Amerikanernes kommende præsident er ikke bare et produkt af globaliseringen, men den ultimative personificering af den. Men hvilket fundament hviler denne europæiske-afrikanske-polynesiske-indonesiske-amerikanske supermand på? Vi portrætterer de ti centrale størrelser, der udgør drivkraften i den frembrusende faktor, vi kalder globaliseringen.

Af Lars Henrik Aagaard, lha@berlingske.dk
Søndag den 9. november 2008, 19:44

Barack Obama er globalismens kransekagefigur.

Aldrig før i verdenshistorien har der eksisteret en statsleder eller en person af bare tilnærmelsesvis samme betydning, der rummer så mange elementer af kulturer, nationer – ja, af hele kontinenter. Heri ligger utvivlsomt en stor del af nøglen til den internationale tilbedelse, han i vidt omfang nyder.

Dels er der det helt indlysende: Født og først og fremmest opvokset på Hawaii midt i Stillehavet mellem Amerika og Asien – en oprindelig polynesisk øgruppe og i dag en af de fire amerikanske delstater, der har et hvidt (europæisk-kaukasisk) mindretal. De tre største etniske grupper på Hawaii er således japanere, polynesere og filippinere.

Obamas afdøde mor kunne til gengæld næppe være mere ærke amerikansk. Ann Dunham stammede fra redneckstaten Kansas og havde forældre med en irsk-engelsk-cherokee-baggrund. Obama har altså ikke bare en del af sine rødder i Europa, men såmænd også blandt de oprindelige amerikanere. Endvidere var Ann Dunham antropolog af uddannelse, altså forsker i menneskelige kulturer. Hun var tilmed agnostiker, altså en spirituelt søgende sjæl med en vis respekt for religioner men uden tro på noget bestemt - og i den overbevisning blev hendes søn opdraget.

Hans afdøde far, Barack Obama Sr., var til gengæld en rigtig afrikaner. Kenyaner, tilhørende det stolte luofolk, muslimsk opdraget – men senere i livet svoren ateist. Endvidere var han økonom og fungerede en overgang som cheføkonom i præsident Kenyattas regering.

Yderligere har den kommende mand i verdens mægtigste embede mere end et ben i den befolkningsmæssige største muslimske nation, Indonesien. Fra han var seks til ti år gik han i skole og boede i Indonesiens myldrende hovedstad Jakarta med sin mor og stedfar, der var geolog for den indonesiske regering.

Men trods sin mildt sagt brogede baggrund, der også omfatter socialt arbejde i Chicagos sorte ghettoer og en uddannelse fra det traditionelt hvide eliteuniversitet Harvard, omtaler Barack Obama skiftevis sig selv som sort og afroamerikaner. Han er også gift med en sort kvinde, og da han tidligt onsdag morgen dansk tid lod sin smukke kone og to yndige døtre komme ind på scenen til folkets hyldest i Chicagos Grant Park lignede de den sympatiske og velfungerende Cosby-familie fra 80ernes populære Cosby Show.

Valgresultat gav runddans i junglen
Obama har med andre ord appel til snart sagt enhver verdensborger – og det næsten uanset religiøs baggrund. Han rummer i sig en flig af os alle, af næsten alle kulturer og verdensdele.

Det er bl.a. derfor, at vi efter valgresultatet så japanere gå amok i Obama-glæde på karaoke-barer, begejstrede irere skylle pints ned til hans ære på den lokale pub, kenyanere danse runddans i junglen, sorte i Memphis hylde ham som en anden Messias og en tidligere dansk udenrigsminister fælde en tåre i ren bevægelse.

Barack Obama er ikke bare et produkt af globaliseringen, men den ultimative personificering af den og dermed det foreløbige slutpunkt i en udvikling, der i løbet af få årtier har gjort verden betydeligt mindre og betydeligt mere etnisk og kulturelt blandet – eller udvandet, om man vil.

Gå bare 50 år tilbage. Kloden var enorm, og hvert enkelt kontinent i vidt omfang isoleret. Charterturismen var endnu ikke begyndt, interkontinental passagerflyvning kun i sin spæde vorden, verdenshandel og telekommunikation udgjorde en brøkdel af det omfang, vi ser i dag, inter-etniske ægteskaber og »raceopblanding« en stor sjældenhed, og ord som »gæstearbejder«, »halal-hippie« eller »integrationskonsulent« ikke-eksisterende.

Obama er det største symbol, vi endnu har set på den rivende udvikling, som nogle begræder, andre hylder og som ingen kan forhindre vil tage yderligere til i styrke i de kommende årtier.

Men hvordan kom det så vidt? Herunder følger ti størrelser eller begreber, der udgør fundamentet for den accelererende globale interaktivitet og hastige indskrænkning af vores klode, vi har været vidne til i løbet af mindre end et menneskeliv. En udvikling, der nu er kulmineret i valget af en europæisk-afrikansk-indonesisk-polynesisk-amerikansk præsident for De Forenede Stater.

Ti tegn på globaliseringen
1. Demografi I dag er der »hvidt« (europæisk-kaukasisk) mindretal i fire af USAs delstater: Texas, Californien, New Mexico og Hawaii. Her udgør mennesker med asiatisk, afrikansk eller latinamerikansk baggrund flertallet af befolkningen. De 2.749 ofre for terrorangrebene mod World Trade Center 11.9.2001 repræsenterede over 80 nationaliteter, alle racer og talrige trosretninger. Inden 2050 ventes indbyggere med etnisk europæisk baggrund at være i mindretal i hele USA. En tilsvarende omend langsommere udvikling ser man næsten overalt i Europa. Den rivende demografiske udvikling sætter den gensidige tolerance på prøve, men er også en central faktor i globaliseringens fremdrift.

2. Engelsk Globaliseringens sprog er engelsk. Når verden mødes, tales der engelsk. Selv om der er flere mennesker i verden, der har mandarinkinesisk som modersmål, er engelsk verdens største andetsprog og det sprog, som flest mennesker har en vis beherskelse af på verdensplan: ca. to mia. Flere af globaliseringens fremmeste størrelser – internettet, flytrafikken, verdenshandlen – er drevet af det engelske sprog.

3. Finanskrisen Den aktuelle finanskrise er et levende og dramatisk bevis for, at kloden er filtret økonomisk sammen helt ud i den yderste geografiske afkrog. Hvad, der efter alt at dømme begyndte med såkaldte subprime-lån baseret på alt for høje vurderinger af amerikanske boligpriser, spredte sig i løbet af få måneder som ringe i vandet til ethvert finansielt system. Aktiekurserne er raslet ned, banker kollapset over hele verden og en hel nation, Island, bragt på randen af bankerot.

4. Kina Kina rummer en femtedel af alle Jordens indbyggere, så uden Kina som aktiv medspiller, ville en sand globalisering ikke eksistere. Men i dag, 32 år efter formand Maos død, er Kina ikke bare en medspiller, men i kraft af sin rolle som verdens fabrikshal en af de største pustere til udviklingen. For 32 år siden var kineserne dybt isolerede. I dag er i hvert fald den store kinesiske middelklasse sande globalister.

5. Klimakrisen Med rumalderen og menneskets rejse til Månen opstod en global bevidsthed om vor klodes relative lidenhed og sårbarhed. Denne bevidsthed eller bekymring har i de senere år fået yderligere næring i kraft af den menneskeskabte globale opvarmning. Vi er begyndt at erkende, at ressourcerne ikke er uendelige, og at vores stigende forbrug har omkostninger for den planet, vi deles om. Det bringer os – på tværs af religioner, kulturer og lande – nærmere hinanden og er dermed en central accelerator i globaliseringen.

6. Lavprisfly I 1958 gik omkring én mio. passagerer gennem Københavns Lufthavn. I dag er antallet oppe på ca. 22 mio. Den civile internationale luftfart har været i kolossal vækst gennem de seneste 50 år, og i dag er det muligt at flyve til Malaga, London og Paris for få hundrede kroner eller til New York, Bangkok og Beijing for nogle få tusinde. Boeing og Airbus, Ryanair og hedengangne Sterling har spillet en uvurderlig rolle for at knytte mennesker og kulturer sammen.

7. Middelklassen Den globale middelklasse vokser med en faktor, der er langt højere end den tilsvarende vækst i den samlede verdensbefolkning. Mængden af ægte globalister – mennesker, som er i stand til at handle globalt, rejse internationalt og kommunikere interkontinentalt – er dermed i eksplosiv vækst. Tilbage står imidlertid milliarder af fattige og oftest uoplyste mennesker, der ikke kan drage fordel af globaliseringen eller ser den som en fjende. De lever typisk i udemokratiske, ikke-kapitalistiske og konfliktprægede stater i Afrika eller Asien.

8. Satellitter De tusindvis af satellitter, især telekommunikationssatellitter, der kredser om Jorden har haft uvurderlig betydning for vores evne til at se og tale med hinanden på tværs af kontinenter. TV- og radiosignaler, internet- og telefontrafik farer rundt om kloden i kraft af den avancerede rumbaserede teknologi. Satellitterne har også øget vores detailkendskab til Jorden (Google Earth/Google Maps) og skabt grundlaget for satellitnavigation og geografisk positionsbestemmelse, GPS.

9. container-transport Mange daterer globaliseringens fødsel til præcis den 26. april 1956. Den dag stævnede verdens første rigtige containerskib ud på verdenshavene lastet med 20-fods-containere. Den rummelige jernkasse, som kan transporteres på lastvogne og godstog og med lethed løftes om bord på skibe af kraner, har effektiviseret verdenshandlen i en grad, man gør klogt i ikke at undervurdere. Uden containeren ville vi aldrig have fået de mængder af billige koreanske fladskærme, indonesiske cykler og kinesiske plastikdukker, som varehuse over hele verden bugner af i dag. Og uden 20-fods-containeren ville Danmarks internationale rederigigant Mærsk have været en skygge af sig selv.

10. Internettet Internettet er nok den største enkeltfaktor i globaliseringens vækst og af enorm betydning for verdensborgerens oplysningsniveau. Nettet øger informationsmængden eksplosivt for alle med computer og netadgang, demokratiserer information og river informationsbarrierer ned, krydser landegrænser med lysets hast, gør det økonomisk muligt for selv ret fattige at tale med brødre og søstre i andre lande via et program som Skype, og øger den enkeltes mulighed for både at tænke og handle globalt. Med webbrowser på mobiltelefonen vil nettet indfange millioner, måske milliarder af nye mennesker.