På ganske få år er der opstået 20 amerikanske selskaber, som specialiserer sig i - med forældrenes velsignelse - at bortføre børn og føre dem til opdragelseslejre. Det er endnu et eksempel på det boom, USA oplever i såkaldt »barsk kærlighed«.

Af Poul Høi, hoi@berlingske.dk
Fredag den 25. februar 2005, 03:30

SANTA FE: Trænger dit barn til at blive bortført? Til for alvor at få sig en skræk i livet?

Trænger han til, at der midt om natten kommer to fremmede mennesker buldrende ind på hans værelse, pakker ham sammen og kører ham væk?

Så er løsningen ligetil - i det mindste i USA.

Find telefonbogen og ring til et selskab, der specialiserer sig i at afhente og eskortere teenagere til private opdragelseslejre.

På ganske få år er der opstået 20 af den slags selskaber, og de tager typisk mellem 2.000 og 3.000 dollar (11.200-17.000 kroner) pr. bortførelse.

Det er et udslag af den eksplosive vækst, som der har været i antallet af opdragelseslejre i USA. Som beskrevet i Berlingske Tidende i går er antallet af lejre tidoblet på ti år, fra 40 til 400 i dag, og mellem 10.000 og 14.000 amerikanske børn sendes hvert år på opdragelseslejr.

Bortførelsesindustrien er opstået som en niche i det boom.

Det nytter nemlig ikke - lyder det fra flere opdragelseslejre - at forældrene blot kommer kørende med deres uvorne teenagere. Det er ikke en skoleudflugt til Ekkodalen. De unge skal fra dag ét forstå, at det er alvor, deres sidste chance, og derfor er bortførelsen den bedste garanti for succes.

Der er intet ulovligt i bortførelsen. Det er forældrene, som bestiller den og godkender den, det er forældrene, der som regel midt om natten lukker bortførerne ind i huset, og de fleste af teenage-transportørerne sørger for at få alle legaliteter på plads og sikre sig, at de kan optræde in loco parentis - på vegne af forældrene.

Straffen for at dumpe
Magasinet Legal Affairs gav i sit forrige nummer læserne et sjældent indblik i industrien.

En af magasinets journalister deltog i en bortførelsesoperation sammen med en professionel teenage-transportør, den tidligere politimand Rick Strawn.

Klokken to om natten hentede de den 16-årige Louis i et velhaverkvarter i Tampa i Florida. Forældrene lukkede Strawn, hans assistent og journalisten ind, de sad omkring køkkenbordet og talte om, hvad der skulle ske - med dæmpet stemme, for sønnen var »meget, meget mistænksom«, som moderen gentog. Louis var ikke kriminel, men forældrene var bekymrede. Drengen gik i 10. klasse, og hans karakterer blev dårligere og dårligere, han gik ikke længere til sport, han kom ikke hjem til tiden, og han røg formentlig pot.

Dråben kom, da skolen meddelte, at han skulle gå 10. klasse om.

Nu kunne det være nok. Forældrene henvendte sig til en amerikansk opdragelseslejr, Casa by the Sea. Lejren lå i Mexico, men den fulgte samme procedure, som de samme lejre i USA: Den hævdede, at den med »barsk kærlighed«, kæft, trit og retning, kunne afrette unge mennesker og gøre dem så gode som ny.

Forældrene havde ikke fortalt Louis om lejren, og de havde heller ikke advaret ham om, at Strawn og hans assistent en sen nattetime ville dukke op på værelset. At de ville vække ham og lægge ham i håndjern og føre ham gennem lufthavnene i håndjern - og frem til en lejr tre tidszoner mod vest.

Prisen: 1.800 dollar (ca. 10.000 kroner) plus udgifter.

Villig til at bruge vold
Det er uvist, hvor mange unge som hvert år kommer ud for sådan en oplevelse.

Ifølge Legal Affairs har Rick Strawn siden 1988 eskorteret 700 unge til opdragelseslejre, og forretningen går strygende. Han, hans kone og tre medarbejdere arbejder på fuldtid, og Strawn og hans folk skiller sig ifølge magasinet ud ved at gå hårdere til værks end nogle af de andre teenage-transportører. Den tidligere politimand er således villig til at bruge vold, hvis det er nødvendigt - og hvis forældrene indvilger i det. Han er villig til at lægge teenagere i benlås eller slå dem bevidstløse, og det har han også gjort, og han er villig til at fange dem, hvis de forsøger at flygte.

Nogle af de større selskaber, bl.a. industrilederen The Center for Safe Youth, vil ikke bruge benlås eller håndjern eller vold for at nå målet.

Den nat i Tampa gik bortførelsen af Louis som et klokkeværk. Drengen var skræmt fra vid og sans, men gjorde ikke modstand, og han blev afleveret ved døren i Casa by the Sea, fortæller Legal Affairs.

Rick Strawn tændte en cigar og glædede sig over, at endnu en opgave - i et aparte hjørne af amerikansk næringsliv og børneopdragelse - var veloverstået.