12-årig Graeme gik på radioen og fortalte om, hvordan offentlig sygesikring havde reddet hans liv. Og siden er han for konservative kritikere blevet en folkefjende. De har lagt hans adresse ud på nettet, trykt »snylterplakater« og skrevet, at han skulle have lov til at dø. Det er øjeblikkets store selvmål i amerikansk politik.

Af Poul Høi, hoi@berlingske.dk
Onsdag den 10. oktober 2007, 21:18

Graeme Frost er 12 år gammel. Han har lyst hår, han har briller, og han er en tilsyneladende intelligent dreng.

Han er også en succeshistorie.

I 2004 – på en frostmørk decembermorgen – kørte hans mor galt i familiens bil. Bilen ramte et træ, og Graeme fik en hjerneskade. Men takket været et offentligt program, som hjælper børn fra mindrebemidlede familie, fik drengen livet tilbage. Han går i dag i en almindelig skole og lever et almindeligt liv.



HVORFOR ER ALLE så ikke glade? Hvad er problemet?

Problemet er, at »han skulle have haft lov til at dø«. Problemet er, at hans far »er en taber, som har fået flere børn, end han har råd til«. Problemet er, at han »går i privatskole. Er folkeskolen ikke god nok til ham?« Problemet er, at forældrene ikke har fået en abort, selv om de »sikkert er venstreorienterede og støtter abort«.

Kommentarerne – et lille udpluk af mange og meget vrede kommentarer – stammer fra konservative blogs og kommentatorer, der har gjort den lyshårede dreng til øjeblikkets hovedperson i amerikansk politik.

Altsammen fordi Graeme Frost forrige lørdag fortalte sin historie i et demokratisk radioprogram. Demokraterne og præsident Bush har i de seneste uger været i nævekamp om SCHIP, en slags sygesikring for mindrebemidlede børn. Demokraterne vil have programmet udvidet, begge Kongressens kamre har med tværpolitisk støtte vedtaget udvidelsen, men præsident Bush har nedlagt veto, og dér står sagen nu. Et overvældende flertal af amerikanerne støtter en udvidelse af SCHIP – og af alle de grunde, som Graeme Frost eksemplificerede med sin radio-historie.

Men ikke så snart havde han fortalt sin historie, før end skytset blev rettet mod ham. En førende konservativ weblog lagde drengens adresse ud på internettet, så alle kunne køre forbi familiens hus i Baltimore. En anden trykte en plakat, der udstillede Graeme og hans far og mor som snyltere, og den amerikanske radiokommentator Rush Limbaugh fortalte sine 14 mio. lyttere, at drengens hoved »var fyldt med løgn«. Familien har granit-bordplader i køkkenet, hævdede én kritiker. Drengen går i en skole, som koster 20.000 dollar om året, sagde en anden. Drengens bedstefar er arkitekt, og han må bestemt have penge, lød det fra en tredje.



UMIDDELBART KAN man sige, at de konservative kritikere rejser en rimelig debat.

Familien Frost er ikke, hvad man normalt forstår ved fattig. Faderen er selvstændig tømrer, moderen arbejder deltids på kontor, de har fire børn, deres hjem er vurderet til 260.000 dollar, og de ejer en lagerbygning, som er vurderet til 190.000 dollar. Men de har ikke sygeforsikring – og er det offentlige dermed forpligtet til at betale børnenes lægeudgifter? Kunne faderen ikke have solgt sin lagerbygning og købt sygeforsikring til familien?

Det er gyldige spørgsmål, men kritikken er så hvidglødende og personligt rettet mod en 12-årig dreng, at den i stedet er endt som et selvmål af dimensioner.

Som den moderate kommentator og økonom Megan McCardle fra Atlantic Monthly i går skrev: »Jeg må spørge alle konservative og libertarianere: Er det her virkelig den forskansning, som I vil dø for? Jeg forstår jeres indsigelser mod SCHIP, men (...) denne sag dræber jer hos svingvælgerne.«

Demokraterne og demokratiske blogs har udnyttet kritikken til at holde konservative frem som hjerteløse kynikere. »De har nået et nyt lavpunkt,« siger den demokratiske leder, Nancy Pelosi. »At de er nødt til at angribe en 12-årig viser, at de har spillet fallit i diskusssionen om SCHIP.«

En førende demokratisk blogger, Markos Markoulitsas, lover, at sagen – »som Schiavo-sagen« – vil blive en møllesten om republikanerne. Schiavo-sagen, som handlede om en totallammet kvindes ret til at dø, var medvirkende til, at Republikanerne tabte valget i 2006.

I Kongressen forsøgte ledende konservative politikere da også i går at helgardere kuponen. Partiets leder i Senatet, Mitch McConnell, havde planlagt at udsende en pressemeddelse, som kritiserede Graeme, men som en af hans folk i går sagde til New York Times: »Jeg er så lettet over, at vi ikke gjorde det.«

Redaktøren for det konservative magasin »The American Thinker« tænkte sig også om en ekstra gang: »Sagen er lidt mere kompliceret, end vi først troede,« konstaterede han i USA Today.



NY DOKUMENTATION VISER ganske rigtigt, at sagen er mere kompliceret end mange kritikere først troede, og at kendsgerningerne synes at støtte familien Frost.

Graeme Frost snyltede således ikke på SCHIP. I staten Maryland går indkomstgrænsen for en familie med seks medlemmer ved 90.000 dollar. Han bor ikke i et luksushjem. Det kan godt være, at ejendomspriserne er steget, men da familien i sin tid købte huset for 55.000 dollar, var kvarteret hjemsted for narkohandlere og prostituerede. Ja, Graeme går i privatskole, men han har fået et legat til skolen og betaler kun 500 dollar om året.

Og bordpladerne i køkkenet?

Det er ikke granit, men cement, og det er – som hele historien – en noget anden historie.