I samarbejde med stetoskop.dk

Alle kender stetoskopet. Det klassiske instrument med gummislanger og metalbryststykke hængende om halsen på lægen er blevet et ikon for sundhedsprofessionelle. Men hvad er et stetoskop egentlig, og hvordan kan det forstærke hjerteslag og vejrtrækning, så vi kan høre dem tydeligt? Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad lægen lytter efter med det kolde bryststykke på din hud, eller hvis du selv overvejer at købe et stetoskop, så læs med her.

Hvad er et stetoskop?
Et stetoskop er et medicinsk instrument, der bruges til at lytte til lyde inde fra kroppen – typisk hjertet, lungerne, maven og blodårerne. Denne metode at lytte på patienten kaldes auskultation og er en central del af lægeundersøgelsen. Stetoskoper er uundværlige for mange fagfolk: ikke kun læger, men også sygeplejersker, jordemødre, sundhedsplejersker, ambulancereddere og dyrlæger bruger stetoskoper i deres daglige arbejde. For lægen fungerer stetoskopet både som diagnostisk værktøj og som et symbol på faget – “lægens ører”, så at sige. Faktisk siges det, at intet andet udstyr er så ikonisk for lægefaget som stetoskopet.

Ordet stetoskop kommer af de græske ord stethos (brystkasse) og -skopos (at se/undersøge), altså “at se ind i brystkassen”. Tidligere blev det nogle gange kaldt et “hørerør”, især om de allerførste modeller, der kun bestod af et enkelt rør. I dag kender de fleste det traditionelle to-øres stetoskop, som hviler om halsen på personalet på enhver klinik. I populærkulturen – fra DR-dramaserier til børns legetøjslægesæt – genkendes stetoskopet øjeblikkeligt som noget, man lytter med. Men det er værd at huske, at dette simple udseende redskab er resultatet af over 200 års udvikling og stadig spiller en vigtig rolle i moderne medicin.

Kort historisk rids: fra hørerør til high-tech
Stetoskopet blev opfundet i 1816 af den franske læge René Laënnec. Ifølge historien skulle Laënnec undersøge en overvægtig kvinde med hjerteproblemer, men fandt det upassende og ineffektivt at lægge øret direkte mod hendes brystkasse. I stedet rullede han et stykke papir til et rør og opdagede, at han kunne høre hjertelydene meget klarere. Denne genistreg førte til det første stetoskop – et enkelt, stift trærør. Faktisk kaldes den type også et jordemoderstetoskop, da lignende trærør i mange år har været brugt af jordemødre til at lytte efter fosterets hjerteslag under graviditet. Utroligt nok anvendes sådanne trærør stadig enkelte steder til fosterauskultation, selvom moderne teknologi ofte har overtaget.

I slutningen af 1800-tallet gik man fra Laënnecs monaurale (en-ørede) design til det binaurale stetoskop med to ørepropper, som ligner dem, vi bruger i dag. Sidenhen er stetoskopet blevet løbende forbedret. Et vigtigt fremskridt kom i 1960’erne, hvor den amerikanske kardiolog David Littmann udviklede et stetoskop med markant bedre akustik. Littmanns design var så vellykket, at Littmann-stetoskopet siden da har domineret verdensmarkedet – også i Danmark. I dag er 3M™ Littmann® et af de mest anerkendte mærker, kendt for høj kvalitet og klar lyd, og næsten alle medicinstuderende og læger herhjemme kender dette navn.

(Sjov sidehistorie: Det første stetoskop kom til Danmark allerede i 1824, bragt hertil af lægen Ole Bang. Dengang var mange læger skeptiske over for ny teknologi, men stetoskopet vandt hurtigt indpas fordi det gav lægerne “et nyt vindue” til kroppens indre lyde.)

Stetoskopets dele og opbygning
For bedre at forstå hvordan et stetoskop virker, lad os se på dets dele. Uanset mærke består et traditionelt akustisk stetoskop af tre hovedkomponenter:

  • Bryststykket (receptoren): Det er den runde “skive” eller lille tragt, som lægen placerer mod patientens hud. Bryststykket kan bestå af en flad membran (en tynd skive typisk ~4 cm i diameter) og/eller en åben klokke (en lille skålformet tragt). Membranen er ofte dækket af en plastik- eller fiberplade, mens klokken er en åben metal- eller plasttragt. Mange moderne stetoskoper – f.eks. Littmann Classic III – har to sider: en stor membran til voksne og en lille membran (eller udskiftelig klokke) til pædiatrisk brug. Med et enkelt drej på bryststykket kan man skifte mellem den aktive membran og klokken. Membranen fungerer i princippet som et trommeskind eller en højttaler: når den presses mod kroppen, vibrerer den i takt med lydene fra indre organer og opsamler svingningerne. Disse vibrationer omdannes til lydbølger, der sendes videre gennem stetoskopet. Klokken (den åbne tragt) virker lidt anderledes; den opsamler især lavfrekvente lyde ved at ligge direkte på huden uden en stram membran.

  • Slangen: Fra bryststykket løber lyden ind i en Y-formet gummislange. Slangen er hul og lufttæt, hvilket er afgørende for at transportere lyden uforstyrret. Lyd bølgerne bevæger sig op gennem luftsøjlen i slangen og når videre til øret. Typisk er længden på et stetoskops slange omkring 60-70 cm (f.eks. 69 cm er standard for mange Littmann-modeller). Længden kan variere – nogle foretrækker en kortere slange for marginalt bedre lydstyrke. En kort slange giver nemlig mindre afstand for lyden og dermed lidt kraftigere signal, men ulempen er, at undersøgeren så skal stå meget tæt på patienten. De fleste vælger derfor en middellængde (~70 cm), der balancerer lydkvalitet og komfortabel afstand. Nogle avancerede stetoskoper har dobbeltlumen-slange (to parallelle lydkanaler) i samme yderslange, hvilket reducerer støj fra gummiet og forbedrer lydtransmissionen yderligere.

  • Headsettet (ørebøjle og ørepropper): I den anden ende af slangen deler den sig i to stive rør (ofte af metal) formet som en Y, der ender i to ørepropper (også kaldet øreoliven). Ørebøjlerne er fjederbelastede, så de trykker let indad og holder ørepropperne tæt i brugerens ører. Ørepropperne er typisk bløde silikonegummidutter, der slutter tæt i øregangen for at lukke al omgivende støj ude. En god forsegling er vigtig for at skabe lydtæthed, så svage kropslyde ikke forsvinder i baggrundsstøj. Det er også derfor, man bør justere stetoskopets ørebøjler, så de peger fremad (samme retning som ens næse) – det sikrer bedst pasform i ørene og optimal lyd uden lækage. Med korrekt justerede og tætsluttende ørepropper kan selv svage lyde fra kroppen blive tydelige for undersøgeren.

Hvordan virker et stetoskop?
Grundprincippet i et akustisk stetoskop er mekanisk lydtransmission og forstærkning. Når lægen placerer bryststykket på patientens krop, opfanger stetoskopet de vibrationer, som lydene i kroppen skaber. Hjertets lub-dub-slag, luftens susen gennem lungerne, blodets brus i arterierne – alle disse bevægelser sætter kroppens væv og luft i svingninger. Bryststykkets membran vibrerer i takt med disse lydbølger, og den bevægende membran skaber tilsvarende trykbølger i luften inde i slangen. Stetoskoppet forstærker lyden ved at samle lydbølgerne fra et større område af kroppen og kanalisere dem gennem et snævert, lukket rum direkte ind i øregangen. Man kan sige, at det fungerer som en form for lydtragt: kroppen hvisker, og stetoskopet “råber det videre” ind i øret, om end uden elektronisk forstærkning.

Det lukkede system i stetoskopet er afgørende. Fordi slangen og ørepropperne slutter tæt, går meget lidt lyd tabt til omgivelserne – det meste ledes målrettet til undersøgerens trommehinder. Resultatet er, at lyde, der normalt er for svage til at høre med det blotte øre, bliver hørbare og analyserbare. Man taler om, at et godt akustisk stetoskop skal kunne overføre frekvenser fra ca. 20 Hz op til 1000 Hz (hvilket dækker de fleste biologiske lyde). Hjertelyde ligger typisk i den lave ende af spektret (20–150 Hz), mens lungelyde indeholder højere frekvenser op til omkring 1000 Hz. Meget lave toner under ~50 Hz kan dog være svære at høre for mennesket selv med stetoskop, så stetoskopet er designet til at fremhæve de vigtigste frekvensområder for diagnostik.

Membran vs. klokke: De to sider af bryststykket håndterer forskellige frekvenser. Den flade membran på stetoskopet er fremragende til at fange højfrekvente lyde – f.eks. lungesusen eller højfrekvente komponenter af hjertelyde. Når man presser membranen fast mod huden, strammes den, og det dæmper de laveste frekvenser en smule, hvilket lader de højere frekvenser træde frem. Den åbne klokke derimod, bruges (på klassiske stetoskoper) til lavfrekvente lyde – f.eks. visse hjertemislyde eller blodstrømslyde. Klokken lægges let på huden uden at presse, så den ikke spændes; på den måde filtreres de højfrekvente lyde fra, og de dybe toner fremhæves. Mange moderne stetoskoper har dog en smart løsning: en justerbar (“tunable”) membran udviklet af 3M Littmann. Denne membran kan skifte funktion afhængigt af trykket: let tryk giver klokke-effekt (lavfrekvente lyde), mens hårdere tryk giver membran-effekt (højfrekvente lyde). Denne 3M-opfindelse gør det nemt for klinikeren at lytte bredt uden at skulle vende bryststykket eller skifte stetoskop. På f.eks. Littmann Classic III kan den lille membran-side også omdannes til en åben klokke ved at fjerne membrandækslet – fleksibiliteten er indbygget.

Elektroniske stetoskoper og nye teknologier
Ud over de klassiske akustiske stetoskoper findes der i dag elektroniske stetoskoper. Disse fungerer efter et andet princip: I stedet for (eller supplerende til) en traditionel membran har de en lille elektronisk sensor eller mikrofon i bryststykket. Når sensoren fanger lyden, forstærkes signalet via en forstærker og sendes til øretelefonerne (ofte lignende normale ørepropper, blot med elektronik imellem). Fordelen ved elektroniske modeller er, at de kan forstærke lyden markant og filtrere støj. For eksempel kan et avanceret digitalt stetoskop som 3M Littmann CORE give op til 40× forstærkning af lyden sammenlignet med et analogt stetoskop. Det betyder, at selv meget svage hjerte- eller lungelyde kan gøres tydelige, hvilket er en stor hjælp i fx akutte omgivelser med støj (ambulancer, skadestuer) eller for undersøgere med nedsat hørelse. Mange elektroniske stetoskoper har også aktiv støjreduktion, der filtrerer f.eks. rumlen og baggrundsstøj væk, så man lettere kan fokusere på patientens indre lyde.

En anden ny mulighed med digitale stetoskoper er, at de kan optage og gemme lyd. Via Bluetooth eller USB kan nogle modeller kobles til en smartphone eller computer, så man kan visualisere lydkurver (phonokardiogrammer) og dele optagelserne med kolleger for second opinion eller undervisning. Det er fx nyttigt, hvis man vil følge en patients hjertelyd over tid eller indsamle data til forskning. Littmann CORE-stetoskopet kan forbindes med en app (f.eks. Eko-software) og gemme lydsekvenser på 15, 30, 60 eller 120 sekunder på et sikkert online dashboard. Disse high-tech funktioner repræsenterer en ny dimension af auskultation, som var utænkelig for generationen af læger før os.

Selv om elektroniske stetoskoper tilbyder imponerende muligheder, bruges akustiske stetoskoper stadig overalt – ikke mindst fordi de er helt pålidelige uden batterier og elektronik. Mange klinikere vælger det gode gammeldags stetoskop i lommekittet som førstevalg, mens de digitale udgaver kan være specialiserede værktøjer. Men der er ingen tvivl om, at teknologien har gjort sit indtog: I dag kan man få alt fra elektroniske stetoskoper med indbygget display til smart-stetoskoper integreret med telemedicinske løsninger. Uanset typen er formålet det samme: at lytte til kroppen for at diagnosticere.

Hvad kan man høre med et stetoskop?
Et stetoskop bruges diagnostisk til at forstærke kroppens indre lyde, så undersøgeren kan vurdere kroppens tilstand ud fra dem. Forskellige organer laver forskellige karakteristiske lyde. Når man lytter med stetoskop (“stetoskoperer”), kan man afsløre en lang række informationer om patientens helbred på en hurtig og noninvasiv måde. Her er nogle af de vigtigste ting, man lytter efter:

Hjertelyde og puls
Når lægen lytter på hjertet med stetoskop, hører man typisk et rytmisk “lub-dub, lub-dub” – det er hjertets to hovedtoner (1. og 2. hjertelyd), der opstår når hjerteklapperne lukker. En normalt fungerende hjerteklap giver en klar, skarp lyd, mens ændringer kan afsløre problemer. Lægen vurderer flere aspekter: Hjertefrekvensen (hvor hurtigt hjertet slår, fx ~60-80 slag pr. minut i hvile hos en voksen) og rytmen (om slagene kommer regelmæssigt). Allerede her kan man opdage fx en for høj hvilepuls eller uregelmæssig rytme (arytmi).

Derudover lytter man efter mislyde (murmurs). Mislyde er susende eller blæsende ekstra-lyde mellem de normale slag, som kan indikere turbulent blodstrøm i hjertet. Et klassisk eksempel er en hjerteklapforsnævring eller utæthed, der giver en blæsende lyd når blodet strømmer gennem en unormal åbning. Erfarne klinikere kan på lydenes tidspunkt og karakter bedømme, om en mislyd stammer fra f.eks. aortaklappen eller mitralklappen, og hvor alvorlig tilstanden er. Hjertelyde ligger i den dybe ende af frekvensskalaen – mange vigtige hjertelyde er under 150 Hz – så et godt stetoskop og et stille miljø hjælper med at fange nuancerne. Forestil dig f.eks. en ældre patient hos egen læge i Danmark: Lægen placerer stetoskopet på patientens brystkasse, beder ham trække vejret roligt og lytter koncentreret. Måske fanger lægen en let mislyd på hjertet og henviser videre til en hjertelæge – alt sammen på baggrund af det, stetoskopet afslørede i løbet af få sekunder. Dette viser, hvor kraftfuldt et diagnostisk redskab stetoskopet er.

Lungelyde
Lungerne er det næste store område, man undersøger med stetoskop. Når man lytter på lungerne (typisk flere steder på brystkassen og ryggen), kan man høre luftens bevægelse ind og ud af bronkier og alveoler. En sund lunge laver en blød, hvislende lyd af luftstrøm under både indånding og udånding. Lægen bemærker om vejrtrækningen er normal i frekvens (normalt ~12-20 vejrtrækninger per minut i hvile for en voksen) og dybde. Men lige så vigtigt lytter man efter unormale lyde:

  • Rallen og krepitationer: Små knitrende eller sprøde lyde, ofte beskrevet som at høre hår gnides mellem fingrene tæt ved øret. Disse knitrelyde (kaldet krepitationer) kan indikere væske i lungerne eller lungevævet – for eksempel ved lungebetændelse eller begyndende lungeødem. Mange praktiserende læger kan genkende lydmønsteret for en klassisk lungebetændelse: krepitationer ved lungernes baser kombineret med dæmpet luftskifte. Det bekræfter måske mistanken, hvis patienten samtidig har feber og hoste.

  • Hvæsen og pibende lyde: Disse højfrekvente, forlængede lyde (wheezes) opstår når luftvejene er forsnævrede – typisk ved astma eller KOL. Et astmatisk anfald giver ofte en karakteristisk musikalsk, pibende lyd især under udånding, fordi bronkierne er trange. Med stetoskopet kan selv svage pibelyde høres, længe før det kan høres udenpå. Det gør det muligt at opdage og gradere sværhedsgraden af astma.

  • Ronchi: Grovere rumlelyde, som kan minde om snorken inde i brystet. Disse kommer typisk fra slim der vibrerer i de større luftveje og kan høres ved fx bronkitis. Lydene kan ændre sig eller forsvinde efter hoste (fordi slimet flytter sig).

Lungeauskultation er standard i både almen praksis og på hospitalerne i Danmark. En sygeplejerske på en akutmodtagelse vil f.eks. hurtigt lytte på en patient med åndedrætsbesvær for at afgøre, om der er fri luftpassage, og om der er ens vejrtrækningslyde på begge sider (hvis ikke, kan det indikere fx en sammenklappet lunge). Ved at lytte systematisk oppe og nede, for og bag, får man et lydbillede af lungefunktionen. Kombinationen af stetoskopfund og patientens symptomer guider så den videre behandling – måske skal der tages et røntgenbillede eller gives inhalationsmedicin. Alt dette starter med det, der høres gennem stetoskopet.

Blodtryk og blodstrøm
Stetoskopet spiller også en afgørende rolle i måling af blodtryk. Den klassiske manuelle blodtryksmåling (auskultatorisk metode) foregår med en blodtryksmanchet og et stetoskop. Manchet’en pustes op omkring patientens overarm for at klemme brachialarterien af. Når trykket langsomt lukkes ud, lytter man med stetoskopet lige under manchetten ved albuebøjningen. Idet blodet begynder at passere igennem arterien igen, opstår der turbulente strømningslyde kendt som Korotkoff-lyde. Den første svage “dup-dup”-lyd markerer det systoliske blodtryk (f.eks. omkring 120 mmHg hos en person med normalt blodtryk), og når lyden forsvinder igen længere nede, har man det diastoliske blodtryk (f.eks. 80 mmHg). Uden stetoskopet ville man ikke kunne høre disse pulsslag i arterien – de er normalt lydløse. Men takket være stetoskopet kan man nøjagtigt aflæse blodtryksværdierne, hvilket er vitalt for diagnose og monitorering af fx hypertension. Mange sygeplejersker lærer tidligt denne teknik, og rundt om i danske hjem sidder praktiserende læger dagligt med manchette og stetoskop for at kontrollere patienternes blodtryk på gammeldags manér, fordi det stadig anses for en meget pålidelig metode.

Udover blodtrykket kan stetoskopet også bruges til at lytte på pulsåre-lyde andre steder. For eksempel lytter nogle gange lægen på halsens arterier (carotiderne) for at høre, om der er blæsende mislyde der kunne tyde på åreforsnævringer (stenoser). En sådan mislyd kaldes en carotis-blæselyd og kan advare om risiko for blodpropper. På samme måde kan man lytte over maven efter en bruit (udtales “bru-i”) over aorta eller nyrearterierne ved mistanke om aneurismer eller forsnævringer. Disse anvendelser er mere specialiserede, men demonstrerer stetoskopets brede anvendelsesmuligheder.

Lyde fra mave-tarm og andre anvendelser
Stetoskopet er ikke kun for hjerte, lunger og blodkar. Det anvendes også til at lytte på mavelyde i tarmsystemet. Ved at placere stetoskopet på maven kan lægen høre tarmens gurglende lyde (peristaltikken). Hyperaktive tarmlyde – mange høje, klukkende lyde – kan f.eks. ses ved diarré eller tidligt i et tarmslyng, mens fravær af tarmlyde kan indikere tarmslyng eller lammelse af tarmen efter en operation. Kirurger og gastroenterologer lytter efter disse lyde som led i vurderingen af mave-tarm-kanalens funktion. Det er et lidt overset område, men for patienter med fx mavesmerter kan det give værdifulde hints: Er tarmen “helt stille” (hvilket er bekymrende) eller er der livlig aktivitet? – Stetoskopet kan fortælle det.

I obstetrikken (fødselsområdet) har stetoskopet traditionelt været brugt til at lytte på gravide kvinders mave for at høre fosterets hjerteslag. Som nævnt tidligere brugte jordemødre i mange år et tragtformet træstetoskop (jordemoderstetoskopet) til at lytte på det ufødte barns hjerte. I dag bruger man oftest elektroniske Doppler-enheder til at høre fosterhjertet tidligere i graviditeten, da de er mere følsomme. Men et almindeligt stetoskop kan som regel opfange fosterhjertelyden sent i graviditeten, og nogle erfarne jordemødre bruger stadig gerne stetoskopet for at få en fornemmelse af barnets hjertelyd uden maskinel mellemkomst.

Og lad os ikke glemme veterinærbrug: Dyrlæger benytter også stetoskoper flittigt, bare på dyr i stedet for mennesker. En dyrlæge lytter på en hunds hjerte og lunger på samme måde som en læge gør det på et menneske – dog slår en hunds hjerte hurtigere (mindre dyr har typisk højere puls). For store dyr som heste er stetoskopet uundværligt til at lytte efter kolik (tarmsygdomme) ved at auskultere forskellige regioner på hestens mave for tarmlyde. Alle humane stetoskoper kan i princippet bruges til dyr – det handler mest om teknik og erfaring at placere det rigtigt på dyrets krop. Så næste gang din hund bliver undersøgt, vil dyrlægen sandsynligvis frem med stetoskopet for at tjekke Fidos hjertelyd og lunger.

Som man kan høre (pun intended), spænder anvendelserne vidt. Fra praktiserende læges konsultation i København til en dyrlæge på landet eller en ambulanceredder på motorvejen – stetoskopet indgår som fast inventar, der giver afgørende information om patientens tilstand på stedet og i øjeblikket.

Typer af stetoskoper
Der findes flere typer af stetoskoper, som hver især er tilpasset specifikke behov. Når du skal vælge, er det værd at kende de overordnede kategorier:

  • Akustisk stetoskop (traditionelt): Dette er det almindelige stetoskop beskrevet ovenfor, som udelukkende bruger mekanisk lydtransmission. Det har ingen elektronik og er helt passivt. Akustiske stetoskoper fås i forskellige kvaliteter; alt fra simple engangs-modeller i plastik (der nogle gange bruges i isolationsafsnit for at undgå smitte mellem patienter) til højkvalitetsmodeller i stål med optimal lydgengivelse. Fordelene er pålidelighed, ingen behov for batterier og ofte lavere pris. Ulempen er, at lydstyrken er begrænset af fysikkens regler – meget svage lyde kan være svære at høre uden hjælp.

  • Elektronisk stetoskop (digitalt): Som beskrevet tidligere omdanner disse lyden til elektroniske signaler, som kan forstærkes og filtreres. Elektroniske stetoskoper, såsom Littmann CORE eller Littmann 3200, er typisk dyrere og tungere end akustiske. De kræver strøm (batteri eller genopladning) for at fungere. Til gengæld kan de tilbyde features som volumenkontrol, forskellige filtreringstilstande (f.eks. en “hjerte”-indstilling, der fremhæver lave toner, og en “lunge”-indstilling for højere toner) samt mulighed for at koble til computer eller mobil. Nogle elektroniske stetoskoper har også hukommelse til at gemme korte lydklip direkte på enheden. Denne type er populær blandt hjertespecialister og lungelæger, eller hos klinikere med nedsat hørelse – og i stigende grad også i telemedicin, hvor en sygeplejerske kan lytte på patienten et sted og dele lyden live med en læge et andet sted.

  • Enkelt- vs. dobbeltsidet bryststykke: Akustiske stetoskoper kan have enten enkelt bryststykke (kun membran, evt. tunable) eller dobbelt bryststykke (både en membran og en klokke). Enkeltbryststykke-stetoskoper, som f.eks. Littmann Master Classic eller Master Cardiology, har en kombineret membran der dækker hele spektret afhængigt af tryk. Disse er populære blandt erfarne brugere og kardiologer, da de ofte har fremragende akustik og ingen bevægelige dele udover membranen. Dobbeltsidet stetoskoper (som Littmann Classic III, ADC Sprague osv.) giver fleksibilitet til at bruge en egentlig klokke til de laveste frekvenser og en membran til resten – nogle foretrækker stadig dette for visse undersøgelser (f.eks. lave diastoliske hjertemislyde).

  • Special-stetoskoper: Der findes specialiserede udgaver til særlige formål. F.eks. pædiatriske stetoskoper med mindre bryststykke, der er designet til at lytte på spædbørn eller børn. De har typisk en diameter på måske 2,5–3 cm for at passe til en lille brystkasse. Nogle modeller (som Littmann Classic II Infant) er decideret til nyfødte. Tilsvarende er der fetal-stetoskoper (jordemodertragte) til gravide maver, omend disse nu ofte erstattes af Doppler-enheder. Veterinær-stetoskoper er ofte akustiske stetoskoper med ekstra lang slange (for at nå omkring et større dyr) og måske lidt større diameter for at opfange de ofte svagere lyde i store dyr. Der findes endda elektroniske veterinærstetoskoper, men det normale humane fungerer som nævnt fint på de fleste dyr. Endelig er der undervisningsstetoskoper, hvor to sæt ørebøjler er koblet til det samme bryststykke, så en underviser og studerende kan lytte simultant. Disse bruges på fx sygeplejeskoler og medicinstudiet til at lære auskultation: underviseren kan medhøre præcis det samme som eleven.

  • Engangs- og akut-stetoskoper: I situationer med smittefare (f.eks. stærkt smitsomme patienter eller isolationsstuer) anvendes nogle steder billige engangsstetoskoper af plastik, som kan kasseres efter brug. De har ikke nær så god lyd som et rigtigt stetoskop i metal, men de opfylder formålet i smitteværnsøjemed. Et alternativ er at have et dedikeret stetoskop til isolationspatienter, som rengøres grundigt bagefter.

Som det fremgår, er der et stetoskop til ethvert behov. Stort set alle bygger dog på den samme grundidé, som Laënnec indførte, blot med forbedringer i materialer, ergonomi og teknologi.

Valg af det rette stetoskop
Overvejer du at købe et stetoskop? Det er vigtigt at vælge en model, der passer til dine behov. Stetoskoper varierer i kvalitet, funktioner og pris, så her er nogle faktorer at have for øje:

  • Formål og brugssituation: Hvad skal stetoskopet primært bruges til? Hvis du er medicinstuderende eller almen mediciner, vil et alsidigt akustisk stetoskop være ideelt. Mange vælger f.eks. Littmann Classic III som første stetoskop – det er pålideligt, holdbart og velegnet til generelle undersøgelser af både voksne og børn. Arbejder du derimod som kardiolog eller hjertelæge, kan en topmodel som Littmann Cardiology IV være at foretrække, da den har udvidet frekvensrespons og ekstra følsomhed til at høre fine detaljer i hjertet. Til akutmedicin eller intensivbrug kunne man overveje en elektronisk model for maksimal lydforstærkning i larmende omgivelser. Og er du fx veterinær der undersøger store dyr, kan en model med længere slange være praktisk. Tænk altså over, i hvilken kontekst stetoskopet skal anvendes mest.

  • Akustisk vs. elektronisk: Et afgørende valg er mellem et traditionelt akustisk stetoskop eller et elektronisk. Akustiske stetoskoper er ofte tilstrækkelige for de fleste – de kræver ingen strøm og er lette at have med, og et godt akustisk stetoskop kan holde i mange år. Elektroniske stetoskoper tilbyder på den anden side ekstra funktionalitet: betydeligt højere lydstyrke, filtrering og muligheden for at gemme eller dele lyde. De er relevante, hvis du ved, at du har brug for den ekstra forstærkning (f.eks. hvis du har lidt nedsat hørelse eller skal auskultere i meget støj) eller hvis du har interesse i at optage lydene til senere analyse. Husk dog, at elektroniske stetoskoper er dyrere og skal oplades eller have batteri. Mange vælger at have begge dele: et godt akustisk til daglig brug og måske et elektronisk i specifikke tilfælde.

  • Komfort og vægt: Fordi stetoskopet ofte bæres om halsen eller i kittellommen i mange timer, spiller vægten og komforten en rolle. Der kan være overraskende forskelle – eksempelvis vejer et Littmann Classic III omkring 150 gram, mens et Littmann Cardiology IV er ca. 170 gram. Det lyder ikke af meget, men 20 gram ekstra kan godt mærkes sidst på en lang vagt, når det hænger om halsen. Nogle billigere stetoskoper har tyndere slanger og plastikdele, som gør dem lette, men de kan også være mindre holdbare. Tjek også øreproppernes pasform – bløde, udskiftelige øreoliven, der slutter tæt, er klart at foretrække for både lydkvalitet og komfort. De fleste Littmann-modeller leveres fx med bløde silikonetipper som standard, hvilket de fleste finder behageligt.

  • Pris og kvalitet: Stetoskoper fås i et bredt prisspænd. Man kan købe et basalt stetoskop for få hundrede kroner (typisk simple modeller til ~200-300 kr, ofte anvendt af studerende eller som reserve). I mellemklassen (500-1000 kr) finder man allerede meget gode stetoskoper; her ligger mange Littmann-modeller som Classic-serien. I den højere ende (1500+ kr) får man de specialiserede akustiske som Cardiology IV eller Master Cardiology – de koster mere, men er blandt de absolut bedste stetoskoper på markedet med fremragende lydgengivelse. Elektroniske stetoskoper er dyrest; de kan koste omkring 2000-3000 kr eller mere, alt efter model og features. Når du overvejer prisen, så tænk på at et godt stetoskop holder længe (nogle har 5-7 års garanti og kan reelt bruges i over et årti med god pleje). For professionelle, der bruger det dagligt, kan det derfor betale sig at investere i kvalitet. For en sygeplejestuderende på budget kan en mellemklassemodel dog være rigelig – man kan altid opgradere senere. Husk også, at det ofte er muligt at købe reservedele (membraner, slanger, ørepropper) relativt billigt, især for kendte mærker som Littmann, hvilket forlænger levetiden på dit udstyr.

  • Ekstra funktioner og præferencer: Nogle stetoskoper har unikke features. F.eks. dobbelte ørebøjler til undervisning, udskiftelige farverige slanger, mulighed for gravering af dit navn (praktisk for ikke at få det forvekslet på arbejdspladsen) osv. Farve og design er i høj grad en smagssag – stetoskoper kommer i alt fra klassisk sort til neon-grøn og regnbue-metallic bryststykker. Det påvirker selvfølgelig ikke funktionen, men kan give et personligt præg. Så længe de tekniske specifikationer opfylder dit behov, kan du lige så godt vælge en farve du kan lide!

Til syvende og sidst: det bedste stetoskop er det, du får brugt. Så vælg et, du føler dig godt tilpas med, og som passer til dit faglige behov. Mange studerende starter med en Littmann Classic, da den er alsidig, og nogle opgraderer siden til en mere specialiseret model når de ved, hvilket speciale de havner i. Heldigvis findes der et stetoskop til ethvert niveau – og websider som stetoskop.dk (der er autoriseret Littmann-forhandler) giver ofte god vejledning og udvalg, så du kan finde din model.

Vedligeholdelse af stetoskopet
For at sikre at dit stetoskop holder mange år og yder sit bedste, er det vigtigt at passe godt på det. Her er nogle vedligeholdelsestips:

  • Rengøring: Hold membranen og klokkeåbningen rene. Tør dem af jævnligt med en blød, let fugtet klud med sæbevand eller sprit (følg producentens anvisning). Ørepropperne kan ofte tages af og rengøres separat – der samler sig let ørevoks og snavs, som både er uhygiejnisk og kan dæmpe lyden. God hygiejne er især vigtigt, da stetoskopet berører mange patienter. Desinficér efter behov, især hvis du skifter mellem patienter med infektioner.

  • Opbevaring: Beskyt stetoskopet mod ekstreme temperaturer og sollys. Lad det ikke ligge i en varm bil eller i direkte sol i vindueskarmen – kraftig varme og UV-lys kan gøre slangen stiv og misfarvet over tid. Opbevar det tørt. Undgå også at have det i stramme folder; nogle hænger det løst om halsen eller lægger det fladt i en taske. Hvis du vil passe ekstra på det, kan et etui til stetoskop være en god investering (der findes hårde etuier til omkring 100-200 kr, som beskytter mod stød og skader).

  • Udskift slidte dele: Efter lang tids brug kan visse dele blive slidt. Typisk kan membranen med årene blive slidt eller revnet, og slangen kan tørre ud og få sprækker. Øreoliven af gummi kan miste elasticitet. Heldigvis sælger producenterne reservedele – fx Littmann har komplette reservedelssæt med nye membraner, ringe og ørepropper. Det kan give nyt liv til et ellers velfungerende stetoskop. Som tommelfingerregel kan man overveje at udskifte membran og ørepropper hvert par år, eller når man kan se de er blevet hårde eller utætte. Føles lydkvaliteten pludselig forringet, kan det også være tegn på en revne et sted – tjek da slangen og samlingerne.

  • Undgå hårdhændet brug: Et stetoskop kan tåle daglig brug, men vær opmærksom på ikke at bøje eller vride ørebøjlerne unødigt – fjederdelen kan blive slap eller skæv. Pres heller ikke membranen længere ind i bryststykket end tiltænkt, når du rengør den. Hvis dit stetoskop har udskiftelige membraner, skal de sidde korrekt på for at forsegle lyden. Og pas på med kuglepenne og skarpe genstande i kittellommen – de kan ridse eller punktere slangen.

Med lidt omsorg kan et kvalitetsstetoskop holde i mange år og stadig levere krystalklare hjertelyde som den dag, du købte det.

Tips til korrekt brug af stetoskopet
At bruge et stetoskop virker måske ligetil – lyt og hør – men der findes faktisk en del tricks, som kan forbedre oplevelsen og resultatet. Her kommer nogle gode råd til at auskultere effektivt:

  • Placér ørepropperne rigtigt: Det lyder banalt, men mange første-gangs brugere vender ørepropperne forkert. De skal pege skråt fremad (mod næsen), så de følger øregangens naturlige vinkel. Det giver bedst lydisolering og komfort. Justér også spændingen på ørebøjlerne, hvis det er muligt, så de ikke klemmer for meget eller sidder for løst.

  • Skab rolige omgivelser: Prøv at lytte i et stille rum, når det er muligt. Sluk radioen, og bed patienten (eller kolleger) om ikke at tale under auskultationen. Små lyde i rummet kan konkurrere med de svage kropslyde. Hvis du er i et travlt miljø, kan du cuppe hånden over bryststykket (uden at røre membranen) for at skærme for lufttræk, eller vende patienten væk fra støjkilder.

  • Direkte kontakt med huden: Placer altid stetoskopets bryststykke direkte på huden, ikke udenpå tøjet. Tøj, især hvis det er tykt eller stift, dæmper lydene og kan skabe falske raslelyde. Hvis det er koldt, så varm membranen kort i din håndflade inden – det er mere behageligt for patienten og undgår, at muskler spændes op ved berøring. En afslappet patient giver de bedste lytteforhold.

  • Rigtig tryk og position: Øv dig i at bruge det korrekte tryk med bryststykket. For membransiden: pres fast, men ikke så hårdt at det er ubehageligt – et jævnt tryk sikrer god kontakt. For klokkensiden: læg den let, så den netop slutter tæt mod huden uden at presse huden ind. Flyt stetoskopet systematisk rundt alt efter, hvad du lytter på (fx lunger: lyt symmetrisk på højre/venstre, oppe/nede; hjerte: lyt over de fire klassiske steder – apex, basis osv.). Undgå at lade fingrene gnide mod slangen eller bryststykket, mens du lytter, da det kan give forstyrrende lyde.

  • Tålmodighed og fokus: Giv dig tid, når du auskulterer. Det kan tage nogle sekunder at fange en uregelmæssig ekstra-lyd. Det hjælper at lukke øjnene og koncentrere sig om lydene. Mange erfarne klinikere udvikler en rytme: lyt, luk øjnene, forestil dig anatomien bag lyden. Hvis du er ny, kan det være svært at vide, hvad du præcist lytter efter – men med gentagelse lærer du at genkende mønstre. Overvej at sammenligne med en kollega eller supervisor, hvis du er i tvivl om en lyd (“Hører du det samme som mig?”). To par ører er nogle gange bedre end ét.

  • Hold stetoskopet rent og klart: Som nævnt i vedligeholdelsen skal instrumentet være rent. Men også under brug: tør evt. sved eller fugt af patientens hud, så membranen ikke glider. Efter brug, rens det hurtigt hvis det har været i kontakt med f.eks. creme, støv eller lignende – så er det klar med optimal lyd næste gang.

Med disse tips kan du få mest muligt ud af dit stetoskop. Det handler om at skabe de bedste betingelser for de små lyde, så de træder frem til dine ører. Stetoskopet er i bund og grund en forlænger af dine sanser, og bruger du det rigtigt, kan det blive en uvurderlig forlængelse af dit høreøre i klinikken (ja, vi opfandt lige det ord!).