Mens politikerne på Christiansborg forhandler om at danne en regering, befinder det danske demokrati sig i en ganske speciel situation.
En situation, der får en af landets mest fremtrædende valgforskere til at tale om et »wild west« i Danmark, hvor der ikke længere er lighed for loven, og hvor lovbrydere har bedre forhold end lovlydige.
En situation, der får flere til at tale om intet mindre end en »skandale«.
En situation, der nu får flere partier til at kræve, at det nye folketing sætter sig sammen allerede inden sommerferien og udarbejder hastelovgivning.
Det drejer sig om et hul i loven, som giver partier i Danmark mulighed for at snyde sig på stemmesedlen og dermed potentielt få adgang til millioner af skattekroner i partistøtte.
Et hul, som landets politikere har ladet stå pivåbent – formentlig helt frem til årsskiftet.
Baggrunden er en smule teknisk – men samtidig afgørende for at forstå den prekære situation, der nu får en række stemmer til at kalde på øjeblikkelig handling:
I 2013 – under den daværende SRSF-regering – besluttede et enigt folketing, at det fremover skulle være muligt at indsamle vælgererklæringer digitalt. Et system, der trådte i kraft i 2016.
I slutningen af 2018 blev det dog afdækket, hvorledes både Klaus Riskær Pedersen og – fra begyndelsen af 2019 – Rasmus Paludans Stram Kurs havde fundet en vej til at snyde systemet.
Konkret autoindlæste partierne tusindvis af e-mailadresser, som gjorde det muligt at lade danskerne lave en digital vælgererklæring i et hug fremfor at skulle gøre dette over to omgange og med syv dages betænkningstid, sådan som det var lovens mål.
Politikerne havde nemlig ikke indført en sanktionsmekanisme, og dermed var det helt og aldeles straffrit at bryde loven.
Som en konsekvens blev det lettere at indsamle de påkrævede underskrifter – lidt over 20.000 – hvorfor de to partier på rekordtid blev opstillingsberettigede til folketingsvalget – hvor de ikke kom i Folketinget, men hvor de fik stemmer nok til at sikre sig millioner af kroner i partistøtte i den kommende valgperiode.
Millioner, som Rasmus Paludan blandt andet vil bruge på at aflønne sig selv på lige fod med medlemmer af Folketinget – selv om han slet ikke er medlem af Folketinget. Og som Klaus Riskær Pedersen vil bruge på at gøre sig selv til danmarkshistoriens første »statsbetalte influencer«.
I marts 2019 vedtog et enigt folketing derfor at udarbejde en ny procedure, der gør det umuligt at snyde. Men på grund af lovgivningsarbejde og udviklingen af et nyt IT-system, der skal i udbud, vil der gå månedsvis, før det kan træde i kraft – formentlig først ved indgangen til 2020.
Og indtil da?
Der vil hullet stå åbent til fri afbenyttelse for folk, der vil snyde – uden mulighed for at blive straffet.
Christine Boeskov, som er valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet, bekræfter således, at »de hidtidige regler for indsamling af vælgererklæringer gælder, indtil de lovændringer, der følger af den politiske aftale, er vedtaget og trådt i kraft, og et nyt system sættes i drift«.
Hun oplyser også, at ministeriet på det foreliggende grundlag intet kan gøre, selv hvis det atter skulle vise sig, at tusindvis af vælgererklæringer – opnået på baggrund af snyd – pludselig begynder at rulle ind i systemet.
»Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke sanktionsmuligheder over for partier, der omgår den gældende procedure,« siger hun.
Christine Boeskov oplyser, at ministeriet ikke har viden om, hvor mange partier der lige nu aktivt arbejder på at indsamle underskrifter. Men 88 partier er oprettet i systemet og har selv aktiveret deres indsamling af vælgererklæringer. Og nye partier kan i sagens natur støde til.
Valgkonsulenten oplyser også, at selv om Stram Kurs' opstillingsberettigelse er gældende 16 måneder endnu, så kan partiet allerede nu begynde at samle nye underskrifter rettet mod det scenario, at det næste folketingsvalg kommer om mere end 16 måneder.
En absurd skandale
Professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, valgforsker Kasper Møller Hansen, kalder situationen »absurd«.
»Vi går en lang periode i møde, hvor den stærkeste bare kan bestemme. Der er rent wild west, der åbner en ladeport for at bryde loven. Dem med de største IT-revolvere kan blive ved med at gennemhulle dette system, og dermed er der ikke lighed for loven. Dem, der vil følge loven, bliver straffet. Dem, der ikke vil, får en fordel – og kan ikke straffes,« siger han:
»Det er ikke den retspraksis, vi plejer at følge. Normalt siger vi, at uanset hvem du er – om du er rig eller fattig – så får du en bøde for at køre for stærkt. Derfor står vi også i en situation, hvor vi piller ved noget af det mest fundamentale i vores demokrati,« lyder det fra Kasper Møller Hansen.
Valgforskeren mener derfor, at Folketinget hurtigst muligt bør sætte sig sammen og vedtage lovgivning, der lukker hullet. Det kan blandt andet ske ved at suspendere den digitale løsning og gå tilbage til det gamle, analoge system, indtil det nye system er klar.
Det kan også ske ved at vedtage en lovgivning, der hæver kravet til antallet af underskrifter til eksempelvis 40.000.
Eller noget helt tredje.
Uanset hvad er situation presserende, mener han, for ellers risikerer vi en destabilisering af vores politiske og demokratiske system.
»Vi risikerer, at vi får rigtig mange partier, vi igen skal forholde os til, selv om de ikke har realistisk udsigt til at blive valgt. Det kan give endnu mere stemmespild, end der var denne gang. Det kan give ustabilitet. Det kan give en valgkamp, der er fuldstændig uoverskuelig. Og det kan blive dyrt bagefter, fordi de får adgang til partistøtte,« siger han:
»Problemet er ikke løst. Og det er ikke en situation, man kan ignorere«.
Kristne kræver hastelov
Isabella Arendt, der er formand for Kristendemokraterne, er enig. Hun oplyser, at partiet har tænkt sig at følge reglerne. Derfor mener hun også, at det er en »skandale«, at hullet stadig står åbent længe endnu.
»Jeg farer ikke let op i det røde felt. Men det her er en skandale. Det er et fuldstændig indlysende problem og simpelthen en falliterklæring, at man i så lang tid endnu har opgivet at gøre noget ved, at folk kan snyde og dermed på ulovlig vis deltage ved et valg,« siger hun.
Også hun kræver, at Folketinget allerede inden sommerferien laver en hastelovgivning, der lukker hullet.
»Det er intet mindre end vores demokratiske spilleregler, der er på spil,« siger Arendt.
Opfordringen har klangbund på Christiansborg, hvor flere af de partier, der har indgået aftalen, kræver hurtige forhandlinger for at ændre aftalen og lukke hullet.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, kalder situation »skandaløs«. Han foreslår, at forligspartierne hurtigst muligt sætter sig sammen for at finde en løsning.
En løsning, som Folketinget så skal hastebehandle, så snart Danmark har fået en ny regering – forventeligt allerede inden sommerferien.
»Det er et spørgsmål, som haster. Det går simpelthen ikke, at vi belønner dem, der snyder og bedrager systemet – at det er den stærkes ret, der gælder,« siger han.
Peter Skaarup mener, at den mest oplagte løsning er at suspendere det digitale system og gå tilbage til det analoge system med papir og blyant, indtil det nye system er klar.
»Men uanset hvad skal vi finde en løsning. Vi kan ikke have en retstilstand, der belønner folk, der er ligeglade med loven, og som kan få adgang til stemmesedlen og dermed millioner af skattekroner, hvis de får stemmer nok«.
Ville undgå martyrer
SFs gruppeformand, Jacob Mark, er enig. Han er åben over for flere løsninger – men peger på, at en suspendering af det digitale system »bestemt kan være en mulighed«.
»Det er fuldstændig forkasteligt, at man har kunnet snyde systemet og dermed folkestyret. Jeg mener, at vi som politikere har et ansvar for at lukke dette hul så hurtigt som overhovedet muligt, efter der er kommet en ny regering,« siger Jacob Mark:
»Ellers risikerer vi, at der kommer en masse partier, som stiller op på et falsk grundlag. På den måde er det demokratiets integritet og tillid, det her handler om.«
Direkte adspurgt, hvorfor man ikke fandt en løsning, der lukkede hullet i første omgang, svarer han:
»Jeg tror, det var mange af mange dårlige hændelser, der ramte hinanden. Det var lige inden en valgkamp. Der var ingen, der ville gøre dem, der snød, til martyrer. Men vi er nødt til at erkende, at den aftale ikke fungerer, når man fortsat kan omgå loven.«
Også Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Mette Abildgaard, kræver hasteforhandlinger. På lige fod med flere andre er hun åben over for at suspendere det digitale system.
»Jeg er dybt ærgerlig over, at vi står i denne situation, for vi har længe villet gøre noget. Derfor håber jeg også, at der er politisk vilje til at se, om vi kan gøre noget her og nu,« siger hun.
Enhedslistens gruppeformand, Jakob Sølvhøj, er ligeledes indstillet på at lukke hullet. Partiets indstilling er dog, at en eventuel løsning ikke må gøre det sværere at stille op til Folketinget.
Indkalder den nye regering til forhandlinger om hastelovgivning, vil partiet tage stilling til de forslag, der måtte komme.
»Det er helt urimeligt, at man har kunnet undgå bestemmelserne, og at man stadig kan det,« siger han.
Svære forhandlinger
Under de politiske forhandlinger, som blev afsluttet i marts, stod det klart, at det var svært at få de politiske ender til at mødes.
Den ansvarlige minister, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), havde ifølge Berlingskes oplysninger fået det mandat at afskaffe den såkaldte eftertænksomhedsperiode. En løsning, der betød, at der ikke længere var et hul, fordi der slet ikke var en regel at omgå. Men det ville også gøre det lettere at blive opstillet til Folketinget, hvorfor det mødte modstand.
Omvendt var det juridisk og teknisk svært at bygge sanktioner ind i det nuværende system. En mulighed, der blev bragt op, var at stille det krav, at man ikke måtte genbruge den samme e-mailadresse to gange. Klaus Riskær Pedersen havde nemlig bare tastet den samme adresse ind tusindvis af gange.
Den løsning havde dog ikke stoppet Rasmus Paludans metode. Hans parti havde nemlig autogenereret op mod 100.000 unikke e-mailadresser, som man kunne spytte ind i systemet.
E-mailadresser, som alle hed noget tilfældigt volapyk efterfulgt af @stramkursungdom.dk.
Løsningen blev at udarbejde et nyt system, som så først skal udvikles, sendes i udbud og vedtages gennem lovbehandling i det nye folketingsår, som først begynder i oktober.
En aftale, man indgik velvidende, at man altså så efterlod hullet stående på vid gab.
Isabella Arendt fra Kristendemokraterne advarer dog mod, at løsningen bliver, at man øger kravet til antallet af underskrifter, eller at man går tilbage til det analoge system. Begge dele vil, mener hun, straffe de lovlydige ved at gøre det sværere at stille op.
»Man skal straffe dem, der bryder loven – ikke os, der overholder den,« siger hun.
Spørger man i Socialdemokratiet – det parti, der med al sandsynlighed kommer til at lede den nye regering – er der en åbning for at gøre noget ved hullet.
Foreholdt kravet om hastelovgivning skriver partiets Henrik Dam Kristensen, der er næstformand i Folketingets præsidium, og som af mange opfattes som et godt bud på en ny formand for Folketinget, i en e-mail til Berlingske:
»Jeg tror, det står klart for enhver, at smuthullet med vælgererklæringer er et alvorligt problem, som skal lukkes hurtigst muligt af hensyn til tilliden til vores valgsystem. Hvordan det konkret skal gribes an, vil være op til den kommende regering«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den afgående økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
Det har heller ikke været muligt at komme i kontakt med Rasmus Paludan.
