Krig på internetmarkedet giver gode priser til forbrugerne – får du den bedste pris?

I samarbejde med billig-bredbånd.nu

I Danmark har vi rigtig mange muligheder for at finde en ny internetudbyder, hvis vi ikke er tilfredse med den, vi har. Der er nemlig forholdsvis mange store udbydere til trods for, at vi er et lille land. Det vil vi opfordre til, at du bruger til din fordel, hvis du går med tanker om at se dig om efter en anden udbyder.

Og selvom du ikke aktivt kigger på internetudbydere lige nu, er det ofte en god øvelse at se nærmere på, om der er noget i budgettet, der kunne gøres anderledes, så du får mest muligt for pengene. Er du interesseret i at vide mere om, hvad du kan få af fordele der, hvor du bor, kan du se de billigste internetpriser på din adresse her.

Hvad er dine behov for internet?
I virkeligheden er det ikke sikkert, at prisen er den helt afgørende faktor for, hvad du har af internet. Det er det faktisk ikke for de fleste mennesker i Danmark. I stedet er det mere relevant at se nærmere på, hvad du og din husstand har af behov for at være online. Internetudbyderne er naturligvis interesserede i, at du køber så stort et produkt som muligt, men de er også interesserede i, at du overhovedet er kunder hos dem. Undersøg derfor, om du får det internetprodukt, der skaber størst værdi i din situation.

Har du for eksempel fået købt den allerstørste internetpakke, fordi du er blevet overbevist om, at du ikke må gå ned på Mbit, men mest af alt bruger din onlinetid på at surfe og læse mails, er der en overvejende sandsynlighed for, at du kan nedskalere både hastighed og pris. Døjer du til gengæld med stabiliteten og hastigheden, når der er flere online samtidig, fordi der både bliver streamet og gamet i husstanden, kan det være, du skal kigge på, om du kan få en anden forbindelse til dit hjem.

For selvom prisen måske er lavere sammenlignet med andre internetprodukter, er det ikke sikkert, at din pris faktisk er så billig endda, hvis du oplever, at dine behov ikke bliver dækket. Måske er det fibernet, der er løsningen for dig, eller måske skal du se på, hvad mobilt bredbånd har af løsningsforslag. Du tænker måske, at fibernet er meget dyrt, men ifølge Danmarks Statistik, så er fibernet faktisk blevet meget mere tilgængeligt og billigere de seneste år.

Hvad skal du vælge?
Det er måske lidt for nemt at sige, at du blot skal vælge det produkt, der bedst dækker dine behov. Derfor kan du med fordel spørge dig selv om, hvad de behov er. Hvor mange mennesker skal kunne være online samtidig? Hvad bliver internettet brugt til; er der flere, der gamer samtidig, eller skal der blot være mulighed for at kunne shoppe lidt og ellers læse mails?

Vi vil opfordre dig til at tage kontakt til din udbyder for at høre, om du har det bedste produkt til prisen og behovet. Og er din udbyder ikke til at tale med, er der helt sikkert en konkurrent, der gerne vil imødekomme dine ønsker.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.