Kursen skal lægges om, hvis Danmark og NATO skal have succes i Afghanistan, fastslår afghansk oppositionspolitiker.

Af Ole Damkjær, od@berlingske.dk
Torsdag den 2. oktober 2008, 22:30

Mens Danmarks og de andre NATO-landes tabstal stiger og stiger i Afghanistan, misrøgter den afghanske præsident og hans regering det krigshærgede land. Og det kan ikke fortsætte, hvis målet om at stabilisere Afghanistan skal nåes.

Det fastslår landets tidligere vicepræsident, Haji Muhammed Muhaqiq, der i dag er en fremtrædende oppositionspolitiker.

»I løbet af de seneste syv år har det internationale samfund brugt ca. 18 mia. dollar på genopbygning i mit land. Men hvor er de synlige fremskridt for den almindelige afghaner? Både arbejdsløsheden, sulten og korruptionen er vokset. Det samme er opiumsproduktionen, og i de 16 sydlige provinser forværres sikkerhedssituationen næsten dag for dag,« siger Haji Muhammed Muhaqiq, der i forbindelse med et besøg i en række europæiske lande netop har lagt vejen forbi København.

Ifølge den afghanske oppositionspolitiker, der både har været planlægningsminister og vicepræsident under præsident Hamid Karzai, er det nødvendigt med et langt større vestligt pres på Karzai og hans regering. Der er brug for en »demokratisering« af det afghanske styre, som han udtrykker det. Især skal præsident Karzai presses til et opgør med den udbredte korruption, ligesom regeringen også skal til at levere social og økonomiske forbedringer.

Selvom den danske regering og de andre NATO-landes myndigheder formentlig er uenige i, at de 18 mia. dollar ikke har givet synlige fremskridt, er de omvendt enige med den afghanske oppositionspolitikers alarm over korruptionen og den afghanske regerings manglende resultater.

Men til forskel fra Haji Muhammed Muhaqiq går NATO-landenes regeringer på kattepoter, når de udtrykker kritik af præsident Karzai. Vesten er bange for at blive stemplet som en besættelsesmagt af den afghanske befolkning, hvis man alt for åbenlyst blander sig i Karzai og hans ministres regeringsførelse – og uden opbakning fra den afghanske befolkning ingen sejr over Taleban-militsens oprørere.

I seng med fjenden

Men Haji Muhammad Muhaqiq peger på et par andre alamerende forhold, der bør få de vestlige regeringer op af stolen. For det første, at præsident Karzai for et par dage siden inviterede Taleban–militsens leder, Mullah Omar, til fredsforhandlinger: »Det er ikke noget godt tegn. Hvis Karzai slår en handel af med Mullah Omar, så mister de demokratiske principper, som Afganistan har fået, sin værdi. Taleban accepterer ganske enkelt ikke vores forfatning. De siger, at det er et værk, som udlandet står bag, og Taleban accepterer ikke andre etniske grupper i regeringen,« siger Haji Muhammed Muhaqiq, der som leder af en milits selv kæmpede mod Taleban-militsen i sidste halvdel af 190erne. Det skete fra midten af 1990erne til 2001, hvor Taleban-militsen bid for bid erobrede Afghanistan for i 1996 at sætte sig på magten i hovedstaden Kabul.

»En anden ting, der bekymrer os og som også bør bekymre Vesten, er, at præsident Karzais nærmeste medarbejdere alle er pashtunere. Det er en udvikling, der er sket over tid, og som jeg ser det, er målet at gøre regeringen ren pashtunsk,« fastslår Haji Muhammed Muhaqiq.

Pashtunerne er den største af de etniske grupper i Afghanistan og samtidig den etniske gruppe, som Taleban-militsen udspringer fra. Præsident Karzai er også pashtun, men han har aldrig spillet det etniske kort i sin tid som præsident – i hvert fald ikke offentligt.

Skæv bistand

Hvad kræves der, hvis Afghanistan skal blive stabilt, og de udenlandske styrker kan sendes hjem?

»For det første det, som jeg allerede har nævnt: en regering, der ikke er korrupt, og som kan levere resultater til glæde for den almindelige afghaner. For det andet: en omlægning af genopbygningsbistanden. Langt det meste går til det sydlige Afghanistan, men her ødelægger Taleban genopbygningsprojekterne lige så hurtigt, som de bliver opført. På den måde snyder I jer selv, når I satser så massivt på den sydlige del af landet. Hvis der genopbygges mere i de andre områder af Afghanistan, hvor projekterne ikke obstrueres af Taleban, kan det tjene som et godt eksempel for befolkningen i syd. De kan med egne øje se, at det ikke betaler sig at støtte Taleban,« siger Haji Muhammed Muhaqiq, der dermed rører ved et ømt punkt. NATO og donorlandene har nemlig forsøgt det, som oppositionspolitikeren siger, det skabte vrede blandt pashtunerne, der fortrinsvis bor i syd, og nu genopbygges der langt mere i syd. Eller rettere man forsøger at genopbygge på trods af Taleban.

Civile tab

På et punkt er Haji Muhammed Muhaqiq dog enig med præsident Karzai, og det er med hensyn til de civile tab som følge af de udenlandske styrkers krigsførelse – ikke mindst brugen af luftangreb.

»Der er alt for mange civile ofre. På det punkt er udviklingen på det seneste gået i den forkerte retning,« understreger Muhammed Haji Muhaqiq.