Smartphone-ejerne er illoyale

Når smartphone-ejerne køber en ny telefon næste gang, kan det sagtens være fra en anden producent.

Smartphone-segmentet er ikke specielt loyale. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICKY LOH

Selv om man har en HTC, en Blackberry eller en iPhone i lommen, er der ingen garanti for, at man også vælger samme slags telefon næste gang.

Det afslører en ny undersøgelse af mobilkøbernes fremtidsplaner, der viser en meget lille grad af loyalitet blandt køberne af de allerdyreste telefoner. Tværtimod er flertallet klar til at skifte til en anden telefon-platform, hvis noget bedre dukker op.

Således er 56 procent af smartphone-ejerne klar til at prøve noget nyt, næste gang de køber telefon. Det skriver Reuters.

Blandt de forskellige telefonproducenter har Apple den højeste loyalitet, hvor 59 procent af kunderne forventer at også deres næste telefon er fra Apple. Bundskraberen er Apples tidligere ærkerival, Microsoft, hvor kun 21 procent af kunderne er loyale. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at Microsofts nye Windows Phone 7-telefonsoftware kun har været på markedet siden midten af oktober.

TV: Se man have Windows 7 på sin Smartphone ?

Helt kummerligt ser det ud for finske Nokia, der endnu ikke har præsenteret væsentlige nyskabelser på softwarefronten. Kun 24 procent af Nokias kunder er loyale overfor Nokias Symbian-system. Udover det nuværende Symbian-software, der driver næsten alle Nokias telefoner, udvikler finnerne også systemet Meego sammen med Intel. Dette software er sat til at udkomme på de første telefoner allerede næste år.

Android-brugerne er også kraftigt illoyale - her er det kun 28 procent, der med sikkerhed kan sige, at de også vil vælge en Android-telefon næste gang.

Det er GfK, der har lavet undersøgelsen, som er foretaget i en håndfuld af verdens store markeder, blandt andet Kina, USA, Tyskland - men ikke Danmark.