Grundtvigs liv og tanker som dukketeater! Hvorfor ikke? Bådteatret i København har efterhånden gjort sig til special-ist i det såkaldte animationsteater for voksne. Nu har instruktøren Rolf Heim haft lyst til at tage en svingom med gamle Grundtvig. Skuespillerne Thomas Bang og Laura Allen Müller indleder venligt med en leksikal gennemgang af liv og værk, da den tungsindigt grublende og sjælemartrede gubbe dukker op i skibets mørke bug: Han ligner nærmest en indtørret knoldselleri med hængeskæg. Og skal man tro forestillingen, var hans liv på Jord måske nok virksomt, men ikke kun jævnt og muntert: På den elaborerede lydside får vi den opvakte digterpræst »indviklet i livets gåder«. Et klipsammen af institutionens ordrige tanker om at forene ånd og krop og oplyse det danske folk, altsammen illustreret af en surreel billedside, som administreres af de dygtige dukkeførere Rolf Søborg Hansen og Karen Pontoppidan Monrad. En leg med lys og mørke, med ustyrlige abekatte fra folkedybet, Grundtvigs alter ego med hængelem og erigeret gevir eller som forgængelig dødning. Smukkest er et billede af en lille dukkemand, der vandrer i et månelandskab, der viser sig at være en nøgen kvindekrop. Jo, den dimension af jordelivet var ikke Grundtvig fremmed. Får vi så reelt mere at vide om, hvem Grundtvig er? Ja, hvis man gider lytte efter, selv om ordene ikke lanceres lige indfølt hele tiden. Får vi mere at vide om, hvad vi kan bruge ham til i dag, hvor mange spænder ham for danskhedens værdivogn? Nej. Så langt når denne syrede billedfortælling, som løber lidt tør for ideer, slet ikke.
»Grundtvig«: Idé og iscenesættelse: Rolf Heim. Bådteatret. Til 13. feb.
