kun københavnerne, men også hovedstadens gæster.
- Affaldet i gaderne giver turisterne et negativt indtryk af byen, som betyder dårlig omtale. Turisterne husker, at der er så grimt og beskidt, siger Jan Michael Hansen, direktør i Københavns City Center (KCC), der er en netværksforening for bl.a. erhvervslivet og faglige organisationer.
For tre år siden blev København da også den tvivlsomme ære at blive kåret til Nordens mest beskidte hovedstad i en undersøgelse lavet af Wonderful Copenhagen.
KCC har de seneste år arbejdet sammen med Københavns Kommune forbedret problemet i indre by, men det er langt fra godt nok, siger direktøren.
- Særligt sidegaderne på Nørrebro og Vesterbro flyder med skrald, siger Jan Michael Hansen. Affaldsdyngerne har fået Københavns Kommune til at iværksætte endnu en ”Ren by”-kampagne til næste år.
