Dunkende hjerte, energiske rytmer

American Idiot Fold sammen
Læs mere

And there’s nothing wrong with me

This is how I’m supposed to be

In a land of make believe

That don’t believe in me

Der er absolut intet galt med musicalen »American Idiot«, hvorfra disse linjer stammer. Det er i det hele taget en udmærket uge for teater i med appel til de unge. Tag de yngste med til »Vildheks« i Østre Gasværk Teater og tag de lidt ældre med til »Skam« på Aveny-T eller til Den Grå Hal, hvor den højenergiske musical baseret på bandet Green Days konceptalbum af samme navn får kroppen til rocke og hjertet til at dunke.

Albummet »American Idiot« er fra 2004 og blev omskabt til scenisk punk-opera i 2009 i samarbejde med bandet. Punk-mærkatet er mere et udtryk for en livsindstilling end dækkende for Green Days musik, der spænder over mange relaterede genrer, men altid med en insisterende nerve, og kapelmester Mikkel Gomard og det tæskende seje band holder fornemt kadencen i stille såvel som stormfulde melodier.

Musicalen er som albummet et politisk opråb, et vredesudbrud mod krigen i Irak og et gennemmedieret amerikansk samfund, hvor det kan være svært at finde ro og mening i den uendelige informationsstrøm. Det var aktuelt i 2004, og det er ikke mindre aktuelt i dag, selvom krigene nu er flyttet til andre lande.

»American Idiot« er også en helt straight coming-of-age-historie med de tre rodløse venner Johnny, Tunny og Will som repræsentanter for en generation, der mangler mening – som de mange generationer før og efter dem. En bliver far, men magter ikke hverdagen. En forføres af krigsretorik og bliver såret på slagmarken. En tager til den store by, hvor han kæmper med dæmoner og heroin og mister kærligheden.

Tim Zimmermann har instrueret og koreograferet det knalddygtige, nordiske hold af sangere og skuespillere, der anført af Bruno Mitsogiannis og Rikke Hvidbjerg som Johnny og hans elskede Whatsername alle synger med imponerende gejst og variation. Herligt fri for gængse musicalfraseringer og uden angst for at hvæse og snerre grimt. Eneste anke her er en lydmand, der i hver sang skal bruge første vers på at finde niveauet, så de flotte stemmer mudrer bort. Det kan gøres bedre!

Allestedsnærværende Benjamin la Cour har med udgangspunkt i Den Grå Hals råhed skabt scenografien, der med et fuldt integreret lysdesign er inspireret af kapitalisme- og krisemarkører: ufærdige huse, transportbånd, blinkende neonlys og store bevægelige moduler, der skaber rum og forhindringer.

Det er ikke nogen stor historie, men det er en historie, de fleste af os kan forholde os til, for unge har vi alle været, og momentan afmagt over verdens tilstand kan vi også alle opleve. »American Idiot« er både et udtryk for denne tilstand, men sandelig også en trøst med sin liv-givende energi, der rækker langt ud over den superprofessionelle produktion.

American Idiot

Musik: Green Day. Tekst: Billie Joe Armstrong. Instruktør/Koreograf: Tim Zimmermann. Scenograf/ lysdesign Benjamin La Cour. Lysdesign: Sune Verdier. Kapelmester: Mikkel Gomard. Den Grå Hal til 22. oktober.