I samarbejde med d-bet.dk

Danskerne spillede for 11 milliarder kroner i bruttospilindtægt (BSI) i 2024. Det regulerede spilmarked har vokset støt siden liberaliseringen i 2012, og Danmark har i dag den femtehøjeste online kanaliseringsgrad i Europa — altså andelen af det samlede onlinespilforbrug, der foregår hos operatører med dansk licens. Ifølge Spillemyndighedens rapport "Spilmarkedet i tal 2024" lå tallet på 91,5 procent i 2024 — en stigning fra 90,8 procent i 2023. Til sammenligning var kanaliseringen omkring 40 procent før liberaliseringen i 2012.

Det danske spilmarked fremhæves i dag som et af Europas mest velfungerende. Men med den politiske aftale "Spilpakke 1: Et mere ansvarligt spilmarked", indgået af den daværende regering og et bredt folketingsflertal i oktober 2025, står markedet over for den største regulatoriske omvæltning siden 2012. Et lovforslag, der skulle implementere aftalen, blev fremsat af daværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen den 25. februar 2026 — men bortfaldt dagen efter, da statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg. Den videre skæbne for Spilpakke 1 afhænger nu af, hvornår en ny regering er på plads, og om den vælger at genfremsætte lovforslaget. Flere erhvervsorganisationer — heriblandt Dansk Industri og Dansk Erhverv — har undervejs advaret om, at dele af pakken risikerer at underminere netop den balance, der har gjort det danske marked til en international succeshistorie.

Fundamentet: Fra Danske Spils monopol til reguleret konkurrence

Indtil 1. januar 2012 havde det statslige Danske Spil monopol på alt pengespil i Danmark. Med spilleloven af 4. juni 2010 blev markedet delvist liberaliseret, og private operatører kunne fra 2012 søge licens hos den nyoprettede Spillemyndighed, der hører under Skatteministeriet.

Licensmodellen er opdelt i to hovedtyper: en licens til online væddemål (typisk sportsbetting) og en licens til online kasino (slots, roulette, blackjack, poker m.v.). Hver licens gives for fem år ad gangen mod et fast gebyr, og licenshavere betaler spilafgift af bruttospilindtægten. I 2024 indbragte spilafgifter ifølge finanslovsforslaget for 2026 staten cirka 2,7 milliarder kroner.

Danske Spil er fortsat monopolindehaver på en række landbaserede spilformer, heriblandt Lotto og klasselotterier. Derudover tilbyder selskabet et fuldt liberaliseret udbud i konkurrence med private operatører — og er stadig den største enkeltaktør på markedet.

Forbrugerbeskyttelsen i praksis

Det regulerede danske spilmarked er bygget op omkring en række konkrete beskyttelsestiltag, som adskiller licenserede operatører fra udenlandske uregulerede sider.

ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) giver danske spillere mulighed for at udelukke sig selv fra alt pengespil hos licenserede udbydere — både online og fysisk. Man tilmelder sig med MitID og kan vælge udelukkelse fra 24 timer til permanent. Ifølge sidste opgørelse i maj 2025 var over 60.000 danskere registreret i ROFUS, hvoraf 64 procent havde valgt permanent udelukkelse. Systemet er udelukkende tilgængeligt på det regulerede marked — ulovlige udbydere er per definition ikke tilsluttet.

StopSpillet er Spillemyndighedens anonyme hjælpelinje om spilafhængighed, og Center for Ludomani tilbyder gratis behandling finansieret via spilafgifterne. Derudover er alle licenserede operatører forpligtet til at tilbyde indskudsgrænser, tidsgrænser og tabsgrænser samt at tilknytte spil-ID på hver bruger, så spilmønstre kan monitoreres.

"Forbrugerbeskyttelsen i det danske system — ROFUS, StopSpillet, spil-ID — virker kun, så længe spillerne bliver på det licenserede marked. Når vi hos d-bet.dk udelukkende omtaler operatører med dansk tilladelse, er det netop fordi vi ser, hvordan spillere, der ender på ulovlige sider, mister alle de beskyttelsestiltag, som det regulerede marked tilbyder," siger Daniel Vangberg Nielsen, indehaver af brancheportalen d-bet.dk.

Kampen mod det ulovlige marked

Spillemyndigheden har siden 2012 fået udvidet sine beføjelser flere gange. I 2024 blev 162 ulovlige spilsider blokeret via domstolskendelse — en firdobling sammenlignet med 2023. I 2025 steg tallet til 178 blokeringer, det højeste nogensinde på et år.

Myndigheden monitorerer også nyere fænomener som Roblox-baserede betting-sider, hvor børn via spillets interne valuta "Robux" har kunnet omgå aldersverifikation. I august 2024 fik Spillemyndigheden medhold i, at disse sider anses for rettet mod det danske marked og dermed omfattet af spilleloven.

Alligevel vurderer Spillemyndigheden i sin rapport fra marts 2025, at cirka 10 procent af danskernes online spilforbrug stadig sker hos uregulerede udbydere. Det er netop dette tal — kanaliseringsgraden — der er blevet det centrale omdrejningspunkt for kritikken af Spilpakke 1.

Det danske spilmarked i tal

  • Bruttospilindtægt 2024: 11 mia. kr.

  • Online kanaliseringsgrad 2024: 91,5 procent (Europas 5. højeste)

  • Spilafgifter til staten 2024: ca. 2,7 mia. kr.

  • Registrerede i ROFUS (maj 2025): over 60.000

  • Blokerede ulovlige spilsider 2025: 178

Spilpakke 1: Et politisk opgør med markedsføringen

Spilpakke 1 blev som politisk aftale indgået den 24. oktober 2025 af den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) samt SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti. Liberal Alliance står uden for aftalen, hvilket betyder, at dele af pakken først kan vedtages efter en omforhandling af det tidligere spilforlig fra 2010. Folketingsvalget blev udskrevet 26. februar 2026 og afholdt 24. marts 2026, og regeringsforhandlingerne er på skrivende tidspunkt endnu ikke afsluttet.

Daværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen fremhævede, at pakken særligt retter sig mod beskyttelse af børn og unge. Ifølge aftaleteksten har 25.000 børn og unge i Danmark en grad af pengespilsproblemer — det svarer til én i hver folkeskoleklasse.

De væsentligste elementer i pakken omfatter et forbud mod brug af "autoriteter" — herunder kendte sportsfolk, influencere, streamere og såkaldte gamefluencere — i markedsføring af pengespil. Dertil kommer et forbud mod markedsføring inden for 200 meter fra skoler og ungdomsuddannelser, et forbud mod markedsføring målrettet personer under 18 år samt brug af personer under 25 år i spilreklamer. En ny opmærksomheds- og handlepligt pålægger licenshavere aktivt at identificere og reagere på problematisk spiladfærd, og Spillemyndigheden får udvidede beføjelser til blokering af ulovlige spilsider. Endelig — det mest omdiskuterede element — indfører pakken et forbud mod omsætningsbaseret afregning af affiliates i § 36, stk. 3.

Hvad er omsætningsbaseret afregning?

Omsætningsbaseret afregning — i branchen ofte kaldet "revenue share" — er en aflønningsmodel, hvor en affiliate (en ekstern markedsføringsaktør som eksempelvis en dansk bookmaker-anmeldelsesside) modtager en procentdel af den bruttospilindtægt, som de spillere, de henviser, genererer hos den pågældende spiludbyder. Modellen er den globalt dominerende i spilaffiliate-branchen og har siden liberaliseringen i 2012 været udbredt på det danske marked. Alternativet, som er lovligt efter Spilpakke 1, er en fast engangsbetaling pr. henvist spiller (CPA, "cost per acquisition"). Kritikere af § 36, stk. 3 argumenterer for, at forbuddet mod revenue share både griber ind i eksisterende kontrakter og svækker danske affiliates' konkurrenceevne over for udenlandske aktører, der ikke er omfattet af det danske regelsæt.

Kritikken fra erhvervslivet

I det offentlige høringsnotat, Skatteministeriet udsendte efter høringsfristens udløb 5. januar 2026, advarer en lang række organisationer mod flere af forslagets elementer. Høringssvarene fra Dansk Industri og Dansk Erhverv er særligt markante.

Dansk Industri støtter "langt størstedelen af de foreslåede konkrete tiltag", men advarer eksplicit mod § 36, stk. 3, som forbyder omsætningsbaseret aflønning af affiliates. DI bemærker, at forbuddet "vil bryde unødvendigt ind i allerede indgåede aftaler, hvilket vil føre til omkostningskrævende juridiske tvister og retssager." Og videre: "Forslaget må forventes at medføre, at en større andel af det danske spilmarked vil foregå på det uregulerede marked."

Dansk Erhverv peger på samme kanaliseringsrisiko og kritiserer, at "visse af de foreslåede tiltag indebærer en risiko for utilsigtede konsekvenser for kanaliseringsgraden, mediernes økonomi og det bredere foreningsliv, uden at der foreligger entydig dokumentation for, at tiltagene vil reducere alvorlige spilproblemer."

Også brancheorganisationen Spillebranchen, advokatvirksomheder og internationale aktører som Better Collective, BAHN Group og Trafficlab har i deres høringssvar peget på juridiske problemer, herunder at forbuddet med planlagt virkning fra 1. januar 2027 reelt griber ind i eksisterende kontrakter — selvom ministeriet fastholder, at der ikke er tale om egentlig tilbagevirkende kraft.

Skatteministeriets svar på kanaliseringsbekymringen var konsekvent kortfattet i høringsnotatet: "Skatteministeriet følger løbende spilmarkedet, herunder udviklingen i kanaliseringsgraden."

Sverige og Tyskland: Lærebogseksempler og advarselstegn

Bekymringen for kanaliseringstab er ikke teoretisk. To nabolande har i de senere år gennemført reguleringer med en struktur, der på flere punkter minder om Spilpakke 1 — med markant forskellige resultater.

Sverige reregulerede sit spilmarked i 2019 med et erklæret mål om 90 procent kanalisering. Umiddelbart efter indførelsen lå tallet over 90 procent ifølge den svenske spilmyndighed Spelinspektionen, men i de efterfølgende år er det faldet. Spelinspektionen opgjorde kanaliseringsgraden til 85 procent ved udgangen af 2024. For segmentet online casino er tallet faldet markant lavere — til mellem 72 og 82 procent ifølge Spelinspektionens seneste analyse.

En undersøgelse fra den svenske brancheorganisation BOS (Branschföreningen för Onlinespel), udarbejdet af advokatfirmaet Nordic Legal og offentliggjort i oktober 2025, sammenligner direkte det svenske og danske marked og konkluderer, at Danmark fastholder højere kanalisering netop takket være en mere fleksibel regulering af online casino — særligt hvad angår bonusordninger og produktudbud. Ifølge rapporten ligger Danmarks samlede online kanalisering mellem 90 og 95 procent, mens Sveriges er betydeligt lavere.

Tyskland er et endnu mere dramatisk eksempel. Med Glücksspielstaatsvertrag (GlüStV) fra 1. juli 2021 indførte Tyskland blandt andet et forbud mod omsætnings-, indsats- og tabsbaseret aflønning af affiliates — præcis den type model, der nu foreslås i Danmark med § 36, stk. 3. Kombineret med et månedligt indskudsloft på 1.000 euro på tværs af alle licenserede operatører, en maksimal indsats på 1 euro pr. spin på virtuelle slots og en obligatorisk pause på fem sekunder mellem spin har reguleringen ifølge den tyske branche ramt markedet hårdt — og ramt asymmetrisk.

Ifølge Deutscher Sportwettenverband (DSWV), brancheorganisationen for sportsbetting i Tyskland, ligger kanaliseringsgraden for online sportsbetting på 60-70 procent. For online casino og slots er situationen markant værre: Deutscher Online Casinoverband (DOCV) estimerer en kanaliseringsgrad på kun 20-40 procent baseret på akademiske undersøgelser. Analysefirmaet H2 Gambling Capital vurderede det samlede onlinekanaliserings-niveau til 40 procent i 2024 med prognose om yderligere fald til 36 procent i 2025. Den tyske regulator GGL opgør selv tallet markant højere — til 77 procent — men denne metodik er omdiskuteret i branchen.

Uanset hvilken opgørelse man ser på, står det klart, at det tyske marked — særligt på casino-siden — har mistet betydelige markedsandele til uregulerede operatører. Den tyske erfaring er så markant, at regulatoren GGL i 2026 gennemfører en omfattende revision af GlüStV med det erklærede mål at forbedre kanaliseringen.

Kanalisering i Europa (seneste opgørelser)

  • Danmark samlet (2024): 91,5 procent

  • Sverige samlet (2024): 85 procent

  • Sverige online casino (2024): 72-82 procent

  • Tyskland online sportsbetting: 60-70 procent (DSWV)

  • Tyskland online casino/slots: 20-40 procent (DOCV)

Paradokset i en beskyttelseslov

Kritikken fra erhvervslivet rammer et centralt paradoks i reguleringsfilosofien: Hvis strammere regler for licenserede operatører fører til lavere kanalisering, flytter spillerne ikke nødvendigvis væk fra spil — de flytter fra et marked med ROFUS, spil-ID, indskudsgrænser, hvidvaskkontrol og StopSpillet til et marked uden nogen af delene.

Krypto-casinoer, skin-betting og peer-to-peer-platforme som Polymarket er blandt de aktører, som både Skatteministeriet og Spillemyndigheden peger på som stigende udfordringer. Disse platforme accepterer ofte danske spillere uden sprogbarriere og uden krav om MitID eller CPR, og de er sværere at blokere end traditionelle udenlandske spiloperatører.

Tidslinje og udsigt fremad

Lovforslaget om Spilpakke 1 blev sendt i høring den 8. december 2025 med frist 5. januar 2026 og fremsat i Folketinget 25. februar 2026. Dagen efter — den 26. februar 2026 — udskrev Mette Frederiksen folketingsvalg, og i overensstemmelse med Grundlovens § 41, stk. 4 bortfaldt samtlige ikke-færdigbehandlede lovforslag, herunder Spilpakke 1. Den oprindelige plan var, at dele af pakken skulle få virkning fra 1. juli 2026, mens de elementer, der er underlagt spilforliget fra 2010 — herunder omsætningsbaseret afregning — først kunne træde i kraft efter næste folketingsvalg, hvor forliget kunne omforhandles uden Liberal Alliances deltagelse.

Efter valget den 24. marts 2026 er regeringsforhandlingerne på skrivende tidspunkt endnu ikke afsluttet, og lovforslagets videre skæbne afhænger af, hvilken regering der dannes, og om denne vælger at genfremsætte lovforslaget i dets nuværende form, med ændringer, eller helt skrinlægge det.

Det danske spilmarked har i snart 14 år fungeret som et eksempel på, hvordan en liberaliseret og stramt reguleret spilsektor kan forene høj forbrugerbeskyttelse med høj kanalisering. Om denne balance fastholdes, afhænger af, om lovgiverne formår at lære af både de danske succeser og de advarsler, der kommer fra nabolandenes mindre heldige erfaringer.

Hvor kan man få hjælp?

Har du eller en pårørende problemer med pengespil, kan du få anonym rådgivning hos StopSpillet, Spillemyndighedens gratis hjælpelinje, på telefon 70 22 28 25 eller via StopSpillet.dk. Center for Ludomani og Behandlingscenter Tjele tilbyder gratis, professionel behandling finansieret via spilafgifterne. Selvudelukkelse fra alle licenserede spiludbydere sker via ROFUS.nu med MitID