Regeringen har ifølge Pia Kjærsgaard negligeret og dækket over, at EU-regler løbende har udhulet bl.a. de stramme, danske familiesammenføringsregler, men nu er ånden ude af flasken, mener DF-formanden, der vil have statsministeren til at opgive »dukse-rollen« i EU og tage et opgør med EF-domstolen. Ellers vil han få at mærke, hvad det reelt vil sige at lede en mindretalsregering, lyder truslen.

Af Morten Henriksen og Philip Egea Flores, phfl@berlingske.dk
Mandag den 4. august 2008, 19:35

Muslimsk masseindvandring.

Formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen bliver, hvis ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen øjeblikket kaster sig ind i kampen for den danske udlændingepolitik, der efterhånden ser ud til at være udhulet af domme fra EF-domstolen.

Selvom det blot er et par hundrede par, der årligt har benyttet sig af EU-retten, så tvivler Pia Kjærsgaard ikke på, at det vil udvikle sig med lynets hast.

»Som vi også vidste, dengang vi strammede reglerne, så breder rygterne sig hurtigt. Det er jo kendt på den anatolske højslette, at vi har en god socialpolitik, hvor vi ikke lader nogen i stikken, men det er også kendt, at der har været særlige krav, der har gjort det svært at komme til Danmark.«

Og du tror, det her vil åbne op for muslimsk masseindvandring?

»Det gør jeg da. Vores stramninger gjorde jo, at vi nedsatte antallet. Nu vil det blive kendt ude i den store verden, at Danmark igen har fået en udlændingepolitik, hvor der ikke er særligt stramme krav, og det vil betyde, at flere vil søge til Danmark.«

Pia Kjærsgaard kalder den debat om EU og familiesammenføringsreglerne, der har raset de seneste uger, for en »øjenåbner«.

»Hold da op. Udlændingepolitikken er så central og interesserer rigtig mange danskere, og pludselig går det op for folk, at EU sandelig blander sig og underkender en demokratisk beslutning i Folketinget,« siger Pia Kjærsgaard.

Hun varsler allerede nu, at statsminister Anders Fogh Rasmussen går en hård tid i møde, hvis ikke han øjeblikkeligt tager et opgør med EF-domstolen, der med adskillige domme har fastlagt en fortolkning af »arbejdskraftens ret til fri bevægelighed«, der gør det yderst let at omgå den danske udlændingelov.

»Vi vil simpelthen ikke finde os i, at det er embedsmænd, som skal sidde og styre Danmarks politik. Hvis de får ret i det her, så er det jo kun en begyndelse. Det mest naturlige vil være, at gå imod EF-domstolen og sige nix, der er I gået for langt. Vi har jo andre lande med os som Storbritannien og Tyskland, og det er en sag, der har folkelig opbakning. Regeringen kan ikke gå ud og sige, at nu skal Dansk Folkeparti bare tie,« siger hun.

Mens hun har svært ved at se, hvordan man skulle kunne lave nye, danske regler, der kan erstatte de nuværende, så mener hun også, at et nyt forbehold kan være en løsning, mener hun.

»Irerne går jo ikke til en ny folkeafstemning om traktaten, med mindre de får noget, og hvorfor skulle vi ikke også kunne få det? Det gælder bare om at smede, mens jernet er varmt,« siger Pia Kjærsgaard, der glæder sig til at Fogh åbner munden, efter at ordførere i regeringspartierne har sendt meget forskellige signaler.

»Fogh må give en fuldstændig fast garanti for, at den danske udlændingepolitik står ved magt. Bortset fra samlivskravet er alt jo fejet af banen.«

Partiformanden beskylder samtidig regeringen for at have dækket over - og negligeret - EU-reglernes betydning i årevis, for at undgå en konfrontation med de andre lande.

»Regeringen har haft en interesse i at være den pæne duks i EU-klassen. En helt utålelig holdning fra folkevalgte politikere. En gang imellem skal man tale imod strømmen, når det er vigtigt. Og det her er vigtigt. Men nu kommer opgøret,« siger hun.

Selvom regeringen løbende har gjort indsigelser mod domme fra EF-domstolen og internt har været klar over, at EU var ved at udhule de danske regler, har det ikke fyldt det store i den offentlige debat, og det - mener Pia Kjærsgaard - er en bevidst strategi fra regeringens side.

»Det må Fogh svare på, når han kommer hjem: Hvor meget har de vidst, og hvor meget har de ikke vidst? Hvor meget har Udenrigsministeriet været inde over? I går kom det også frem, at Lissabon-traktaten giver mere adgang til indblanding fra domstolens side i asylpolitikken. Det er virkelig et stort spørgsmål. At domstolen pludselig begynder at fortolke på den her måde, kommer virkelig bag på os,« siger Pia Kjærsgaard.

For VKO-blokken vil det uanset hvad få betydelige konsekvenser, hvis ikke Fogh reagerer konsekvent, advarer hun.

»Det går ikke uden en gensidig tillid, og det er den, der vil lide skibbrud, hvis ikke vi får en fornemmelse af, at der bliver gjort noget ved det her.«

Hvis Fogh kaster sig ind i en kamp mod EF-domstolen, er I så tilfredse?

»Det, tror jeg, vil betyde meget. Den kamp bør han vinde. Han er jo, så vidt jeg har forstået, en stjerne inden for EU-systemet. »Denmarks handsome prince of Europe«. Danmark har meget goodwill, som han burde kunne lukrere på.«

Han kan vel ikke give en garanti for, at han kan få noget igennem EU?

»Jeg gad godt vide, hvad han ellers vil gøre. Vil han bare sige, at det hele er faldet til gulvet?«

I har tidligere truet med at gøre livet surt for regeringen i andre sager?

»Jamen det her rangerer højt og er meget alvorligt. Det her område har været en af hjørnestenene i vores samarbejde.«

Men I vil jo ikke vælte regeringen?

»Nej, men der er stadig mange forlig og aftaler, der ligger og venter, hvor jeg tror, at regeringen gerne vil have DF med på råd, og vi kan blive en særdeles besværlig samarbejdspartner. Særdeles besværlig.«