Spørgsmål: Hvordan "kimser" man? Hvor kommer udtrykket "ikke at kimse ad" egentlig fra, og kan man overhovedet "kimse ad nogen"? spørger Kirsten Holm Svendsen.

Af Marianne Rathje, Dansk Sprognævn.
Onsdag den 9. januar 2008, 09:39

Udtrykket "ikke kimse ad nogen eller noget" betyder 'ikke foragte nogen eller noget', fx "ham skal man ikke kimse ad".

Ordet "kimse" kan føres tilbage til det gamle ord "kimison", der hører til på sprogtrinnet fællesgermansk. Det blev talt på vore breddegrader indtil omkring år 200 e.Kr. "Kimison" betyder 'dreje frem og tilbage', og ordet er afledt af "kiman", der bare betyder 'dreje'.

Den oprindelige betydning af "kimse" i dansk er 'gøre et kast med hovedet, slå med nakken; ofte som udtryk for hovmod, foragt og lignende'.

I moderne dansk kan "kimse" kun bruges i udtrykket "ikke kimse ad noget eller nogen", men tidligere kunne det faktisk også bruges uden "ikke" i betydningen 'foragte, ringeagte, lade hånt om': "Man kimser ad min Muse" skriver digteren Holger Drachmann således et sted. Og i Grundtvigs fordanskning af Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike kan man læse om nogle kvinder at de "Kimse i Dag og kysse i Morgen". Samme sted kan man læse om en person der "sad og kimsede ad Mad og Drikke".

Men den går altså ikke på moderne dansk. At kimse uden 'ikke' foran er faldet ud af sproget.

(Kilder: Jørgen Nørby Jensen i Ud med sproget, DR, P 1, 2004, Ordbog over det Danske Sprog, bd. 10, 1928, Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2005, Politikens Etymologisk Ordbog, 2000)