Pas på mavefedtet

Næsten to ud af tre patienter hos de praktiserende læger har forhøjet taljemål og risikerer dermed livsstilssygdomme, viser ny undersøgelse. Læger advarer mod det farlige mavefedt.

Målebåndet kommer på overarbejde, når det sættes om taljen på danske mænd og kvinder, viser en ny undersøgelse. Hos begge køn har flere end halvdelen en livvidde, der sprænger anbefalingerne, og det kan få alvorlige følger for helbredet. Fedt på maven øger risikoen for sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelsen, som offentliggøres i Ugeskrift for Læger, omfatter 847 patienter i alderen fra 18 til 80 år, som har besøgt deres praktiserende læge. Inden konsultationen sluttede, fik de som et ekstra tilbud målt deres taljer, højde og vægt, ligesom lægen noterede, hvis de led af en sygdom forårsaget af fedme. 66 procent af kvinderne overskred deres anbefalede 80 centimeter, mens 60 procent af mændene målte mere end deres anbefalede 94 centimeter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst van Norde