Jeg har haft samtalen nogle gange.

X: Det er jo blot er en roman.

Jeg: Dan Brown siger, at selve handlingen er fiktion, men resten er fakta, og forbløffende mange læsere tror ham.

X: Ja, er det ikke pudsigt, at folk lader sig narre?

Jeg: Bogens budskab er, at den kristne kirke de sidste 2000 år som et led i en sammensværgelse har myrdet og tortureret for at skjule sandheden om Jesus og Maria Magdalene.

X: Og hvad så?

Jeg: Det siger du kun, fordi skurkene i sammensværgelsen er hvide kristne mænd, som bor i Vesten. Hvad nu hvis Dan Brown havde skrevet om den jødiske sammensværgelse for at erobre verden?Advarsel: Her afsløres noget af handlingen i Da Vinci Mysteriet.Robert Langdon, professor i religiøs symbolik ved Harvard Universitet, kaldes til Louvre Museum i Paris, hvor kurator Jacques Saunière er fundet myrdet under mystiske omstændigheder. Han ligger nøgen med vidt spredte ben og arme, så han former en cirkel skrevet ind i et kvadrat, ganske som i en berømt tegning af Leonardo da Vinci. Det er blot den første gåde af mange, som Langdon skal løse sammen med Saunières barnebarn, den smukke Sophie Neveu. Løsningen på mysteriet er kort fortalt, at Saunière var en af lederne af den hemmelige organisation Sions Priorat (i den danske oversættelse står af uforklarlige grunde uoversat Priory of Sion), som siden sin grundlæggelse år 1099 i Jerusalem har beskyttet en hemmelighed: Den Hellige Gral er ikke den kalk, af hvilken Jesus drak under den sidste nadver, men en kvinde, Maria Magdalene. Det var hende, der skulle have ført bevægelsen videre, og efter korsfæstelsen flygtede den gravide Maria Magdalene til Frankrig, hvor hun fødte Jesu barn. Gennem dette barn blev Jesus og Maria Magdalene stamfædre til den merovingiske kongeslægt. Denne sandhed om deres forhold og den kvindelige kristendom har kirken gennem århundrederne myrdet, forfulgt og tortureret for at undertrykke.

Dan Brown skriver selv i indledningen og har bekræftet i interviews, at alle beskrivelser af kunst, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer er korrekte. At Sions Priorat eksisterer og blev grundlagt i 1099. At pergamenter opdaget i 1975 i det franske nationalbibliotek kendt som »Les Dossiers Secrets« (de hemmelige papirer) identificerer en række historiske personer som stormestre i Sions Priorat, blandt andre Isaac Newton og Leonardo da Vinci. Så skønt personer og handling er fiktion, så foregår de i et faktaunivers, som skal tages alvorligt. Dan Brown hævder selv at have brugt et år på research.

Dan Brown må læse langsomt, men grundigt, for mere eller mindre alt har han hentet fra to pseudohistoriske bøger fra 1982 og 1997. Den ene er Holy Blood, Holy Grail (dansk: Det hellige blod og den hellige gral) af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln. Udgangspunktet er mysteriet om præsten i den franske by Rennes-de-Chateau, Bérenger Saunière (samme efternavn som kuratoren i Louvre!), om hvem der gik vedholdende rygter, at han i 1891 havde gjort en opdagelse, der skaffede ham pludselig rigdom. Baigents, Leighs og Lincolns teori var, at han i en af kirkens søjler havde fundet sensationelle pergamentdokumenter, som kunne ryste kirkens grundvold. Herfra følger hele den historie, der genfindes i Da Vinci Mysteriet. Jesus og Maria Magdalene, flugten til Frankrig, barnet, Merovingerne og Sions Priorat. Resten, den undertrykte kvindelige kristendom, de kunsthistoriske analyser, koderne i Leonardo da Vincis kunst samt lidt ekstra krydderi i form af sakral sex, har Dan Brown fra The Templar Revelations. Secret Guardians of the true Identity of Christ af Lynn Picknett og Clive Prince (Dansk: Tempelherrernes Indsigt. De hemmelige vogtere af Kristi sande identitet).

Men komedien stopper ikke her, for den virkelige forfatter til hele historien og Dan Browns »fakta« var en fantast, svindler og antisemit ved navn Pierre Plantard.Vi vender tilbage til præsten i Rennes-de-Chateau, hvis penge i virkelighedens verden stammede fra at sælge messer i så store mængder, at han ikke kunne nå at holde dem. Det var ulovligt og førte til, at han blev suspenderet og døde i fattigdom i 1917. Så i 1950erne begyndte en restauratør i Rennes-de-Chateau ved navn Noel Corbu at sprede historier om Saunière, hans mystiske rigdom og de sensationelle fund, han havde gjort i kirken. Formålet var sandsynligvis blot at øge omsætningen i hans restaurant, men ind på scenen trådte Pierre Plantard, som havde større ambitioner. Han øjnede i den falske historie om Bérenger Saunières opdagelser og rigdom muligheden for at hæve sin egen status i de esoteriske og højreekstreme kredse, han havde været en del af siden sin ungdom. Sammen med en Gérard de Sède udgav han i 1967 en bog med titlen L'Or de Rennes (Rennes guld). Her er beskrivelser af de mystiske pergamenter, som Saunière skulle have fundet, og som blev forfalsket af en anden entreprenant herre ved navn Philippe de Chérisey.

Samtidig begyndte Plantard at deponere hjemmelavede dokumenter i det franske nationalbibliotek, som sammen med pergamenterne promoverede to historier: at Pierre Plantard, som senere føjede det adelige de Saint Clair til sit navn, var efterkommer af Dagobert II, den sidste merovingiske konge, som blev myrdet i 679, og at der eksisterede en dybt hemmelig loge ved navn Sions Priorat grundlagt i 1099, som havde haft stor betydning i europæisk historie og som havde en plan, der ville blive afsløret, når tiden var inde.

Blandt de »hemmelige dokumenter« var bl.a. den liste over prioratets stormestre, som via Holy Blood, Holy Grail skyllede op i Da Vinci Mysteriet. Om Sions Priorat er den prosaiske sandhed, at det ikke blev grundlagt i 1099 i Jerusalem, men i 1956 i Annemasse i Frankrig tæt på Genèvesøen. Det var en lejerorganisation, der skulle bekæmpe boligspekulation i området og presse myndigheder til bl.a. at sikre bedre gadebelysning. Før 1950erne var der ingen hemmelig loge, ingen stormestre, ingen hemmelige dokumenter i det franske nationalbibliotek.

Med de kilder er det ikke så besynderligt, at fejlene i Da Vinci Mysteriet næsten falder over hinanden. Der er ikke plads her til opsummere dem, men læsere kan roligt regne med, at i det mindste alt om hekse, kunst, tempelherrerne, gotiske kirker, Interpol og glaspyramiden i Louvre er faktuelt forkert.Her er vi tilbage ved udgangsspørgsmålet: betyder det noget? Det er jo bare en roman. Mit svar er, jeg holder meget af en god roman, men her sælges løgn, fup og forfalskninger som fakta, og tilsyneladende med stor effekt. Og sammensværgelsesteorier af den type, som Da Vinci Mysteriet promoverer, er ikke et pudsigt fænomen, men tegn på sygdom i samfundet. I den muslimske verden er groteske antisemitiske sammensværgelsesteorier alment accepteret tankegods i vide kredse. En berygtet antisemitisk forfalskning som »Zions Vises Protokoller« om den jødiske sammensværgelse for at overtage verden blev f.eks. sendt som et 40 episoders historisk drama i egyptisk TV i 2002. Også i USA og Europa har sammensværgelsesteorier fra at være begrænset til ekstreme grupper bredt sig og bliver tilsyneladende troet af store dele af befolkningen. Prinsesse Diana blev myrdet af den britiske efterretningstjeneste, månelandingen fandt ikke sted, men blev instrueret af Stanley Kubrick, Pentagon planlagde angrebet på Twin Towers 11. september osv. Kritisk sans og sund fornuft suspenderes uden problemer. Som den svenske forfatter Peter Englund har skrevet, er sammensværgelser blevet en forklaringsmæssig arketype i vor tid. Men hvordan kan vi opretholde en fornuftig og rationel debat i et demokratisk samfund, når flere og flere ser sammensværgelser, hemmelige selskaber og mord overalt, og intet er som det ser ud til?