Selv om pointsystemet på ingen måde spiller en rolle i løsningen af de sagligt set største udfordringer for Danmark - nemlig håndteringen af en økonomi under hårdt indre og ydre pres - har ordningen potentiale til at flytte vælgere. Både i VKO og i S-SF er man overbevist om, at opgøret om de dyrebare point kan flytte en række af de midtervælgere - ofte kaldet de blå socialdemokrater - hvis stemmer kan afgøre et valg.
Set udefra er paradokset, at udlændingepolitikken generelt er blevet strammet så markant op siden 2001, at det nye pointsystem kun udgør et lille hjørne. Men tag ikke fejl. Symbolværdien ved at være enten for eller imod pointsystemet er enorm, og det kan definere, om man er »strammer« eller »slapper« i udlændingepolitikken.
I regeringen er man klar over, at der er begået en stribe fodfejl de seneste dage. Værst var det, da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i Berlingske Tidende begav sig ud i en tolkning af pointsystemet, som øjeblikkeligt blev skudt ned af Dansk Folkeparti. Dette mellemspil slog skår i en plan, som var designet til at skabe maksimal ravage i S og SF.
På grund af uroen i VKO-lejren har Thorning og Søvndal indtil nu kunnet pege på, at regeringen og DF end ikke har været i stand til at præsentere et system, som S og SF har kunnet forholde sig til. Dermed har Thorning og Søvndal kunnet træde vande og holde de mange partifæller i skak, som mener, at S og SF skal trække en streg i sandet over for DF.
Ventetiden har Thorning og Søvndal desuden brugt til et intenst gruppearbejde, hvor de, bistået af bl.a. Henrik Sass Larsen og Ole Sohn, har skruet deres egen løsning sammen. En løsning, som både skal betrygge de blå socialdemokrater om, at S og SF ikke er udlændingepolitiske »slappere«, og afholde kritiske partifæller fra at kaste sig ud i et åbent oprør.
Mens det værste er overstået for regeringen, er det samme næppe tilfældet for oppositionen.
Nok vil en del borgerlige politikere og vælgere tage afstand fra pointsystemet, men der vil være langt større samling end hos oppositionen. Selv hvis det lykkes for Thorning og Søvndal at holde sammen på deres egne partifæller, vil mange vælgere kunne se, at oppositionen er splittet. De Radikale og Enhedslisten ligger milevidt fra S og SF, og det vil regeringen og DF bruge til at fortælle vælgerne, at oppositionen aldrig bliver i stand til at stå sammen om den faste og fair udlændingepolitik.
På Borgen lyder 10.000 kroners-spørgsmålet: Hvor mange vælgere vil lade deres stemme afhænge af opgøret om udlændingepolitiken? Næppe så mange som ved valgene i 2001, 2005 og 2007, men i betragtning af tætheden i opgøret mellem rød og blå blok, kan selv marginaler få enorm betydning. For VKO er det i sig selv en sejr, at udlændingepolitik igen præger den politiske dagsorden, mens dette er dårlig nyt for S og SF. Thorning og Søvndals frygt er, at hvis de ikke får kontrol over den ophidsede diskussion i rød lejr, vil det kunne underminere den fremgang, som de har brugt år på at bygge op.
De næste dage vil vise, om de fejler - eller lykkes.
