Tysklands kansler Angela Merkel insisterer på, at EU-landene må finde europæiske – og ikke nationale - svar på den aktuelle økonomiske krise. Det gælder både kriseramte statskasser og banker i Øst- og Centraleuropa. Og oprydningen efter den amerikanske bilgigant General Motors i Europa.

Af Ole Bang Nielsen og Claus Kragh, ckr@berlingske.dk
Søndag den 1. marts 2009, 21:58

Bruxelles: Europas spradebasser havde rig lejlighed til at boltre sig ved første halvdel af gårsdagens EU-topmøde i Bruxelles, eftersom Tysklands kansler Angela Merkel kom godt halvanden time for sent på grund af motorproblemer på flyet fra Berlin.

Den, der råbte højst, var Ungarns premierminister Ferenc Gyurcsany, som gjorde sig til fortaler for en gigantisk krisepakke fra et samlet EU til fordel for kriseramte lande og banker i Øst- og Centraleuropa.

”Ellers vil der rejse sig et nyt jerntæppe i Europa,” lød det fra ungareren med det drengede udseende.

Efter at Gyurcsany havde solet sig i mediernes opmærksomhed i nogle timer, satte Merkel dog hurtigt tingene på plads, da hun endelig dukkede op.

”Situationen er langt fra den samme i alle lande i Central- og Østeuropa. Man kan overhovedet ikke sammenligne Slovenien eller Slovakiet med Ungarn,” sagde Merkel og mindede om, at EU-landene gennem IMF har været med til at bevilge kriselån på 20 mia. euro til det Ungarn, hvor skiftende regeringer i årevis har ladet hånt om de offentlige finanser.

Ungareren kunne med andre ord rejse hjem til Budapest og spekulere over, hvad han vil gøre for at bane vejen for ungarsk medlemskab af euroen. Merkel gjorde det nemlig også klart, at hun ikke kan acceptere, at man svække de betingelser for euro-medlemskab, der står skrevet i den såkaldte vækst- og stabilitetspagt. Et ønske som den ungarske spradebasse også havde ytret.

Tysklands kansler bryder sig i det hele taget ikke om spradebasser og politiske opportunister, som forsøger at bruge den aktuelle krise til at lave om på centrale europæiske spillerregler om et frit og fair indre marked og om nødvendigheden af at opretholde finanspolitisk disciplin.

Således har Tysklands kansler også et anstrengt forhold til Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy.

Han var i efteråret helt vild med at tale Europas sag, da han selv som EU-formand kunne føre ordet hele tiden. Efter nytår synes han derimod at være faldet tilbage i rollen som en rigtig fransk præsident.

Sarkozy påkaldte sig således hele Europas vrede, da han i begyndelsen af februar gjorde det klart, at han forventer, at Frankrigs bilproducenter lægger sig i selen for at redde arbejdspladser i Frankrig og ikke i Tjekkiet eller Slovakiet til gengæld for den statsstøttepakke til bilindustrien, som han har fremlagt.

Merkel ønsker derimod, at støttepakker til fordel for Europa bilindustri skal være forenelige med EUs spilleregler, fordi disse netop tager udgangspunkt i, at et åbent indre marked er en fordel for Europas industri.

”Nu hørte jeg desværre ikke hele den franske præsidents tale, da jeg jo var forsinket,” sagde Merkel – ikke uden malice – ved sin pressekonference efter topmødet.

”Men det er klart, at alle de regeringer, der er berørt af General Motors’ tilbagetrækning fra Europa, må sætte sig ned og forhandle om bilfabrikkernes fremtid. Vi i Tyskland må altså forhandle med Belgien, med Spanien og med Storbritannien. Og bagefter må vi så koordinere med EU-Kommissionen,” sagde Merkel videre.

Hvis de forskellige EU-lande kaster sig ud i at redde netop deres truede industrier, risikerer man at undergrave de fair spilleregler for konkurrence, som EU blev enige om for snart tyve år siden med skabelsen af det indre marked, lød advarslen på topmødet.

Og hvis topmødet ikke bragte andet med sig, så fastslog det i hvert fald, at der ikke skal fifles med reglerne for EUs to vigtigste projekter og fortjenester: Det indre marked og den fælles mønt, euroen.

Kansleren har sat sin politiske vægt bag det. Og det er hende, som sidder på kassen i Europa.