Alt indhold
Tip redaktionen

Få bortført dit barn for 1.800 dollar

På ganske få år er der opstået 20 amerikanske selskaber, som specialiserer sig i - med forældrenes velsignelse - at bortføre børn og føre dem til opdragelseslejre. Det er endnu et eksempel på det boom, USA oplever i såkaldt »barsk kærlighed«.

SANTA FE: Trænger dit barn til at blive bortført? Til for alvor at få sig en skræk i livet?

Trænger han til, at der midt om natten kommer to fremmede mennesker buldrende ind på hans værelse, pakker ham sammen og kører ham væk?

Så er løsningen ligetil - i det mindste i USA.

Find telefonbogen og ring til et selskab, der specialiserer sig i at afhente og eskortere teenagere til private opdragelseslejre.

På ganske få år er der opstået 20 af den slags selskaber, og de tager typisk mellem 2.000 og 3.000 dollar (11.200-17.000 kroner) pr. bortførelse.

Det er et udslag af den eksplosive vækst, som der har været i antallet af opdragelseslejre i USA. Som beskrevet i Berlingske Tidende i går er antallet af lejre tidoblet på ti år, fra 40 til 400 i dag, og mellem 10.000 og 14.000 amerikanske børn sendes hvert år på opdragelseslejr.

Bortførelsesindustrien er opstået som en niche i det boom.

Det nytter nemlig ikke - lyder det fra flere opdragelseslejre - at forældrene blot kommer kørende med deres uvorne teenagere. Det er ikke en skoleudflugt til Ekkodalen. De unge skal fra dag ét forstå, at det er alvor, deres sidste chance, og derfor er bortførelsen den bedste garanti for succes.

Der er intet ulovligt i bortførelsen. Det er forældrene, som bestiller den og godkender den, det er forældrene, der som regel midt om natten lukker bortførerne ind i huset, og de fleste af teenage-transportørerne sørger for at få alle legaliteter på plads og sikre sig, at de kan optræde in loco parentis - på vegne af forældrene.

Straffen for at dumpe
Magasinet Legal Affairs gav i sit forrige nummer læserne et sjældent indblik i industrien.

En af magasinets journalister deltog i en bortførelsesoperation sammen med en professionel teenage-transportør, den tidligere politimand Rick Strawn.

Klokken to om natten hentede de den 16-årige Louis i et velhaverkvarter i Tampa i Florida. Forældrene lukkede Strawn, hans assistent og journalisten ind, de sad omkring køkkenbordet og talte om, hvad der skulle ske - med dæmpet stemme, for sønnen var »meget, meget mistænksom«, som moderen gentog. Louis var ikke kriminel, men forældrene var bekymrede. Drengen gik i 10. klasse, og hans karakterer blev dårligere og dårligere, han gik ikke længere til sport, han kom ikke hjem til tiden, og han røg formentlig pot.

Dråben kom, da skolen meddelte, at han skulle gå 10. klasse om.

Nu kunne det være nok. Forældrene henvendte sig til en amerikansk opdragelseslejr, Casa by the Sea. Lejren lå i Mexico, men den fulgte samme procedure, som de samme lejre i USA: Den hævdede, at den med »barsk kærlighed«, kæft, trit og retning, kunne afrette unge mennesker og gøre dem så gode som ny.

Forældrene havde ikke fortalt Louis om lejren, og de havde heller ikke advaret ham om, at Strawn og hans assistent en sen nattetime ville dukke op på værelset. At de ville vække ham og lægge ham i håndjern og føre ham gennem lufthavnene i håndjern - og frem til en lejr tre tidszoner mod vest.

Prisen: 1.800 dollar (ca. 10.000 kroner) plus udgifter.

Villig til at bruge vold
Det er uvist, hvor mange unge som hvert år kommer ud for sådan en oplevelse.

Ifølge Legal Affairs har Rick Strawn siden 1988 eskorteret 700 unge til opdragelseslejre, og forretningen går strygende. Han, hans kone og tre medarbejdere arbejder på fuldtid, og Strawn og hans folk skiller sig ifølge magasinet ud ved at gå hårdere til værks end nogle af de andre teenage-transportører. Den tidligere politimand er således villig til at bruge vold, hvis det er nødvendigt - og hvis forældrene indvilger i det. Han er villig til at lægge teenagere i benlås eller slå dem bevidstløse, og det har han også gjort, og han er villig til at fange dem, hvis de forsøger at flygte.

Nogle af de større selskaber, bl.a. industrilederen The Center for Safe Youth, vil ikke bruge benlås eller håndjern eller vold for at nå målet.

Den nat i Tampa gik bortførelsen af Louis som et klokkeværk. Drengen var skræmt fra vid og sans, men gjorde ikke modstand, og han blev afleveret ved døren i Casa by the Sea, fortæller Legal Affairs.

Rick Strawn tændte en cigar og glædede sig over, at endnu en opgave - i et aparte hjørne af amerikansk næringsliv og børneopdragelse - var veloverstået.

annonce

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

Følg Berlingske Tidende på Twitter

 

Guldbrandtsen

Gades pressechef beder politiet anlægge sag

19:26| POLITIKForsvarsminister Søren Gades (V) pressechef Jacob Winther beder politiet om at rejse injuriesag mod journalist og filminstruktør Christoffer Guldbrandsen. Læs mere

Udenrigspolitisk Nævn

Løkke vil se den "rygende pistol" i læksag

16:39| POLITIKLækagesagen er en "belastning for alle", mener statsministeren, som nu kræver at få beviserne lagt på bordet. Læs mere


Religiøse angriber Italiens ambassade i Iran

17:16| VERDEN"Død over Berlusconi" råbte en større gruppe religiøse militsmedlemmer, da de angreb Italiens ambassade i Iran. Læs mere


Nu skal indvandrere være sunde

Sygdom

17:13| DANMARKEt nyt forskningscenter på Københavns Universitet skal være med til at forbedre sundhedsindsatsen for flygtninge og indvandrere i Danmark. Læs mere


Erhvervsledere støtter Løkkes familieprioritering

pix-løkke-alm

17:24| BUSINESS.DK At Lars Løkke Rasmussen (V) på det seneste har valgt at holde både barns første sygedag og vinterferie uden for sæson, får ikke det danske erhvervsliv til at finde den store kritik frem. Læs mere


Off piste

Italien vil fængsle lavine-bøller

16:27| VERDENOff-pistere risikerer fængselsstraf, hvis de udløser dødbringende laviner. Læs mere


anonnce

b

Nyt napolitansk spisehus på Christianshavn

09:10 |  AOK.DK Knap har pizzarestauranten Bottega lukket for serveringen, før et nyt italiensk spisested slår dørene op på adressen på Christianshavn. Læs mere


MGP Melodi Grand Prix 2010

Grand Prix-vindersang er genbrug

17:48 |  KULTUR Vindersangen i weekendens Melodi Grand Prix blev sidste år erklæret for dårlig til deltagelse i både Sverige og Danmark. Læs mere


Foto: Claus Bjørn Larsen

Palm advarer Super-Brian: For farligt

17:30 |  SPORTEN.DK Boksepromotor Hans Henrik Palm mener, at Brian Nielsen bør holde sig fra at bokse mod Evander Holyfield. Læs mere


BM INDLAND

Elever i 3. klasse skal lave projektopgaver

16:58 |  DANMARK Fremover bør elever helt ned til 3. klasse arbejde med en stor projektopgave, mener Skolerådet. Læs mere

Løkke slukkede en kraftig ildebrand, men der er stadig gløder


Reddet efter 4 uger i ruinerne


Jacksons læge i retten

På business lige nu