Lang næse til kunderne: Købesummen for Lauritz.com er langt mindre end gælden

Der er nu fundet en køber til store dele af det konkursramte auktionshus Lauritz.com, og mens 50 ansatte kan beholde deres job, ser et utal af kreditorer ud til at ende som de store tabere. For ifølge Berlingskes oplysninger er købesummen langt fra at kunne dække gælden.

Store dele af det konkursramte Lauritz.com er nu solgt. Ida Marie Odgaard

Kunderne i det konkursramte auktionshus Lauritz.com kan med stor sandsynlighed glemme at få deres penge tilbage.

For selvom det er lykkedes kuratellet at sælge dele af selskabet til ejerne af Auktionshuset Hørsholm, så er der langtfra tale om et beløb, der kan dække gælden.