I samarbejde med MS Insight

Trætheden bliver forklaret med arbejdet. Søvnen skal nok blive bedre. En smerte bliver skubbet til side, fordi der ikke lige er tid til at undersøge den. For nogle mænd kan helbredsbekymringer på den måde blive noget, de håndterer alene, mens samtalen med andre bliver udsat. Ikke nødvendigvis fordi de er ligeglade med deres helbred, men fordi det er svært at finde ordene eller afgøre, om problemet er værd at tage op. Der findes ikke én forklaring, som gælder alle mænd.

Når det føles lettere at vente end at spørge

At bede om hjælp kan opleves som et brud med forestillingen om at kunne klare sig selv. Hvis sårbarhed er noget, man helst holder privat, bliver lægebesøget ikke kun et praktisk spørgsmål. Det bliver også en situation, hvor man skal fortælle, at noget føles forkert, uden nødvendigvis at kunne forklare hvorfor.

I Magasinet P’s artikel “Når mænd går til terapi” fra 2022 beskriver Svend Aage Madsen barrierer omkring mænds hjælpesøgning, blandt andet sprog og tabu. Perspektivet peger på, at tavshed ikke uden videre kan læses som manglende ønske om hjælp.

Nogle mangler ord for det, de oplever. Andre frygter at virke bekymrede over noget, der måske viser sig at være harmløst. Tanken om, at det nok går over, kan gøre udsættelsen lettere. Men usikkerheden bliver ikke nødvendigvis mindre af, at man holder den for sig selv.

Man behøver ikke kende svaret for at bede om hjælp

Egen læge er et almindeligt sted at begynde, når man er usikker på sit helbred. Man behøver ikke kende årsagen på forhånd. En beskrivelse af, hvad der har ændret sig, er et udgangspunkt for samtalen.

Nogle vil først orientere sig om mulige hjælpesteder og deres faglige kompetencer. MS Insight er en specialklinik i København, der arbejder med blandt andet mænds seksuelle sundhed og andre intime helbredsproblemer. For den enkelte handler det stadig om at undersøge, hvilke kompetencer et behandlingssted har, og om tilbuddet passer til den konkrete problemstilling.

Information på nettet kan hjælpe med at formulere spørgsmål og orientere sig om muligheder, men erstatter ikke en individuel sundhedsfaglig vurdering.

Det private kan være både fysisk og psykisk

Helbredsbekymringer følger ikke altid en tydelig opdeling mellem krop og psykisk trivsel. Dårlig søvn, vedvarende træthed eller smerter kan fylde i hverdagen, uden at den enkelte ved, hvordan problemet skal beskrives. Eksemplerne viser ikke i sig selv en bestemt årsag eller diagnose. De illustrerer blot, at noget kan være mærkbart, selv om forklaringen mangler.

Det kan også være svært at fortælle om mistrivsel eller intime bekymringer. Ikke kun til lægen, men til en partner eller en ven, som man ellers deler meget med. Bekymringen kan føles så personlig, at det virker lettere at skifte emne end at begynde samtalen.

Der er forskel på at værne om sit privatliv og at stå alene med et problem. Ingen behøver dele deres helbred med kolleger, venner og familie i detaljer. Man kan vælge en enkelt fortrolig eller en fagperson. At bede om hjælp kræver ikke, at man samtidig gør bekymringen til et fælles samtaleemne.

Ansvaret ligger ikke kun hos den enkelte mand

Opfordringen til bare at tale om det overser, at selve samtalen kan være en del af vanskeligheden. Hvis man ikke ved, hvilke oplysninger der er relevante, kan et bredt spørgsmål om, hvordan man har det, være svært at svare på. Det gælder ikke alle mænd, og det betyder ikke, at åbne spørgsmål er forkerte. Men konkrete spørgsmål kan give noget at tage fat i.

I Apotekerens interview fra 2021 fremhæver Svend Aage Madsen kommunikationen i konsultationen. Det perspektiv flytter en del af opmærksomheden fra den enkeltes vilje til mødet mellem patient og sundhedsvæsen. Der skal også være plads til usikkerhed og hjælp til at beskrive problemet.

Et spørgsmål om, hvad der har ændret sig i hverdagen, kan eksempelvis åbne for en beskrivelse af det, man oplever, uden at kræve en færdig forklaring. Det er en måde at begynde på, ikke en garanti for et bestemt resultat.

Nære relationer kan også støtte. En ven eller partner kan lytte uden straks at foreslå en forklaring og tilbyde praktisk hjælp, hvis den er ønsket. Støtten bør ikke blive til kontrol eller udskamning. Pårørende har ikke ansvaret for at stille en diagnose, og en fortrolig samtale erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.

Gør den første samtale konkret

Hvis du har svært ved at begynde, behøver du ikke forberede en lang redegørelse. Et par noter kan hjælpe dig med at holde fast i det, du gerne vil fortælle. Formålet er ikke at finde den rigtige diagnose eller bevise, at bekymringen er alvorlig nok. Det er at gøre din oplevelse tydeligere for den, du taler med.

  • Beskriv, hvad du har bemærket, uden at forklare årsagen.

  • Notér, hvornår du først lagde mærke til ændringen.

  • Fortæl, hvordan det påvirker din hverdag.

  • Sig direkte, hvis emnet er svært at tale om, eller hvis du har brug for hjælp til at forklare det.

En begyndelse kan være: “Jeg har lagt mærke til, at noget har ændret sig, og jeg ved ikke hvorfor.” En anden er: “Det her er svært for mig at tale om, men det påvirker min hverdag.” Formuleringerne er eksempler, ikke noget du skal kunne sige ordret.

Du kan også bruge noterne under samtalen. Hvis ordene går i stå, må du gerne sige det. Du behøver ikke fremstå sikker for at bede om en faglig vurdering.

Disse greb handler om at forberede en samtale, ikke om at afgøre, hvornår symptomer kan ignoreres. Ved smerter, vedvarende ubehag eller tvivl om helbredet bør du søge faglig vejledning. Akutte eller alvorlige symptomer kræver akut hjælp og skal ikke afvente forberedelsen.

Den første sundhedssamtale behøver ikke være velformuleret. Det afgørende er, at der bliver plads til det, man faktisk oplever, også når årsagen er ukendt. Omgivelser og fagpersoner kan gøre den samtale lettere ved at lytte, spørge konkret og lade usikkerheden være et udgangspunkt frem for noget, der først skal løses.