Bøfkæde taber sag: Arbejdsretten erklærer 3F-konflikt lovlig

Arbejdsrettens afgørelse faldt i sidste ende ud til fagbevægelsens fordel i sagen mellem 3F og Jensens Bøfhus. Bøfkæden mente ellers, at 3F havde iværksat en ulovlig konflikt og misbrugt coronapandemien. Jensens Bøfhus vil nu klage til Folketingets Ombudsmand igen.

Fagforbundet 3F demonstrerede foran Arbejdsretten, da Jensens Bøfhus og fagforbundet mødtes for at tale deres sag. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det var lovligt, da fagforbundet 3F iværksatte en konflikt mod Jensens Bøfhus midt under coronapandemien med den konsekvens, at bøfkæden blev afskåret fra lønkompensation.

Det står klart, efter at Arbejdsretten fredag er kommet med sin afgørelse i sagen mellem 3F og Jensens Bøfhus.