I samarbejde med Qookware

Den billige pande er sjældent den billigste over tid

Prisskiltet i butikken fortæller kun en del af historien, når man skal vælge mellem forskellige pander til hverdagskøkkenet. En pande til et par hundrede kroner kan virke som det fornuftige valg, men hvis belægningen begynder at slippe efter to eller tre år, og panden skal udskiftes, ser regnestykket anderledes ud. Over ti år kan en række billige pander ende med at koste mere end én pande, der er bygget til at holde.

Det giver mening at tænke på en pande som en investering på linje med en god kniv eller en solid gryde. Den bruges måske fem eller seks gange om ugen, til morgenæg, frikadeller, laks og stegte grøntsager. Fordeler man prisen ud på antallet af måltider, bliver forskellen mellem en billig og en dyr pande hurtigt til få øre pr. gang. Til gengæld mærker man forskellen hver eneste dag, hvis panden fordeler varmen ujævnt eller maden hænger fast.

Udskiftningen har også en pris, der ikke står på kvitteringen. En pande, der kasseres, ender som affald, og mange af de traditionelle slip-let-belægninger er svære at genanvende. Flere forbrugere er derfor begyndt at se på levetiden som en del af produktets værdi, ikke kun som en bonus. Spørgsmålet er ikke længere bare, hvad panden koster i dag, men hvor mange år den reelt kan bruges.

Garantien er et godt sted at starte, hvis man vil vurdere holdbarheden. En producent, der tør give mange års garanti, signalerer, at materialerne er valgt med henblik på at holde. Det er ikke en vandtæt sikkerhed, men det giver en indikation af, hvor meget producenten selv tror på produktet, og hvad man kan forvente, hvis noget går galt.

Endelig er det værd at overveje, hvilken pande man faktisk har brug for. Mange køkkener har tre eller fire pander, hvor kun én bliver brugt dagligt. Det kan være en bedre forretning at købe én pande af høj kvalitet, der dækker de fleste opgaver, end at fylde skabet op med flere, der hver især kun løser en lille del af behovet.

Hverdagen stiller andre krav end weekendens lange middage

Der er stor forskel på at lave mad en lørdag aften med god tid og en tirsdag, hvor aftensmaden skal stå på bordet tyve minutter efter, at man er kommet ind ad døren. I hverdagen er det ikke den perfekte stegeskorpe, der er vigtigst, men at panden er nem at bruge, tilgiver små fejl og hurtigt kan gøres ren igen.

Mange hjemmekokke oplever, at materialer som carbonstål og rå støbejern kræver en vis rutine. De giver fremragende resultater, men de skal indbrændes, plejes og helst ikke i opvaskemaskinen. For den, der elsker at stå i køkkenet, er det en del af glæden. For den travle børnefamilie kan det være en barriere, der gør, at panden ender bagerst i skabet.

Qookware peger selv på hybridpanden som det nemmeste hverdagsvalg i deres sortiment, fordi den har en PFAS-fri slip-let-overflade, tåler metalredskaber og kan komme i opvaskemaskinen, mens carbonstål og rustfrit stål anbefales til dem, der vil have den bedste stegeskorpe. Det er en ærlig opdeling, der tager udgangspunkt i, hvordan folk faktisk laver mad, og pandernes livstidsgaranti gør regnestykket fra før endnu mere enkelt.

Den slags overvejelser er nyttige uanset hvilket mærke man ender med. Spørg dig selv, hvor meget tid du reelt bruger på opvasken, om du bruger metalredskaber, og om du har lyst til at pleje en pande med olie efter hver brug. Svarene afgør, om et hybridmateriale, rustfrit stål eller carbonstål passer bedst til din hverdag.

Kogepladen spiller også en rolle. I mange nyere boliger er induktion standard, og her skal panden have en magnetisk bund for overhovedet at virke. Pander i stål og støbejern er magnetiske og fungerer derfor fint, mens rene aluminiumspander uden stålbund ikke reagerer på induktionsfeltet.

Til sidst er størrelsen værd at overveje. En pande på 28 centimeter er ofte det mest alsidige valg til en familie, fordi den giver plads til fire frikadeller eller to laksefileter uden at maden ligger for tæt. Til en enlig eller et par kan 24 centimeter være rigeligt og samtidig nemmere at håndtere.

Fire vaner, der giver bedre resultater på en almindelig tirsdag

Selv den bedste pande giver middelmådige resultater, hvis den bruges forkert. Heldigvis handler det i de fleste tilfælde om nogle få vaner, som er lette at lære, og som gør hverdagsmaden mærkbart bedre uden at tage ekstra tid.

Den første vane er at give panden tid til at blive varm. Mange lægger kødet eller grøntsagerne på, så snart pladen er tændt, men det betyder, at maden simrer i stedet for at stege. Lad panden varme op i et par minutter, før fedtstoffet kommer på, og vent derefter til olien bevæger sig let, før råvarerne kommer i. På den måde får frikadellerne en sprød overflade, og grøntsagerne bliver gyldne frem for våde.

Den anden vane er ikke at fylde panden for meget. Når der ligger for mange stykker kød på én gang, falder temperaturen, og der dannes væske, som maden koger i. Steg hellere i to omgange og hold den første portion varm i ovnen ved lav temperatur. Det tager kun et par minutter ekstra, men resultatet er langt bedre.

Den tredje vane handler om tålmodighed. Kød og fisk slipper ofte panden af sig selv, når der har dannet sig en skorpe. Prøver man at vende for tidligt, river overfladen, og stykket hænger fast. Vent til kanten ser gylden ud, og prøv så forsigtigt med en paletkniv. Giver stykket modstand, skal det have et øjeblik mere.

Den fjerde vane er at udnytte stegeskyen. Det brune lag i bunden af panden efter stegning er fyldt med smag. Hæld en skvæt vand, bouillon eller hvidvin på, mens panden stadig er varm, og skrab bunden løs med en træske. Med en klat smør og lidt salt og peber har man på få minutter en sovs, der løfter hele måltidet.

Ingen af de fire vaner kræver særligt udstyr eller mere tid, end man i forvejen bruger. De kræver blot, at man sætter tempoet en anelse ned i de afgørende øjeblikke. Når rutinen først sidder, opdager de fleste, at hverdagsmaden både bliver bedre og hurtigere at lave, fordi der går mindre tid med at redde det, der er brændt fast.