Hvis demokraterne lærer, kan de vinde.

Af Poul Høi
Onsdag den 3. februar 2010, 07:31

Hvor trængte har Demokraterne været?

Så trængte, at de er begyndt at nærlæse de sidste decimaler i meningsmålingerne og glæde sig over bare en lille positiv bevægelse. Og nu skulle den være der, kan man forstå på en række demokratiske blogs - nu skulle vinden være vendt. De to nyeste målinger viser en positiv udvikling for præsident Obama, som opnår de højeste tilfredshedstal i seks måneder.

Hos Gallup er 50 pct. af amerikanerne således tilfredse med hans embedsførelse og 44 pct. utilfredse, og hos Rasmussen, hvis metodik har en republikansk tendens, står tilfredse og utilfredse lige.

At de demokratiske blogs glæder sig så klangfuldt over udviklingen kan tages som udtryk for fortvivlelse, og hvis de bare nøjes med at glæde sig over tallene og ikke baggrunden for dem - så kan det være lige meget.

Dynamikken i politikken

Men der er en grund til, at præsident Obama i øjeblikket har bundtræk i målingerne, og den grund forklarer i høj grad noget om dynamikken i amerikansk politik.

Demokraterne har således en idé om, at hvis de blot leverer love, så belønner befolkningen dem også, og ifølge en opgørelse fra den ansete politiske analytiker Norm Ornstein har den demokratiske Kongres været enestående produktiv. Faktisk mere produktiv end enhver anden kongressamling i de seneste 44 år, og Obama har fået flere af sine love igennem end Reagan.

På stort set alle de områder, som et flertal af vælgerne kerer sig om, har Kongressen leveret varen, fra miljø til uddannelse, fra økonomi til Wall Street, siger Ornstein, der tilhører den konservative tænketank American Enterprise Institute, og han undrer sig over, at vælgerne ikke har belønnet politikerne for det.

En anden estimeret analytiker, Ron Brownstein, har én forklaring på den manglende belønning: Mange af lovene har været for store, og de kan ikke umiddelbart rummes i et slogan. Præsidenter og kongrespolitikere er kun sjældent blevet belønnet for at tænke stort. Præsident Clinton var ved at knække nakken på sin sundhedsreform, præsident Bush junior var ved at knække nakken på sin folkepensionsreform, og hverken den store økonomiske stimulipakke eller sundhedsreformen har gavnet Obama og Kongressen.

»Tilbage til skoleuniformer,« lyder Brownsteins råd.

Den kinesiske mur

Men det er kun én forklaring på, at vælgerne er en kende lunkne over for Demokraterne. En anden - og mere plausibel - forklaring er den førnævnte: At Demokraterne tror, at produktivitet og nye love kan stå alene. At de tror, at lovene skaber deres egen - og altid positive - kontekst.

Den begavede demokratiske blogger Josh Marshal påpeger problemet i, hvad han kalder »den kinesiske mur« i demokratisk politik. At Det Hvide Hus og den demokratiskkontrollerede Kongres er fyldt med politiske nørder, der tænker i første-, anden- og tredjebehandling, fodnoter og bilag, og nørderne holder sig langt væk fra de mennesker, der arbejder med at sælge politikken. Eller som amerikanerne udtrykker det: Muren mellem »policy« og »politics«.

Bush-regeringen var udelukkende det sidste, skriver Marshal. »Der var ikke et gran af substans. Alt var kogt ind til lydbidder og partipolitik og valgtaktik,« og det var forkert, men lige så forkert er det, at Demokraterne udelukkende er det første, og at de glemmer at spinne resultaterne og modstanderne og give lovene en positiv garniture og modstanderne en negativ ditto.

Dermed er vi tilbage ved Obama og de seneste dages fremgang i målingerne.

Tre vigtige begivenheder

Fremgangen kommer efter tre Obama-begivenheder:

- Han angreb bonusmilliarderne på Wall Street og anlagde en populistisk tone i debatten, og budgetfremlæggelsen i forgårs blev bl.a. præsenteret som et frontalangreb på de rigeste.

- I sin tale om nationens tilstand udnævnte han ledigheden - på 10,1 pct. - til en folkefjende, og han gik lydeligt i rette med oppositionen for at være ude af trit med virkeligheden.

- I fredags stillede han ene mand op til en TV-transmitteret debat med den republikanske gruppeledelse, og han konfronterede dem på form og indhold - og vandt. »Vi har fået en respons, som vi sjældent har fået før,« skrev Obamas politiske rådgiver, David Axelrod, bagefter i en mail til partifæller. »Det kan vi lære ikke så lidt af.«

Han skrev ikke, hvad han havde lært af det, men det synes også åbenbart. At det ikke er nok at fremlægge og vedtage love og lade Republikanerne garnere dem og imødegå dem, men Demokraterne må - som Josh Marshal udtrykker det - nedbryde den kinesiske mur mellem lovpolitik og partipolitik og gøre dem til ét.