Hver femte amerikaner, som opfatter sig selv om konservativ, vil om otte dage stemme på demokraten Barack Obama. Tidens nye fænomen er »Obamacons«.

Af Karl Erik Stougaard, kaen@berlingske.dk
Søndag den 26. oktober 2008, 22:30

WASHINGTON: For tre årtier siden forrykkede de tektoniske plader sig i amerikansk politik, da republikaneren Ronald Reagan tiltrak en stor gruppe af traditionelle demokrater. »Reagan-demokrater« blev de kaldt.

Reagan var som dem. Selv en tidligere demokrat, og han ramte en nerve i befolkningen med sin optimisme, sin konservatisme og med sine ord om, at »det ikke var mig, som forlod Det Demokratiske Parti: det var Det Demokratiske Parti, som forlod mig.«

Ordene høres nu igen blandt mange konservative. Men denne gang med omvendt fortegn: »Republikanerne er rykket for langt til højre,« sagde Colin Powell, den tidligere forsvarschef og udenrigsminister og selv republikaner i forrige uge.«

Larry Hunter, en livslang republikaner og tidligere politisk rådgiver for Reagan, udtrykker det mere direkte: »Partiet er et dødt kadaver i forrådnelse – med et par få, affældige gamle ledere, som tumler omkring som zombier i en horrorudgave af »Weekend med Bernie’, lænket til et lig.«

Utilfredshed med Bush

Det lyder som nogle, der føler sig forladt af Det Republikanske Parti. Nu står de så tilbage og agter at placere deres stemme på den anden side, på demokraten Barack Obama. Men Powell og Hunter er ikke alene. Ifølge en meningsmåling fra Washington Post vil 22 procent af amerikanere, som beskriver sig selv som konservative, stemme på Obama. »Obamacons«, bliver de kaldt. De tektoniske plader rykker på sig igen.

Utilfredsheden med Republikanerne og ikke mindst med præsident Bush er en væsentlig del af forklaringen på det nye fænomen. Traditionelt tænkende borgerlige er vrede over udlandsgæld, underskud på budgettet, indgreb i frihedsrettigheder og ikke mindst udførelsen af Irakkrigen. Forfatteren og tænkeren Francis Fukuyama støttede krigen, men ser den nu som en historisk fejltagelse, fordi den har svækket USAs internationale styrke. Derfor advarer han mod at fortsætte den kurs gennem John McCain: »Obama symboliserer USAs evne til at forny sig selv på en meget uventet måde,« skriver Fukuyama.

McCain ikke driftssikker

Mange peger på McCains valg af Sarah Palin som et fældende bevis på, at republikaneren ikke er driftsikker og som Bush ikke lægger vægt på kompetence. Andre »Obamacons« hæfter sig mere ved personen Obama.

»Meget af Obamas retorik er slående konservativt, endda Reagansk. Han prædiker værdien af personlig ansvarlighed og familien og praktiserer det selv. Han taler i opløftende vendinger om løftet i den amerikanske tilværelse,« skrev The Economist for nylig.

Magasinet er britisk, men er netop kåret til det bedste i USA. Det tilføjede: »For mange konservative står Obama for de kvaliteter, som deres parti har svigtet: Pragmatisme, kompetence og respekt for hovedet frem for hjertet. Obamas ro og fattede respons til uroen på Wall Street stod i skarp kontrast til McCains spil for galleriet.«

Vil »Obamacons« få en lige så langvarig betydning som »Reagan-demokraterne«?

Det vil i høj grad afhænge af, om Obama, hvis han vinder, lever op til deres forventninger om en rolig, velgennemtænkt forandring af Amerika – og ikke mindst om Republikanerne formår at forny sig selv og finde tilbage til midten.