Mens hollandske medier har givet højrepopulisten Geert Wilders’ film »Fitna« væg-til-væg-dækning, mener de Amsterdam-borgere, Berlingske i går mødte, at Wilders’ film ikke var særlig interessant. Og at medierne har overdrevet dækningen af filmen og bagmanden.

Af Claus Kragh, ckr@berlingske.dk
Fredag den 28. marts 2008, 22:30

AMSTERDAM: Hollænderne står vagt om deres friheder. Både når det gælder retten til at sige, hvad man vil. Når det gælder retten til at tro, hvad man vil. Og når det gælder retten til at leve sit liv, som man har lyst.

Det mener hollænderne stadig, efter at landets medier i går eksploderede i en altomfattende dækning af den højrepopulistiske politiker Geert Wilders’ film »Fitna«.

Fyldige uddrag af filmen blev vist på samtlige TV-kanaler, ligesom aviserne optrykte stribevis af billeder fra filmen, der blev offentliggjort på internettet efter adskillige måneders polemisk foromtale. Men hvis Geert Wilders håbede, at han kunne bringe Holland på randen af borgerkrig med sit stærkt propagandistiske opråb mod, hvad han betragter som faren for »islamisering« af Holland, så blev han skuffet.

Politikere fra højre til venstre anerkendte Wilders’ ret til at sige, hvad han mener, men de erklærede sig samtidig over en bred kam uenige i Wilders’ »paranoide« syn på fremtiden. Muslimske ledere erklærede sig uenige i filmen, men de appellerede samtidig til muslimer rundt i verden om at være moderate i deres reaktioner på filmen.

»Et angreb på Holland er et angreb på os. Vi føler os krænket af linket mellem vold og islam (i filmen, red.) Men det bedste svar er et ansvarligt svar,« sagde Mohamed Rabbae, formand for Hollands nationale marokkanske råd, ved et møde med muslimske ledere i en moské i Amsterdam i går.

Hollænderne mere på vagt
Heller ikke på gaden i Amsterdam lykkedes det i går Berlingske Tidende at finde den store vrede over offentliggørelsen af filmen.

»Det var rigtig god familieunderholdning. Nej, spøg til side. Jeg så syv minutter af filmen i aftes, og så stoppede jeg, fordi det var det rene vrøvl,« siger den 19-årige studerende Thijs Hofsteenge.

»Min lillebror på ti år kunne have lavet den film,« siger Thijs, der mener, at mordene på islamkritikerne Pim Fortuyn og Theo Van Gogh i 2002 og 2004 har ændret mange ting i Holland: »Folk er langt mere på vagt i dag. Og man diskuterer islam. Men problemet med Geert Wilders er, at han ser alle som Muhammed B. (Van Goghs morder, red.). Muhammed B. var skør med al sin snak om, at han begik mordet for islams skyld. Men man kan jo ikke skære alle muslimer over en kam. Og sagen med Wilders er, at han forsøger at overgå både Fortuyn og Theo Van Gogh i sine provokationer.«

Kammeraten Wouter Rill, 18 år og fysioterapi-studerende, var skuffet over filmen.

»Alle troede, at Wilders ville komme op med noget nyt, men han viste jo kun ting, som vi alle kendte til i forvejen. Og det er altså for billigt at bruge billeder fra 11. september 2001 til at lave en film om islam i Holland,« siger Wouter, der udmærket kender de danske Muhammed-tegninger.

»Jeg kunne godt lide den med bomben i turbanen. Den viser jo på en morsom måde den ekstremisme, der findes i nogle muslimske kredse. Og det var også dem, der blev allermest vrede,« siger Wouter.

Christian Bergström, 18 år og ligeledes fysioterapi-studerende, mener, at det er uacceptabelt, når konservative muslimske kredse vil begrænse friheder for eksempelvis kvinder og seksuelle minoriteter.

»Det er fair nok at have en tro. Men man skal ikke tro, at man har patent på sandheden. Det er jo dybest set kortsigtet. Men medierne har fuldstændig overdrevet omtalen af Wilders’ film.«

Hussein Ali, 60-årig kemiker nu invalidepensionist fra Britisk Somaliland, men hollandsk statsborger, mener ikke, at hans holdning til Wilders’ film betyder noget.

»Jeg er jo ikke en god muslim,« siger Hussein Ali, der dog har en hel del på hjerte, når først han får talt sig varm.

»Der er jo et problem blandt mange muslimer, fordi de føler sig svage. Derfor bliver de så vrede. Tag nu selvmordsattentater. Det er jo et udtryk for svaghed, at man vil tage sig eget liv for at slå andre ihjel, der ikke tror som en selv,« siger Hussein Ali.

Dyre advokatsalærer på vej
Mens Wilders film ligner en fuser, når det handler om at hidse en stemning om, ser det også ud til, at formanden for Frihedspartiet kommer til at bruge en del penge på advokatregninger i den kommende tid.

Ikke alene kræver JP-tegner Kurt Westergaard erstatning for krænkelsen af sin ophavsret i kraft af Wilders’ brug af hans tegning. Også en hollandsk filminstruktør har varslet en retssag på grund af en uautoriseret brug af en sekvens af et interview med Theo Van Gogh. Endelig vil rapperen Salah Edin have erstatning, fordi Wilders i filmen bringer hans portræt og påstår, at billedet viser Muhammed B., der dræbte Theo Van Gogh.