44 mænd skal afgive DNA til politiet

Politiet har fået navne på 44 mænd, som nu vil blive kontaktet med henblik på at afgive DNA i sagen om drabs- og voldtægtsmanden på Amager.

Politikommissær Steffen Thaaning Steffensen giver en status i sagerne om voldtægt og drab på Amager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sagen om sexmonsteret på Amager har fået telefonerne til at gløde hos politiet.

134 henvendelser fra borgerne har givet politiet noget at gå efter i jagten på gerningsmanden bag to voldtægter og ét drab begået i perioden 1990 og 2010. Tips om vindueskiggere, antastelser af seksuel karakter og observationer fra områdets beboere har politiet fået de sidste dage.


Men de vigtigste spor leder hen til 44 mænd, som nu bliver opsøgt at politiet og bedt om at afgive DNA, skriver bt.dk.Det kunne efterforskningsleder Steffen Steffensen fortælle på pressemøde mandag.

Uanmeldte sager kan indeholde spor

Her blev det også afsløret, at der er syv voldtægtsofre, der ikke har anmeldt forbrydelserne, som nu har valgt at tage kontakt til politiet.

Sagerne, hvoraf nogle rækker tilbage til firserne, kan nemlig været blevet begået af en og samme mand, som lige nu spreder frygt på Amager.

Efterforskningslederen fortæller også, at de først og fremmest vil tjekke op på de tips og henvendelser, de har modtaget fra borgerne.

Flere betjente sat ind

Politiet har indsat ekstra patruljer i området for at komme noget af lokalbefolkningens utryghed til livs.

Ved samme lejlighed understregede efterforskningslederen, at de efterlyser den kvinde, der passerede gerningsmandens voldtægt af en 17-årig pige tilbage i september på Kongelundsvej på Amager. Kvinden skulle være mellem 20 og 30 år og have lyst hår.

Hvis man har oplysninger til politiet bedes man ringe 114.