Coronasituationen på intensivafdelingen på Slagelse Sygehus er under kontrol. Den nyåbnede afdeling med plads til 16 ekstra covid19-patienter er lukket igen. Der er simpelthen ikke brug for den.
På sygehuset er Kasper Smidt Gasbjerg en af de ekstra indkaldte læger, der sammen med det øvrige personale behandler covid19-patienter. For der er stadig brug for de ekstra kræfter, da covid19-patienterne kræver ekstra pleje.