Hvem, hvad, hvordan, hvorfor?
Wikileaks har de sidste uger og måneder frigivet enorme mængder hemmeligstemplede dokumenter og skabt tilsvarende massive hovedbrud for myndigheder verden over, især de amerikanske.
Organisationen specialiserer sig nemlig i at frigive tidligere hemmeligstemplede dokumenter til presse såvel som offentlighed og befolkning, så sandheden om alt mellem himmel og jord kommer frem i lyset. Tanken er at fremme gennemsigtighed og modvirke korruption.
Da Wikileaks blev lanceret i 2006 havde den et design og funktionalitet, der var til at forveksle med Wikipedia baseret på Wiki-platformen), dog uden nogen mulighed for de besøgende for at redigere i siderne, som det jo er tilfældet på Wikipedia. Whistleblowers kunne uploade hemmeligstemplet information via en sikker uploadfunktion, som så skulle verificeres for at sørge for, at dokumenterne var autentiske.
Allerede et år senere var databasen oppe på hele 1,2 millioner dokumenter. Temaerne og dokumenternes påvirkningskraft varierede stærkt, eksempler herpå inkluderer alt fra rapporter fra tidlige Bilderberger-møder til en liste over medlemmer i British National Party.
Af de mere interessante lækager kunne man finde afsløringer om korruption i Kenya, dumpning af med farligt affald i Afrika, som resulterede i tusindvis af skader, manualer fra amerikanernes fængsel i Guantanamo Bay og en samling af Scientology-kirkens 'bibler'.
Hvem står bag?
Den mest prominente person i organisationen er uden tvivl australieren Julian Assange, som var med til at grundlægge Wikileaks tilbage i 2006. Han fungerer som chef og talsmand og antages at stå bag størstedelen af den teknologiske platform.
Allerede som 21-årig gjorde Assange sig skyldig i omkring 20 tilfælde af dataindbrud, begået under navnet Mendax. Det inkluderede et angreb på selveste Pentagon. Ifølge Assange plantede han og sine medhjælpere en bagdør i selve sikkerhedssystemet til det amerikanske militær, en bagdør, som fungerede i hele to år.
Det er vigtigt at bemærke sig, at disse handlinger blev gjort ud fra et vist moralsæt. Da han og to bekendte startede gruppen International Subversives, var det ud fra disse principper: "Ødelæg ikke de datasystemer, du bryder ind i (det indebærer også, at man ikke får dem til at crashe), ændr ikke på informationen i de systemer (med undtagelse af ændring af logs for at skjule dine spor), og del den information, du finder."
Assange er også den person, som de fleste forbinder med Wikileaks, og er på en måde blevet organisationens ansigt. Alligevel er Assange bare en lille del af et større internationalt netværk.
Bag organisationen er der en lille gruppe journalister, matematikere og hackere (programmører, som benytter utraditionelle løsninger), som vier ganske meget af deres tid til arbejdet. Flere har sagt deres normale jobs op for at arbejde fuldtid med Wikileaks.
Lidt historie
I slutningen af 2007 nåede nyheden om Wikileaks den tyske Chaos Computer Club, hvor flere medlemmer kom med på projektet. Programmøren Daniel Domscheit-Berg, kendt under pseudonymet Daniel Schmitt, stoppede med sit normale job for at vie al sin tid til Wikileaks.
I dag har Domscheit-Berg imidlertid brudt med Assange efter påstande om, at sidstnævnte drev organisationen nærmest diktatorisk. Domscheit-Berg har nu fundet sammen med flere andre i projektet OpenLeaks, en platform, som skal give whistleblowers endnu bedre muligheder, end Wikileaks gør.
Islændingen Kristinn Hrafnsson har på det seneste taget rollen som talsmand. Han har baggrund som opsøgende journalist på den islandske statskanal RUV og fungerer nu som et af Wikileaks' to ansigter udadtil.
Læs mere: Tysker vil fortælle alt om Wikileaks i bog
I Wikileaks bestyrelse skal der ifølge en ældre liste sidde ni personer, inklusiv Assange. Flere af disse nægter imidlertid at sidde med i bestyrelsen. Det er en nærmest umulig opgave at skulle sige noget sikkert om personene bag Wikileaks, da de gør alt, hvad der står i deres magt, for at holde sig skjult, hvad også indebærer at udbrede falsk information om dem.
