Aberne var kun et skridt på vejen mod mennesket. For 700 millioner år siden var vi svampelarver, men så skete der noget, lyder en ny dansk teori.

Fredag den 5. juni 2009, 06:20

Den mest afgørende begivenhed i livets udvikling skete for 700 millioner år siden. Før den tid levede der kun encellede organismer i havene, men i løbet af de næste millioner år opstod de første komplekse dyr med mund, tarm, gat og sanseorganer.

Hvordan gik det til? En ny teori går ud på, at de første flercellede dyr opstod ud fra svampelarver, som har mange træk til fælles med mere avancerede dyr, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

De tidligste dyr manglede skelet og efterlod ingen fossiler, så derfor har molekylærbiologer søgt at løse gåden om dyrenes oprindelse via genetiske slægtskabsanalyser mellem primitive dyr.

Havsvampelarver har noget
Her kommer havsvampene ud ved roden af udviklingstræet som den mest primitive dyregruppe, men det skaber et problem: De voksne svampe synes på ingen måde at være egnet som forfædre til højere dyr og mennesker. For svampe er kun en løst forbundet samling af celler omkring vandkanaler, og de har ingen af de væv og organer, som findes i højere dyr. Derfor placeres svampe ofte på udviklingstræet som en tidlig sidegren, der endte blindt.

»Genetiske analyser kan ikke stå alene; det svarer til at prøve på at forstå løvtræer ved kun at studere deres nøgne grene om vinteren. Et andet problem er, at mange molekylærbiologer dårligt nok kender dyrene og ikke tager højde for det vigtigste. Nemlig at forklare, hvordan de første flercellede dyr bar sig ad med at æde og formere sig«, siger professor emeritus Claus Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

»I modsætning til voksne svampe, der vokser på havbunden, så har fritsvømmende svampelarver mange af de træk, som må have kendetegnet de første højere dyr. Derfor mener jeg, at de højere dyr opstod ud fra svampelarver, som blev i stand til at æde og formere sig i vandet, så de kunne kvitte det normale voksenstadium«, siger Claus Nielsen til Ingeniøren.

Roden på dyrenes udviklingstræ
Ifølge den nye teori bestod det første evolutionære kvantespring i, at encellede organismer blev i stand til at udveksle næringsstoffer, så celler inde i kolonien kunne dele sig, mens cellerne på overfladen skaffede føden til hele organismen. En sådan arbejdsdeling karakteriserer alle flercellede dyr, og den banede vej for større og mere effektive organismer som havsvampene.

I svampe sker fordøjelsen inde i cellerne. Fordøjelse af større partikler kræver imidlertid et lukket hulrum mellem cellerne, hvor enzymer kan nedbryde føden uden at sive væk. Alle dyr fra polypdyr og opefter har en sådan tarm, men svampe kan ikke holde tæt.

Men larverne fra en bestemt svampegruppe, Homoseleromorpha, har større ligheder med de højere dyr.

Deres celler hæfter sig bedre sammen end de andre voksne svampes, og de laver indbugtninger i overfladen. Indbugtningerne kan have skabt et indre hulrum, som blev omsluttet af et tæt forseglet cellelag – en urtarm.

Farvel til voksenstadiet
Normalt lever svampelarverne kun nogle dage i vandet, mens de fortærer en blommemasse, hvorpå de sætter sig fast på havbunden. Men med urtarmen blev det muligt at indtage føde i larvestadiet, og så manglede larverne blot evnen til at formere sig, før de kunne kvitte det normale voksenstadium.

»Vi ved, at både voksne ribbegopler og deres nyklækkede larver er kønsmodne. Larverne danner nogle ganske få æg og sædceller, som gydes og befrugtes. Noget tilsvarende kan være sket for urtidens svampelarver«, siger Claus Nielsen. Selv om den nye teori underbygges af Kevin Petersons genetiske slægtskabstræer, er der dog endnu ikke tale om et endeligt bevis.