Krisen har gjort en allerede svær tilværelse endnu værre for den del af Frankrigs 2,2 millioner studerende, der hverken kan få offentlig støtte eller tilstrækkelig hjælp hjemmefra. For at klare sig gennem studierne tyr flere og flere til nødhjælp og prostitution.

Af Bjørn Willum, bwi@berlingske.dk
Tirsdag den 27. oktober 2009, 13:59

PARIS: Hjælpeorganisationen Secours Catholique har netop åbnet endnu en filial i den nordfranske by Lille.

Men denne gang er der ikke tale om et kontor, der skal stå for uddeling af ris, bønner og andre basale livsfornødenheder til hjemløse, illegale immigranter eller fattige småbørnsfamilier.

For første gang i landets historie installerer man sig direkte på et universitet, så trængende studerende på campus hver tirsdag kan henvende sig og få et par poser fødevarer med sig hjem. Og måske, hvis situationen berettiger det, sågar blive skrevet op til en lille ovn eller et køleskab.

Sælger kantinebilletter

Initiativet er en direkte konsekvens af de miserable forhold, som mange franske studerende hutler sig gennem studierne under. Intet tyder på, at det er blevet bedre de senere år - og krisen synes at have sat prikken over i'et. Ifølge en rundspørge foranstaltet af avisen Le Parisien erklærer fire ud af ti adspurgte studerende, at de nu har endnu sværere ved at få budgettet til at hænge sammen end før krisen.

Det er nemlig de færreste, der som i Danmark har adgang til offentlig støtte og lån, der giver dem mulighed for at koncentrere sig om studierne på fuld tid. Hele 77 pct. erklærer således, at de modtager en hjælpende hånd hjemmefra - men i mange tilfælde slår hjælpen ikke til.

23 pct. forsøger således at klare sig gennem studierne med arbejde ved siden af, men med de senere års kraftigt stigende huslejepriser er det svært at få et deltidsjob til at slå til - og krisen har selvsagt ikke gjort det lettere at finde et godt betalt arbejde.

Og så bliver livremmen strammet ind.

»Mange sælger deres kantinekuponer til bedrestillede studerende,« fortæller Guillaume Bapts, leder af en organisation, der sælger kolonialvarer med rabat til mindrebemidlede, til Le Parisien. »De foretrækker at købe et brød og en pakke pasta eller ris, som kan række til flere måltider end at spise frokost i universitetskantinen.«

Studier et mareridt

Der eksisterer offentlig uddannelsesstøtte i Frankrig, men man skal groft sagt enten være meget dygtig eller meget fattig for at få noget, der batter. Eller rettere: Ens familie skal være fattig, for hjælpen afhænger af far og mors indkomst og hvor mange hjemme- eller udeboende børn, voksne som mindreårige, de i teorien vurderes at skulle forsørge.

Resultatet er, at de fleste studerende havner i den situation, at deres forældre enten tjener for meget til, at deres børn kan få offentlig studiestøtte - men omvendt heller ikke nok til, at de reelt kan forsørge deres studerende afkom.

Som nu Laura D.

»Min tørst efter at lære og min overbevisning fik mig altid til at tro på, at mine studieår ville være de skønneste og de mest ubekymrede. Jeg havde aldrig troet, at mit første år på universitetet ville forvandle sig til et sandt mareridt,« beretter hun i »Mine dyre studier«.

I den opsigtsvækkende bog fortæller den sprogstuderende, hvordan hun som 18-årig begyndte at prostituere sig, fordi hun trods et deltidsjob i et callcenter ganske enkelt ikke kunne få indtægterne til at dække husleje, bøger og mad.

Vil bare overleve studier

Og ifølge sociologen Eva Clouet, der har researchet og skrevet værket »Studenterprostitution«, er der tale om et fænomen i vækst - en studenterorganisation har endda vurderet antallet af prostituerede studerende til 40.000, selvom det tal er omdiskuteret.

Det er især internettet og mobiltelefonen, der har gjort det lettere at blive prostitueret på deltid, forklarer Clouet.

I en travl hverdag behøver de unge kvinder - eller mænd - ikke at vente på tilfældige kunder under en skummel gadelygte, men kan nøjes med at besvare annoncer på internettet. Eller selv lægge en ud.

»De prostituerede studerende er ikke dem, man finder på gaden. De er heller ikke på stoffer, uden papirer, og de kommer ikke alle fra et fattigt miljø. De kan have hvid hud, være franske og komme fra en familie med beskedne indtægter,« skriver Laura D. »De har simpelthen det til fælles, at de vil overleve studierne i et land, hvor dette kræver flere og flere penge.«