Nye studerende i gymnasiet har sværere og sværere ved at læse og stave. Hedder det eksempelvis brot eller brød? Læsevejlederne beskriver, hvordan fem-seks elever i hver klasse sidder med problemer. Derudover har klassen en til to ordblinde, som folkeskolen aldrig opdagede i de ni år, den havde ansvaret for elverne.

Af Bodil Jessen, Line Oxholm Thomsen, Bjarne Steensbeck
Lørdag den 15. maj 2010, 22:30

Det virker måske relativt simpelt, men det er faktisk en opgave af denne slags, der møder de studerende på landets gymnasier, når de starter i 1.g og 1.hf. Flere og flere gymnasier er nemlig begyndt at screene eleverne særligt i dansk for at finde ud af, hvor mange elever med læse- og skrivevanskeligheder, der skal sættes ind overfor.

I en gennemsnitlig gymnasieklasse vurderer læsevejlederne, at der sidder fem til seks elever, som er svage læsere. De læser typisk meget langsommere end deres klassekammerater eller har svært ved at stave. Dertil kommer en til to elever i hver klasse, som er ordblinde i større eller mindre omfang.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Astrid Breum, 18 år, 2.g på Borupgaard Gymnasium
Læsevanskeligheder
»Oppe i mit hoved læser jeg højt. Jeg udtaler hvert et ord i mit hoved og kan ikke springe ord over, uden at det så bliver helt blankt i mit hoved. Alt bliver udtalt – også de mærkelige navne i »Ringenes Herre«-bøgerne.«

Hvornår fandt du ud af, at du var en langsom læser?
»Nogle gange i folkeskolen, når man så, hvor hurtigt andre læste, så tænkte jeg da, okay hvad sker der lige for mig, men ellers tænkte jeg ikke så meget over det. Men i 1.g blev vi så screenet, og jeg blev tilbudt det her læsekursus, fordi jeg læste meget langsomt. Der er jo meget læsestof i gymnasiet, så det tilbud tog jeg imod.«

Hvor hurtigere læser du nu?

»Jeg gik fra omkring 158 ord i minuttet til omkring 214 ord i minuttet. Når jeg ser på de tal, så tænker jeg bare, at jeg ikke vil vide, hvordan gymnasiet ville have været, hvis jeg ikke havde været på det her kursus i starten, for der er virkelig meget at læse.
Jeg har også lært nogle gode teknikker til at læse på forskellige måder. Hvordan man f.eks. læser en fagtekst og tager noter, og hvordan man skimmer en internettekst. Det er virkelig et godt redskab til at overskue tingene bedre.«
---------------------------------------------------------------------------------------------

I en rundspørge foretaget af Berlingske Research fortæller to ud af tre gymnasier, at de screener eleverne i skriftlig og mundtlig dansk, når de starter i 1.g. Mange steder bliver elevernes evner i de andre sprogfag og matematik også testet. 85 procent af gymnasierektorerne svarer ja til, at de har ansat læsevejledere til at hjælpe eleverne med læsefaglige problemer.

Den opsigtsvækkende udvikling harmonerer meget dårligt med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) vision om en folkeskole i verdensklasse i løbet af de næste ti år, der skal sikre Danmark de skarpeste hoveder i den globale konkurrence.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Louise Degnbol Bech, 17 år, 2.g på Borupgaard Gymnasium
Læsevanskeligheder
»Det ville have været rart at have vidst, at man var så langsom en læser allerede i folkeskolen. I 1.g er der jo også så mange andre nye ting; nye venner, nye lærere, et helt nyt sted. Jeg brugte pludselig meget længere tid på transport, og der var mange flere lektier. Oven i det var der så læsetræingen og bare det at tænke over det. Det havde været rart at få styr på det, inden man begyndte på gymnasiet og også skulle tænke på en hel masse andet.
Det var også det første, gymnasiet ligesom fandt ud af om en. Der kunne det da have været rart, hvis det havde været noget andet.«
---------------------------------------------------------------------------------------------

Har man læsevanskeligheder med sig fra folkeskolen, kan det nemlig betyde, at lektierne tager dobbelt så lang tid som for de andre - fordi man simpelthen læser for langsomt. Samtidig bruger en ordblind omkring fire gange så meget energi på at læse som en, der ikke er ordblind. De mister hurtigere koncentrationen og bliver hurtigere trætte. I folkeskolen kan vanskeligheder forholdsvis let skjules, men i gymnasiet er lektiemængden og især læsebyrden så stor, at eleverne får svært ved at følge med.

»De kan godt læse en tekst, hvad der står i overskrifterne på aviserne eller på en biografbillet, men at bruge det i forbindelse med en uddannelse, det har de sværere ved. De har svært ved at læse og tilegne sig ny viden,« forklarer professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Niels Egelund.

Læsevanskeligheder påvirker også selvværdet og motivationen hos eleverne. Mange - især uopdagede ordblinde - må gå i skole til et dagligt nederlag og føle sig dumme, fordi de ikke har så let ved de ting, klassekammeraterne kan.

Forklaringerne på elevernes manglende læsefærdigheder er ifølge gymnasier og eksperter mange. En af dem er folkeskolen. Eleverne får simpelthen ikke de redskaber med sig fra folkeskolen, der gør, at de kan overkomme det høje niveau og den noget større lektiemængde. Hvert år finder læsevejlederne desuden ordblinde, som ikke er blevet opdaget i folkeskolen, og som derfor først får hjælp til deres handicap i gymnasiet.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Majken Deichmann, 19 år, 3.g på Borupgaard Gymnasium
Ordblind, har IT-rygsæk (computer med hjælperedskaber til læsning)
»For nyligt fandt jeg ud af, at ’super’ staves med ét p. Så i mange år har jeg altså skrevet ”supper” til folk I SMS’er. I en dansk stil skrev jeg også for nyligt ’deller’ i stedet for ’dealer’. Jeg kunne ikke høre forskel. IT-rygsækken hjælper rigtig meget – uden den laver jeg rigtig mange fejl. Til eksamen kan man bruge bl.a. computeren, som kan læse op for en. Det har været super, for jeg kan ikke se de fejl, jeg selv laver, når jeg skriver. Men når det bliver læst op, kan jeg som regel høre fejlene. Læsekurserne har også hjulpet meget. Efter dem læste jeg mellem 290 og 300 ord i minuttet, hvilket er rigtig meget for en ordblind. Før var det under 170 ord i minuttet. Det har hjulpet meget på lektierne.«
--------------------------------------------------------------------------------------------

En anden forklaring er, at optaget på landets gymnasier er bredere end tidligere. Hvor det for år tilbage hovedsagligt var de allerbedste fra folkeskolen, der søgte mod den boglige uddannelse på gymnasierne for derefter at læse videre på universitetet, er det i dag en mere broget skare.

Faktisk vælger over 60 procent af de unge, som påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen, en gymnasial uddannelse enten på gymnasiet (STX og HF), handelsskolen (HHX) eller teknisk skole (HTX).

En sidste forklaring på elevernes læsevanskeligheder er kulturelt betinget. Det er et faktum, at nutidens skoleelever hellere vil spille »World of Warcraft« eller går på Facebook end sidde i sofahjørnet med en tyk »Harry Potter«-bog.

Men uanset årsag, ser gymnasierne sig altså nødsaget til at screene eleverne, når de begynder i 1.g. I dansk screener man for læsehastighed og læseforståelse, stavning (stav 43 ord, der indgår i 9. klasses afgangsprøven), evne til at overskue en tekst (sæt 13 punktummer på to minutter), ordforråd og tegn på ordblindhed. Og det er her, eleverne bl.a. bliver testet i deres evner til at stave til dagligdagsord som 'adrese', 'adresse', 'adrasse', 'addresse' eller 'leverpostej', 'leverposteg', 'leverpostaj' eller 'leverpostag'.

Eleverne får også testet deres før-faglige ordforråd - altså de ord alle fagene i gymnasiet anvender, og som lærerne føler sig sikre på, at eleverne kender, som f.eks. ordet revolution.

Og hvad betyder at dementere? Behage, bedrage, benægte eller begrave? Eller hvad er et andet ord for ligeglad? Imbecil, illegal, indifferent eller irrationel?

Screeningen af eleverne kan munde ud i et tilbud om kursus i læsestrategi for at bringe læsehastigheden op, et kursus i stavning, der tager udgangspunkt i elevens stavefejl eller en ekstra screening for at afdække evt. ordblindhed.

Dermed er det ikke kun de dårligste elever, der har problemer. Berlingske Tidende har i serien »På 2. Klasse« kunnet fortælle, at hele 16 procent forlader folkeskolen uden funktionelle læsekompetencer.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Belinda Mollerup Sørensen, 19, år, 3.g på Borupgaard Gymnasium i Ballerup
Ordblind, har IT-rygsæk (computer med hjælperedskaber til læsning)
»Det blev først opdaget i 1.g, at jeg var ordblind. Indtil da var jeg bare en dårlig læser og staver. Jeg havde bare accepteret, at der var mange ting, der var sværere, end de egentlig burde være. Så det var en lettelse at finde ud af, at der var en grund til, at jeg var dårlig. At det ikke bare var mig, der var dum.«

Hvad betyder det for dig i din hverdag at vide, at du er ordblind og så få hjælpemidler som IT-rygsækken?

»Det er super fedt, at man kan lave en dansk stil på næsten samme tid som alle andre og ikke skal bruge det dobbelte.«

Gjorde du det førhen?

»Ja, jeg brugte stort set konsekvent dobbelt så lang tid faktisk. Det gør bare livet meget lettere, at det er opdaget.«
---------------------------------------------------------------------------------------------

Derfor må 7.500 unge under 25 hvert år tage dele af deres folkeskole om på landets centre for voksenuddannelse, fordi de som f.eks. Stella Møller-Kristensen, ikke ved, hvad to gange to er. Årligt koster den »faglige oprydning« ifølge Dansk Arbejdsgiverforening 180 millioner kroner. Administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen har betegnet situationen som katastrofal:

»De kan ikke læse og forstå en simpel tekst, og de kan ikke finde mening med tal og diagrammer. Det er en falliterklæring, at det er nødvendigt at bruge efteruddannelsessystemet til at gentage folkeskoleundervisningen i så massivt et omfang, som det er tilfældet.«

Men blomsten af Danmarks ungdom, gymnasieeleverne, har altså også problemer i et sådant omfang, at andre må i gang med at reparere, før de unge er klar til gymnasiet.

»Vi har måttet erkende, at mange unge, der kommer til os, har problemer med især læsningen. Jeg må indrømme, at det er overraskende og beskæmmende, at der er unge, som, først når de kommer til gymnasiet, får konstateret ordblindhed, selvom de har mange års skolegang bag sig. Det må altså kunne fanges noget tidligere. Det er faktisk lidt en falliterklæring for skolesystemet,« mener rektor Birger Jensen fra Høng Gymnasium.

På Høng Gymnasium har de i et år kørt et forsøg med screeninger blandt en gruppe 1.g’ere. Fra næste skoleår bliver det permanent for alle i 1.g og 1. hf, og læsesvage elever og deciderede ordblinde elever vil få særlig undervisning af specialuddannede lærere hentet ind fra det lokale voksenuddannelsescenter, VUC Vestsjælland Nord. Fem til ti procent af de screenede elever har læseproblemer, anslår rektoren.

Nogle gymnasier har screenet i 20 år, men det er inden for de seneste år, at udviklingen for alvor har taget fart.

På Borupgaard Gymnasium indførte de screeninger i 2003 og uddannede selv to læsevejledere.

»Man kan sagtens diskutere, om det i virkeligheden er vores opgave i gymnasiet at tage hånd om de unges læseproblemer. Jeg synes godt, at man kunne forvente, at niveauet hos dem, som vælger gymnasiet, var højere, allerede når de begynder her. Men det er altså en opgave, vi har valgt at tage på os, for langt de fleste af de her unge med læsevanskeligheder er på ingen måde uegnede, der er faktisk rigtig mange dygtige elever, men på enkelte punkter som for eksempel læsning har de simpelthen ikke fået redskaberne med,« siger læsevejleder Lisbeth Laybourn.«

Hun fortæller, at man ved hjælp af testen af og til også finder en ordblind, som har afsluttet folkeskolen, uden at nogen havde opdaget det. Det sker hvert år.

Lisbeth Laybourn fortæller, at læsevejledrne ved hjælp af testen også kan finde en ordblind, som har afsluttet folkeskolen, uden at nogen havde opdaget dette handicap. Det sker hvert år.

Når først ordblindhed eller læsevanskeligheder er opdaget, er det nogle ganske enkle redskaber, der skal til for at få eleverne op på niveau med klassekammeraterne. Det handler ifølge Lisbeth Laybourn om et kursus af otte gange 60 minutter med særundervisning. Mange af hendes elever går på den korte tid fra at kunne læse under 170 ord i minuttet til over 285. En forøgelse af læsehastigheden kan også gælde de ordblinde, hvor nogle når over 300 ord i minuttet. En voksen læser i snit 250 ord i minuttet - og det er vel at mærke læsning, hvor man også får noget ud af teksten og ikke bare skimmer den.

Ordblinde kan desuden få særlige IT-rygsække af SU-Styrelsen. De består af en computer med hjælperedskaber bl.a. oplæsning af tekster og ordforslag. Derudover får eleverne en scanner, så de kan scanne tekster ind på computeren og få dem læst op, samt en C-Pen, der kan bruges til at overstrege enkelte ord i bøger og få dem læst op på computeren.

Professor Niels Egelund fra DPU mener, at man i folkeskolen skal sætte tidligere ind.

»Personligt ville jeg da ikke have noget imod, at man screenede mere, både sprogscreenede i starten af børnehaveklassen og så screenede elevernes fonologiske opmærksomhed (sprogets lyde, red.) sidst i 1. klasse og deres læsekompetence midt i 1. klasse og i slutningen af 2. klasse. Det ville være gavnligt, for kan vi sætte tidligt ind, kan vi redde en hel masse,« siger han.

Og opfattelsen hos en række rektorer er, at evnerne er på vej ned. I en rundspørge foretaget af Berlingske Research svarer 17,2 procent af rektorerne, at det faglige niveau hos eleverne, der begynder i 1.g og 1.hf i dag, er lavere end for ti år siden. Kun 4,7 procent mener, at det faglige niveau er højere.

På Borupgaard Gymnasium oplevede man allerede for en håndfuld år siden et stigende og alarmerende behov for at screene og hjælpe nye elever.

»Vi havde en klar fornemmelse af, at læsehastigheden var faldende, og at vi var nødt til at gøre noget, så eleverne kunne blive kvalificerede læsere. Ellers ville de ikke kunne klare at følge gymnasiets undervisningsplan. Unge i dag læser meget, men de læser ikke i samme grad traditionelle tekster som bøger og aviser, men derimod mere tekster på computeren. De skriver også meget, men det er mere på SMS-sprog, og vi stiller altså store krav til retstavningen,« siger Lisbeth Laybourn.

Til gengæld svarer 44 procent af de adspurgte rektorer, at eleverne i dag i høj eller nogen grad er mere kreative ved skolestart i dag i 1.g og 1.hf end for ti år siden, og 43 procent svarer, at elever i høj eller nogen grad er mere selvstændige i dag ved skolestart i 1.g og 1.hf end for ti år siden.

Tilbage står så bare spørgsmålet, hvordan det lige er, at man staver til de fleste unges kæreste eje:

Tellfon. Tællefon. Telefon eller teldefon?