Ny kæmpebøde for databrud truer Google
Det svenske datatilsyn undersøger anklager om, at Google snyder brugerne til at aflevere oplysninger, og kræver svar fra internetgiganten inden 1. februar.

Det svenske datatilsyn undersøger anklager om, at Google snyder brugerne til at aflevere oplysninger, og kræver svar fra internetgiganten inden 1. februar.

Flere bøder kan være på vej til Google, efter at internetgiganten mandag blev dømt til at betale 373 millioner kroner for at overtræde EUs strammere databeskyttelsesregler.
Den svenske Datainspektionen er ifølge Dagens Industri gået i gang med at undersøge anklager om, at Google snyder og tvinger svenske brugere til at aflevere data om, hvor de befinder sig, for at de kan bruge smartphones og tablets med styresystemet Android, som Google ejer og udvikler.